
Landefakta Sydafrika
Indbyggere: 44 mio.
Etniske grupper: sorte 79%, hvide 9.6%, farvede 8.9%, indiske/asiatiske 2.5%
Forfatningen fra 1996 grundlagde demokratiet i Sydafrika efter Apartheid-styret 1948-1991.
Frederik de Klerk afskaffer apartheid
Bildæk brændte i de sorte townships i protest mod apartheid. Sorte demonstranter og politi stødte sammen.
Sådan så Sydafrika ud, da Frederik de Klerk blev valgt til præsident i 1989. Blodet i gaderne blev dog skiftet ud med glæde, da han endte apartheid som sin første præsidentgerning.
Sydafrika var økonomisk sendt i knæ af sanktioner. Mangel på kvalificeret arbejdskraft og uroligheder udhulede apartheidstyrets fundament.
Derfor gik de Klerk til valg på at give de sorte flere rettigheder. I sin første tale ophævede han apartheid og løslod den sorte politiske fange Nelson Mandela.
De færreste ville inden have spået, at de Klerk som repræsentant for Nationalistpartiet skulle ophæve apartheid. Samme parti havde 42 år tidligere indført raceadskillelsen.
Sydafrikas hvide befolkning gik med til magtafgivelsen. Men internt i Nationalistpartiet skabte det splittelse.
Nelson Mandela overtog præsidenttøjlerne ved det første frie valg i 1994. De Klerk kunne dog ikke ryste identiteten som apartheids ansigt af sig, og trak sig fra politik i 1997.