Landefakta Libyen

Indbyggere: ca. 5,7 mio.

Libyen er en islamisk, socialistisk stat

Majoriteten af libyere er sunni-muslimer

Italiensk koloni fra 1912 til 2. verdenskrig

Selvstændigt 1951

Oberst Gaddafi tog magten ved militærkup i 1969

Fra paria til anerkendt statsmand

Der blev slået streg over mange års fjendskab, da oberst Gaddafi og Storbritanniens Tony Blair trykkede hænder i 2004.

Vesten tog "Mellemøstens gale hund" til nåde, efter at han fordømte terror og opgav Libyens masseødelæggelsesvåben.

Da Gaddafi i 1969 tog magten ved et militærkup, drømte han om at lede et forenet Arabien.

Men den panarabiske drøm brast endeligt, da de arabiske lande ikke kom Libyen til undsætning i 1988, hvor den olierige ørkenstat blev kædet sammen med bombesprængningen af et passagerfly over Skotland og underlagt skrappe FN-sanktioner.

Gaddafi slap ud af sin internationale isolation ved at genopfinde sig selv som en fredens mand. Han fordømte terrorangrebet på USA den 11. september, betalte erstatning til Lockerbie-ofrenes familier og bød FN's våbeninspektører velkommen.

Kamelhandlerens søn, som før støttede terrorbevægelser, tilbyder nu at mægle i internationale konflikter.

 
 
Du er her: dr.dk / de skrev historie

© Copyright DR 2005. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.