
Landefakta Israel
Indbyggere: ca. 6 mio.
Majoriteten af israelere er jøder
Staten blev oprettet i 1948
Siden 1948 krige mod Jordan, Egypten, Syrien, Irak og Libanon
Erobrede Gaza og Vestbredden 1967, her fik palæstinenserne selvstyre 1994
Den evige toer
Shimon Peres skrævede i 1980'erne henover den dybe kløft af stridigheder mellem Israel og palæstinenserne. Som en af de første fremtrædende israelske politikere begyndte han at tale om en mulig fred med palæstinenserne. Kulminationen på hans initiativ blev Oslo-fredsaftalen i 1993.
Trods hans markante rolle i Oslo-forhandlingerne, fik han tilnavnet 'den evige toer'.
Selvom Shimon Peres i to kortere overgangsperioder har været premierminister, så er han især kendt for at have tabt fem valg om posten som premierminister. Og han har mest fulgt israelsk politik fra ministerposter lige bag premierministeren.
Fra sidelinjen formåede han dog at trække markante spor, som blandt andet tæller fredsaftalen med Jordan.
I 1996 fraveg han sit kendetegn som fredselsker og beordrede, fra premierministerposten, operation "Vredens druer". Formålet var at knuse Hizbollah i Libanon.
Men han sikrede sig ikke folkets opbakning. Og vælgerne sendte ham tilbage på pladsen som toer.