DR-brug af ordet ”brandattentat” var ikke en etisk fejl

En klager mente, at DR havde tillagt gerningsmændene ved et benzinbombe-angreb i Ry uretmæssige politiske motiver. Klageren får ikke medhold.

Brugen af ordet "brandattentat" i en programomtale af P1 Debat blev, af en klager, kritiseret for at være misvisende. (Foto: Agnete Schilchtkrull © (c) DR)

En gruppe drenges angreb med en benzinbombe mod en anden dreng på Mølleskolen i Ry blev af P1 Debat omtalt som et ”brandattentat”. Ordvalget var upræcist, men uden forsæt til at skyde gerningsmændene nogle politiske motiver i skoene. Det skriver lytternes og seernes redaktør.

En programomtale af P1 Debats udsendelse den 16. februar 2017 havde overskriften ”Brandattentat i Ry: Hvem har ansvaret.” En klager mente efterfølgende, at brugen af ordet ”brandattentat” var misvisende. Klager begrundede det med, at DR P1 ved at benytte begrebet bevidst havde tillagt de drenge, der stod bag gerningen i februar, et politisk motiv bag angrebet. På tidspunktet for P1 Debats udsendelse kendte DR ikke motivet bag drengenes handling. Derfor mente klager, at DR burde fjerne og erstatte ordet ”brandattentat” fra programomtalen.

Ordet optrådte som en konstatering, men det er ikke noget til støtte for klagers påstand om, at det skulle have været et bevidst forsøg fra DR´s side på at skyde gerningsmændene nogle politiske motiver i skoene.

Lytternes og seernes redaktør

Ifølge lytternes og seernes redaktør benyttede P1 Debat ordet på en konstaterende måde, der var upræcis på det pågældende tidspunkt. Hændelsesforløb og motiv bag angrebet i Ry var ikke afklaret, da programmet blev sendt. Lytternes og seernes redaktør peger dog i samme forbindelse på, at der eksisterer en journalistisk praksis for at anvende ordet ”attentat” i bredere forstand end i den ordbogsmæssige definition. Det gælder ligeledes når medier ikke kender alle omstændighederne i et hændelsesforløb, og hvor der er tale om gisninger. Dette er også tilfældet i P1 Debats programomtale. I sagsgennemgangens konklusion skriver lytternes og seernes redaktør, at:

"Ordet optrådte som en konstatering, men det er ikke noget til støtte for klagers påstand om, at det skulle have været et bevidst forsøg fra DR´s side på at skyde gerningsmændene nogle politiske motiver i skoene."

Derfor afviser lytternes og seernes redaktør klagers krav om, at ordet ”brandattentat” skal fjernes. Klager får ikke medhold.

Lytternes og seernes redaktør påpeger dog i sin konklusion, at sagen giver anledning til at overveje nødvendigheden af akkuratesse og omhyggelighed i sprogbrug. Det gælder især i sager om forhold af straffemæssig karakter.

Generaldirektør Maria Rørbye Rønn har tilsluttet sig konklusionen.

Hele afgørelse kan læses her:

Afgørelse

Nyhedsbrev OM DR

Nyhedsbrevet 'DR om DR' udkommer hver torsdag med nyheder, baggrund og serviceoplysninger fra DRs egen verden.

Vis alle nyhedsbreve