Frydensbergs idé
 Godhavn
blev oprettet af Axel Chr. Frydensberg i 1893. Han var tidligere
lærer ved Det Kongelige Vajsenhus og havde en drøm
om at skabe et hjem for fattige og svage børn.
Første gang han forsøgte at føre drømmen
ud i livet - i 1879 - mødte hans projekt generel mistillid,
men i 1893 donerede en unavngiven person 2.000 kr. til Frydensberg,
og det var nok til, at han kunne købe en grund i Tisvilde
i Nordsjælland.
Fysisk arbejde inde og ude
Helt fra starten var hjemmet både for fattige og forsømte
forældreløse og for velfungerende børn,
der havde mistet deres forældre.
Børnene sled godt i det og var med til at bygge børnehjemmet,
der i starten bestod af træbarakker, og deltog i alt
praktisk arbjede på skolen - både inde og ude.
Men dagen gik ikke med fysisk arbejde alene. Børnene
blev også undervist i almindelige skolefag.
Anerkendelse og penge
Børnehjemmet fik sit første statstilskud i 1899,
og i 1906 blev det anerkendt som opdragelsesanstalt for 60
særligt vanskelige drenge mellem 12 og 18 år.
Efterhånden fik hjemmet flere penge udefra, navnligt
fra Børnehjælpsdagen. Pengene gav luft til at
opføre murstensbygninger til både forstanderbolig,
skole og sovesal.
I 1923 blev Godhavn anerkendt som skolehjem for 80 drenge
fra 12 år og opefter.
Svendeprøve til
de store
Grundlæggeren af børnehjemmet, Frydenberg, trak
sig i 1912. Efter et år som forstander trak kommunelærer
H. A. Nielsen sig i 1913. Den nye forstander, Axel G. Bonnevie,
mente, at skolen udover at undervise i skolefag også
skulle give de store drenge en faglig uddannelse, der mundede
ud i et svendebrev.
Det blev virkelighed i 1917, hvor lærlingehjemmet "Aasen"
blev bygget. Her var plads til 20 lærlinge, der blev
undervist af faglærte mestre.
Bonnevie overlod forstanderposten til H. P. E. Henriksen i
1923, og nu kunne drengene uddanne sig på skrædder-,
snedker-, smede-, maler- og maskinværksted og i skolens
køkken.
Fysisk afstraffelse
Opdragelsesmetoderne på skolen var hårdhændede.
I programmet "Drengehjemmet" fortæller en
tidligere lærer på Godhavn, at nogle børn
blev slået så hårdt, at de måtte gemmes
væk i flere dage, før de igen kunne vises frem
uden gule og blå mærker. En tidligere elev fortæller
også om en episode, hvor en dreng blev sparket af en
lærer og fik så mange tæsk, at drengen brækkede
en arm.
Den fysiske afstraffelse over for børnene blev ved,
indtil en ny inspektør fik ansvar for at føre
tilsyn med Godhavn i 1971. Det førte til, at en lærer,
der havde været meget voldelig over for børnene,
blev fyret med øjeblikkelig varsel. Flere andre ansatte
fik skriftlige påtaler.
Medicinforsøg på børnene
Cirka i 1960 fik Godhavn sin egen tilsynsførende psykiater,
Ib Ostenfeld. Han var meget fascineret af den tids nye medicinske
opdagelser inden for psykofarmaka: medicin, der påvirker
psyken.
I Ugeskrift for Læger fortæller han i 1962 om,
at børn får stærkt vanedannende medicin
som librium og ferietabletter (det svarer til amphetamin).
Han beskriver bl.a., at elever med kraftigt temperament fik
Librium. Librium hører til i familien af benzodiazepiner,
som også tæller fx valium.
Sovesalen forsvinder
Mens fysisk afstraffelse mod børnene stod på
i årevis, blev de fysiske forhold bedre med tiden. Godhavn
voksede i flere omgange. Der var bl.a. et bibliotek, og under
Chr. Bek, der var forstander fra 1950 til 1975, blev der bygget
gymnastiksal, oprettet gæsteværelser, gartneri,
tjenesteboliger og en ny lærlingeafdeling, "Bakken",
med 20 eneværelser.
 Skolebørnene
fik også bedre forhold. I 1968 blev sovesalen nedlagt,
og drengene fik dobbelt- eller eneværelser - en sand
luksus, efter at have sovet i en sal med 50 tætpakkede
senge.
Skole og behandlingshjem
I 2005 fungerer Skolehjemmet Godhavn som skole og behandlingshjem
for 32 børn og unge mellem ni og 20 år med psyko-sociale
problemer, som har problemer med at tilpasse sig samfundet.
Godhavn har 65 ansatte og er en selvejende døgninstitutionen
med driftoverenskomst med Frederiksborg Amt.
|
