Danmark atter frit
I 1945 ophørte den tyske besættelse af Danmark efter fem år.
Frihedsbudskabet (03:54)
BBC fortæller om kapitulationen
Dagligliv i Danmark 1940-45
Modstand afløste samarbejde. Mangel på næsten alt i dagligdagen satte fantasien i gang. Danskerne klarede sig.
Modstand og mangel
Besættelsen delte befolkningen. Modstanden voksede, og mange deltog i modstandskampen eller gik i allieret tjeneste. Men der var også danskere, der kæmpede på den tyske side.
I hjemmene blev vareknaphed og rationering en daglig udfordring for at få hverdagen til at fungere.
KU marcherede (00:54)
Unge fra konservativ ungdom marcherede og heilede ved en demonstration på Frederiksberg i 1936.
Danske Nazister marcherede (00:51)
Den 17. november 1940 demonstrerede danske nazister på Rådhuspladsen i København.
Danske søfolk gik i allieret tjeneste (00:58)
Omkring 5.000 danske søfolk sejlede under allieret flag fra april 1940 og resten af krigen.
Faldskærmsagenter uddannet i England (01:07)
I England blev mange danskere uddannet i at springe i faldskærm. De ville hjem og kæmpe mod tyskerne.
Tørveproduktion og brunkulsudvinding (02:04)
Mangel på brændsel gjorde det nødvendigt at finde alternativer. Tørv og brunkul blev brugt til opvarmning.
Benzinmangel under krigen (00:32)
Under krigen var der stor mangel på benzin. Men busserne skulle ud at køre.
Danmark dyrkede tobak (01:56)
Tobak var en mangelvare. Derfor begyndte man selv at dyrke dansk tobak. Med svingende held.
Tyskerne krævede danske landbrugsvarer (00:36)
Under besættelsen leverede Danmark store mængder landbrugsvarer og husdyr til Tyskland.
Indendørs Børnehjælpsdag (01:35)
På grund af krigen blev Børnehjælpsdagen afholdt indendørs.
Københavnerbørn rejste på landet (01:33)
I sommeren 1940 afgik et særtog fra Københavns Hovedbanegård. Børnene skulle en tur på landet.
Værnemagere arbejdede for tyskerne (00:59)
Tyskerne byggede mange nye anlæg rundt om i landet. Arbejdet udførtes af danske firmaer.
Danske arbejdere rejste til Tyskland (01:25)
En nazistisk propagandafilm viste et særtog med danske tysklandsarbejdere.
Antikominternpagten (02:16)
I 1941 rejste udenrigsminister Erik Scavenius til Berlin for at underskrive Antikomintern-pagten.
Luftværnsøvelse i Hørsholm (01:42)
Danmark forberedte sig på krig. Kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid overværede en øvelse i 1941.
Våbennedkastninger (01:10)
Modstandsbevægelsen modtog jævnligt våben-forsyninger fra England nedkastet med faldskærm.
Jernbanesabotager (03:35)
Et af modstandsbevægelsens vigtigste våben i kampen mod tyskerne var jernbanesabotagen.
Modstandsfolk sprængte værksted i luften (01:50)
Virksomheder der arbejdede for tyskerne var yndede mål for modstandsbevægelsens bomber.
Englænderne bombede Shell-huset (02:56)
Den 21. marts 1945 bombede englænderne Shell-huset i København.
Danskerne gik til valg i 1943 (00:56)
Tyskerne gav danskerne lov til at holde valg til rigsdagen. Valgdeltagelsen var 90 %.
Danmark brød med tyskerne (03:21)
I august 1943 udbrød der demonstrationer og strejker mange steder i protest mod tyskerne.
Folkestrejken i København (03:15)
Den 26. juni 1944 indledte københavnerne en strejke i protest mod den tyske besættelsesmagt.
Frode Jacobsen kritiserer (00:57)
Frode Jacobsen fra Danmarks Frihedsråd kritiserede samarbejdspolitikerne.
Stikkerlikvideringer (02:13)
Modstandsmanden Jørgen Jespersen fortalte i 1998 en gruppe gymnasieelever om stikkerlikvideringer.
A.P. Møller og Riffelsyndikatet (11:23)
Riffelsyndikatet med A.P. Møller som hovedaktionær ville meget gerne sælge våben til tyskerne.
400 stikkere likvideret (01:50)
400 danskere blev likvideret under besættelsen. Likvideringerne blev udført af modstandsbevægelsen.
Politikere kritiserer samarbejdspolitikken (14:55)
Samarbejdspolitikken med tyskerne under krigen bliver oftere og oftere kritiseret i dag.
Lyd og video fra DRs arkiver
