preload loader
 

Fra muld til guld

Camilla Plum inviterer seerne med på en forunderlig rejse ind i sit rige af de mest intense smage og eventyrlige dufte.

I en ny programserie på DR2 vil hun i løbet af foråret og først på sommeren vise, hvordan hun sår, planter og høster de mest forskelligartede krydderurter – lige fra fransk estragon og marokkansk mynte over limebasilikum og appelsintimian til hvidløg og chilier. Samt meget, meget mere.

"Byhave" i bildæk
I et uudnyttet og ufrugtbart hjørne af sin køkkenhave anlægger Camilla Plum blandt andet en ”byhave” af bildæk, gamle krukker, mursten og mælkejunger for at vise, at selv de danskere, der kun har en altan eller en gårdhave – ja sågar en vindueskarm - kan krydre deres mad med hjemmedyrkede urter næsten hele året. For krydderurter kan man dele, så og høste igen og igen. Derfor er der i programserien også tilbageblik på Camillas arbejde med krydderurterne i efteråret og i det tidligste forår.

Camilla Plum har krydderurter både i drivhuset, på friland og i sin byhave. Nogle er sarte, andre ikke til at slå ihjel. Nogle er flerårige, andre etårige. Der er krydderurter, som kræver blød, næringsrig muldjord, og andre krydderurter, som har det bedst i en tør, gruset jord.

I hvert program giver Camilla Plum tips til, hvordan hun udnytter krydderurterne i lette og lækre sommerretter. Hun laver blandt andet forskellige pestoer, kørvelcreme og mynte-te.

Spiller på lerkrukker
Der er komponeret orginalmusik af percussionisten Marilyn Mazur til programmerne. Musikken er indspillet i Aarhus, og hun spiller blandt andet på urtepotter og lerkrukker.

'Fra Muld til Guld' bliver sendt hver søndag fra den 13. maj klokken 22.00 på DR2. Tilrettelæggelse: Camilla Plum og Per Dohm.

 

 

Send eller anbefal link

 

Seneste opskrifter fra DR

Stegt skrubbe med grønkål, gulerødder og aronia-bær

Kog gulerødder med bær og dild. Sauter løg og kål, hæld hvidvin ved og lad koge. Tilsæt smør og krydr. Fileter skrubben, vend i mel og steg fisken gylden i halvt smør halvt olie.

 

Ged med rosmarin og kompot af kartofler samt tørt ost

Brun kødet, krydr det og lad det simre under låg 1½-2 timer. Kog kartoflerne og stamp dem med ost og yoghurt. Skær tomater i stykker og bland dem med løg, eddike, olie, sardiner og brød.

 

Får med rødbeder, blå ost og figner

Kog rødebederne, fjern skindet og kog de snittede rødbeder i den indkogte vin/honning væske. Kom hakkede valmødder og smuldret ost heri. Kog selleri mørt og steg de krydrede fårebøffer stille og roligt.

 
dr.dk/mad

Camilla Plum

 
 

 
 

 
 

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR2 > CamillaPlum > Fra muld til guld

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.