Ekspert afliver myte: Nej, udviklingshjælp øger ikke befolkningsvæksten

Mere udviklingshjælp i fattige lande vil få befolkningsvæksten til at falde, mener forsker.

Myten om, at flere penge vil føre til en øget befolkningsvækst, har haft ben at gå på siden 1700-tallet.

Her startede økonomen Thomas Robert Malthus med at hævde, at folk lavede flere børn, lige så snart de fik flere penge mellem hænderne.

I dag er der stadig mennesker, som tror, at udviklingshjælp til de fattigste mennesker på jorden vil føre til en øget befolkningsvækst.

Danmarks Indsamling 2017

Sammen med danskerne samler Danmarks 12 største humanitære organisationer og DR ind til 12 konkrete projekter, der bekæmper sult blandt børn.

Du kan allerede nu støtte indsamlingen:

Send en sms med teksten DI til 1212 og støt med 150 kroner.

Du kan også give et valgfrit beløb på Mobilepay. Send til 1212 .

Læs mere om indsamlingen HER

Men myten har ingen gang på jord, mener Finn Tarp, som er professor i udviklingsøkonomi på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet og direktør for FN’s globale institut for udviklingsøkonomi.

- Det er noget, der blev sagt for flere hundrede år siden, og det gælder ganske enkelt ikke længere. Idéen om, at udviklingssamarbejde vil føre til, at man bare vil multiplicere, er ikke baseret på moderne information, videnskab og indsigt, siger han.

Børn som værn mod fattigdom

Ifølge Finn Tarp er familieforøgelse en overlevelsesstrategi for mennesker, som lider under ekstrem fattigdom.

- Når de bliver bare lidt bedre stillede, har de ikke brug for at have lige så mange børn. Så kan de begynde at investere i kvaliteten af barnet, snarere end mængden af børnene, siger han og henviser til, at familien da kan investere i barnets fremtid og skolegang.

Idéen om, at udviklingssamarbejde vil føre til, at man bare vil multiplicere er ikke baseret på moderne information, videnskab og indsigt.

Finn Tarp, professor i udviklingsøkonomi og direktør for fn's globale institut for udviklingsøkonomi

Fattige mennesker får flere børn, fordi de ikke har mulighed for at sikre sig den familiestørrelse, som de rent faktisk ønsker, mener Finn Tarp.

- Men når man hjælper dem med at imødegå dét (ønsket familiestørrelse, red.), så viser enhver form for historisk viden, at familiestørrelsen falder.

Ifølge Worldwatch Institute er en af de måder, hvorpå man kan hjælpe familierne med at få den størrelse, som de rent faktisk ønsker, at yde udviklingsbistand til områder, som berører familieplanlægning og oplysningsarbejde om reproduktive rettigheder.

Det er en analyse, som Finn Tarp erklærer sig enig i.

- Alt bistand til oplysning og svangerskabsforebyggende midler er i hvert fald en konkret ting, man kan gøre, som kan give folk mulighed for at gennemføre den familiestørrelsespolitik, som de nu gerne vil have, siger han.

Mere uddannelse giver færre børn

En del af udviklingshjælpen går til bedre uddannelse i blandt andet udviklingslandene. Det er også det, nogle af de 12 organisationer, som Danmarks Indsamlingen går til, fokuserer deres nødhjælp på.

Og netop uddannelse er noget af det, som er med til at mindske befolkningsvæksten i især udviklingslandene, viser flere undersøgelser.

Alt bistand til oplysning og svangerskabsforebyggende midler er i hvert fald en konkret ting, man kan gøre, som kan give folk mulighed for at gennemføre den familiestørrelsespolitik, som de nu gerne vil have.

FINN TARP, PROFESSOR I UDVIKLINGSØKONOMI OG DIREKTØR FOR FN'S GLOBALE INSTITUT FOR UDVIKLINGSØKONOMI

For eksempel viser en analyse fra The International Institute for Applied Systems Analysis (IIASA), at bedre uddannede kvinder får færre børn end kvinder med mindre eller ingen uddannelse. Analysen konkluderer, at et forbedret uddannelsessystem kan føre til, at befolkningstilvæksten i Afrika kunne være markant lavere i 2100 - konkret 1,8 milliarder færre mennesker end ellers beregnet.

Får højere 'skyggeløn'

Det er en konklusion, som Finn Tarp kan tilslutte sig. Det giver nemlig god mening, at bedre uddannede kvinder får færre børn.

- Når kvinder bliver uddannede, vil de jo gerne deltage i arbejdsmarkedet. Så begynder de at have det, vi kalder en højere skyggeløn. Det betyder, at omkostningen ved at gå derhjemme og passe børn bliver højere end det, samfundet kan tilbyde dem.

Det er ifølge Finn Tarp samme udvikling, som allerede er sket i mange andre lande – heriblandt Danmark:

- Da først kvinderne begyndte at komme ud på arbejdsmarkedet, begyndte familiestørrelserne at falde. Så det hænger fuldstændigt perfekt sammen i min optik, siger han.

Derfor peger Finn Tarp på, at bistand til uddannelse er meget vigtig, hvis man vil sørge for at mindske befolkningsvæksten så meget som muligt.

- Det er en rigtig god idé at investere i for eksempel pigers skolegang, fordi så sker der det, at de automatisk så vil ønske færre børn, siger han.

  • Print
  • Del artiklen: