DR bør øge fokus på at beskytte sårbare børn

En gennemgang af ti programmer viser, at på trods af mange gode regler og daglige overvejelser hos DR's medarbejdere er der stadig tilfælde, hvor hensynet til sårbare børn, som medvirkende i programmer, kunne være større.

DR udviser stor ansvarlighed og producerer interessevækkende programmer, men dilemmaet med at skildre virkeligheden samtidig med at DR beskytter sårbare børn og unge kræver endnu mere omtanke. (© (c) DR)

Det kan have store konsekvenser for et barn at medvirke i et program eller indslag. Også selv om det er vigtigt. Også selv om barnet kun er med ganske lidt målt i minutter.

Det er der faktisk taget højde for i DR. Det etiske regelsæt er mere omfattende end de almindelige presseetiske regler. DR's regler kræver, at en redaktør eller tilrettelægger bag et program skal overveje, hvilke konsekvenser det kan have for et barn at medvirke. Reglerne er endda blevet skærpet inden for den senere tid. Der bliver udfoldet mange anstrengelser for at sikre en høj standard. Eksempelvis er DR's etiske afdeling inddraget og rådgiver i en række situationer, når det drejer sig om børns medvirken.

Der er også en bestemmelse om, at programmer med børn i sårbare situationer ikke kan genudsendes af DR automatisk efter to år. Det er ikke regler, der mangler.

Hver dag er mange DR-medarbejdere som et led i arbejdet optaget af at afveje netop, hvad det vil betyde for et barn i en sårbar situation at medvirke. De skal afveje en række forhold, hvoraf nogle står i DR´s etik i forhold til det program, de gerne vil vise. De skal tage stilling til, hvor megen eksponering barnet kan tåle. Derudover er der også en række etiske dilemmaer. Kan DR tillade sig inden for etikkens rammer at lægge klip med børnene ud på Facebook for eksempel? Skal et medvirkende barnet sløres? Det er en anden. Så der er i forvejen dette fokus i DR. Men på trods af dette er der stadig et stykke vej at gå. Og jeg har også set eksempler, hvor jeg som betragteren spørger: Skal barnet overhovedet medvirke?

Børn, der har været ude i rabatten på barndomslivets vej, risikerer måske lang tid efter at blive kendt som ”hende fra programmet”.

Jesper termansen

Jeg har til brug for mit arbejde med den seneste halvårsrapport til DR's bestyrelse gennemset og behandlet ti meget forskellige dokumentarprogrammer fra de seneste to år, men med én fællesnævner: Børn var medvirkende og vist i sårbare situationer og om følsomme emner. I min funktion kender jeg ikke de forudgående overvejelser. Jeg har set og bedømt det, som har været sendt. De ti programmer spænder fra programmer af høj kvalitet og med et velovervejet hensyn til de medvirkende mindreårige og desværre også til enkelte programmer, hvor der kan stilles spørgsmål ved, om beskyttelsen af barnet er god nok. Det drejer sig i disse situationer ikke om, hvorvidt DR må – rent juridisk – fremstille de scener og programmer. Men om DR bør ud fra en etisk betragtning.

Det er rutine for DR´s medarbejdere at tage etiske valg i forhold til sårbare medvirkende herunder børn. Jeg tillader mig dog at rejse det spørgsmål til de mange mennesker, som har indflydelse på udformningen af programmer, hvor børn kan være med som medvirkende: På trods af at DR allerede gør sig mange overvejelser, er der så alligevel ikke behov for yderligere beskyttelse af børn som medvirkende?

Det er de dramatiske og spektakulære dokumentarprogrammer, der får kritik og bliver diskuteret i medierne. Når en mor bortfører sine børn, for at faderen ikke skal se dem, for eksempel. Men der er også brug for at sætte kritisk lys på processen i de langt mindre dramatiske ”hverdagsdokumentarer”, hvor børn medvirker.

Se mere på barnet

Det er vigtigt, at DR skal kunne fortælle og berette om børns liv. Der er ikke en manual, som man kan slå op i, hvad man må bringe og ikke bringe. Derfor kan DR's etik og tilrettelæggere også nå en anden konklusion, end jeg gør i nogle tilfælde. Jeg bedømmer ud fra det, jeg ser, og i nogle situationer mener jeg, at DR bør spørge sig selv, om forældres mulige manglende blik for barnets tarv kan stå i vejen for, hvad der er til børnenes bedste.

Om halvårsrapporten

I den halvårlige rapport ser lytter- og seerredaktøren kritisk på DR's etik og gennemgår klagetendenser og hvordan større sager er blevet behandlet.

Det er ikke givet, at DR's redaktionelle valg kun står mellem enten at bringe alt eller intet. Der er heldigvis også mellemløsninger. Måske kan man lade barnet medvirke, men DR undlader i endnu højere grad de mest sårbare situationer. Måske skal barnet overhovedet ikke medvirke. Det er først og fremmest en opfodring til at stoppe op og øge sit eget fokus på hver sekvens og detalje i forhold til barnet. Hvorfor viser jeg det her?

Det er fint, at DR har strammere regler end de presseetiske for at beskytte børn. For eksempel ikke at genudsende programmer med børn i sårbare situationer efter to år. Men nettet rummer ikke de samme værn. Børn, der har været ude i rabatten på barndomslivets vej, risikerer måske lang tid efter at blive kendt som ”hende fra programmet”.

DR udviser stor ansvarlighed og producerer interessevækkende programmer, men dilemmaet med at skildre virkeligheden samtidig med at DR beskytter sårbare børn og unge kræver endnu mere omtanke. Der mangler ikke regler og ord. Denne klumme er en opfordring til alle i DR, der forvalter det store ansvar, det er at have med sårbare børn at gøre, at gå en ekstra mil for at sikre, at børene kan holde til det. Ikke bare her og nu, men også når de har lagt en sårbar periode i livet bag sig.

Læs hele rapporten her:

Halvårsrapport 2. halvår 2016

Nyhedsbrev OM DR

Nyhedsbrevet 'DR om DR' udkommer hver torsdag med nyheder, baggrund og serviceoplysninger fra DRs egen verden.

Vis alle nyhedsbreve