Børnepasning er ikke kun et
spørgsmål om at få børnene parkeret, mens
mor og far er på arbejde. Det er også et spørgsmål
om holdninger til opdragelse og kvalitet i pasningen. Selv om pædagogerne
bruger energi på at opdrage børnene, er hovedansvaret
for barnets udvikling forældrenes.
Her på sitet kan du læse om fordele og ulemper ved forskellige
pasningsordninger, om pædagogiske metoder, og om hvad du som
forælder kan gøre for at sikre en god pasning for dit
barn. Formålet med sitet er at skabe debat om, hvad den gode
børnepasning består i, og hvad kvalitet i det hele taget
er.
Skader pasning barnet?
Næsten
alle børn passes i institution eller af andre uden for
familien i dagens Danmark. Kvaliteten af pasningen i institutionerne
trækker uafladeligt politikere, eksperter og fagfolk i
medierne for at udtale sig om børnepasning, og mange
forældre forlader junior i pasningsordningen med en følelse
af dårlig samvittighed.
Men hvorfor kommer den dårlige samvittighed? Tager børnene
skade af pasning? Læs
mere
Skolens fritidsordning
Efter
skoletid bliver de fleste børn på skolen. De går
nemlig i skolens fritidsordning - også kaldet SFO. Men
kvaliteten af dem er svingende. I nogle SFO’er er der
stuvet for mange børn ind på for lidt eller meget
plads med for få pædagoger. Andre er velfungerende
og specifikt indrettet til også at skulle fungere som
et behageligt sted at være efter skole.
De
fleste puljeordninger fungerer som en børnehave eller
dagpleje, men der er ingen krav til, at puljepassere har en
relevant uddannelse. Puljepasseren bestemmer selv, hvor mange
børn og ansatte, der skal være i ordningen. Det
kommunale tilskud er ofte mindre end i en kommunal pasningsordning.
Det betyder, at puljeordningerne har færre penge end de
kommunale institutioner
Pædagogerne
skal løbe hurtigere og hurtigere. Både fordi der
er kommet flere børn per voksen, og fordi der går
mere tid med møder og papirarbejde. Oveni det øgede
arbejdspres kan et dårligt fysisk og psykisk arbejdsklima
være med til at slide pædagogerne ned.
dr.dk
undervisning
Næsten
alle børn passes i institution eller af andre uden for
familien i dagens Danmark. Kvaliteten af pasningen i institutionerne
trækker uafladeligt politikere, eksperter og fagfolk i
medierne for at udtale sig om børnepasning, og mange
forældre forlader junior i pasningsordningen med en følelse
af dårlig samvittighed. 
Efter
skoletid bliver de fleste børn på skolen. De går
nemlig i skolens fritidsordning - også kaldet SFO. Men
kvaliteten af dem er svingende. I nogle SFO’er er der
stuvet for mange børn ind på for lidt eller meget
plads med for få pædagoger. Andre er velfungerende
og specifikt indrettet til også at skulle fungere som
et behageligt sted at være efter skole.
De
fleste puljeordninger fungerer som en børnehave eller
dagpleje, men der er ingen krav til, at puljepassere har en
relevant uddannelse. Puljepasseren bestemmer selv, hvor mange
børn og ansatte, der skal være i ordningen. Det
kommunale tilskud er ofte mindre end i en kommunal pasningsordning.
Det betyder, at puljeordningerne har færre penge end de
kommunale institutioner
Pædagogerne
skal løbe hurtigere og hurtigere. Både fordi der
er kommet flere børn per voksen, og fordi der går
mere tid med møder og papirarbejde. Oveni det øgede
arbejdspres kan et dårligt fysisk og psykisk arbejdsklima
være med til at slide pædagogerne ned.
