preload loader
Syd-Tek

Det handler om at gøre de sjællandske virksomheder parate til det russiske marked. Direktør for erhvervscentret Syd-Tek i Holeby på Lolland, Erling Ransby og souschef Line Nyborg er gået i gang og opfordrer det regionale erhvervsliv til at gøre det samme.

 

Skrevet af: 

 

Rusland kalder på Sjællands erhvervsliv

03. jul. 2013 06.30 Nyheder Opdat.: 03. jul. 2013 06.41

Alle snakker om Kina. Men for virksomhederne i Region Sjælland er der god fornuft i at se på mulighederne for vækst i Rusland.
Sådan lyder beskeden fra erhvervscenter Syd-Tek i Holeby, der vil forberede de sjællandske virksomheder til en fremtid på det russiske marked.

Der er nemlig både penge og arbejdspladser at hente for virksomhederne, hvis de får foden indenfor på det russiske marked, siger direktør for erhvervscentret Syd-Tek i Holeby på Lolland, Erling Ransby:

Rusland har brug for Sjælland
- Rusland har brug for de kompetencer, som sjællandske virksomheder ligger inde med. Det drejer sig om sundheds- og fødevaresektoren samt bæredygtigt miljø. Samtidig har russerne købekraften og den politiske stabilitet, pointerer Erling Ransby, der også peger på Rusland som et nærmarked for de sjællandske virksomheder.
- Både kultur og geografi er tættere på. Og russerne efterspørger de totale løsninger, som netop det sjællandske erhvervsliv kan præstere, siger souschef Line Nyborg.

Og Sjælland har brug for Rusland
Derfor er Syd-Tek med opbakning fra Region Sjælland i gang med at profilere regionens virksomheder i det vestlige Rusland. Og en af de virksomheder, der kan se potentialet i en russisk forbindelse, er Skandinaviens største arkitektfirma White Arkitekterne, med dansk hovedsæde i Næstved.

- Det danske marked er i øjeblikket meget konkurrence- og krisepræget. Derfor er det oplagt for os at søge udenlands, siger administrerende direktør Frans Andersen fra White Arkitekterne, der netop har været i Rusland og skabt de første kontakter. 

Her på siden kan du høre Ruslandsekspert Mette Bærbach Bass fortælle om den kultur, man som forretningsmand møder i Rusland.

 

 

Lyd og video

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > arkivP4 > Sjælland > Nyheder

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.