Ulla Essendrop blev efterladt i Indien af sin mor: Min fremtid var håbløs uden hjælp

Min fremtid ville have været helt håbløs, hvis jeg ikke havde fået hjælp, siger Ulla Essendrop, der sammen med Mads Steffensen er vært på Danmarks Indsamling.

Når Ulla Essendrop i aften går på scenen sammen med Mads Steffensen som vært på Danmarks Indsamling, er det med en særlig følelse i maven.

Formålet med indsamlingsshowet er at stoppe sult blandt børn, og det er noget, der rammer hende dybt.

- Jeg har selv en baggrund, som gør, at det går helt ind i hjertet på mig. Jeg kunne selv være et af de børn, som stort set ikke havde nogen fremtid, fortæller hun.

Efterladt i Indien

Da Ulla Essendrop var nyfødt, blev hun efterladt af sine forældre i Kolkata i Indien. Men heldigvis tog et børnehjem sig af hende, inden hun som treårig blev adopteret af et dansk par.

Hun ved ikke, hvorfor hendes biologiske forældre valgte at efterlade hende, men hun antager, at det var fordi, de ikke havde råd til at give hende den fremtid, de ønskede.

- Min fremtid ville have været helt håbløs, hvis jeg ikke var blevet hjulpet og havde fået den rigtige næring. Det gør naturligvis ondt på alle, når de ser børn, der lider. Men jeg kan ikke lade være med at spejle mig i det, når jeg ser børn, der ikke får mad nok, eller forældre, der ikke har råd til at give deres børn mad.

Danmarks Indsamling 2017

Sammen med danskerne samler Danmarks 12 største humanitære organisationer og DR ind til 12 konkrete projekter, der bekæmper sult blandt børn.

Du kan allerede nu støtte indsamlingen:

Send en sms med teksten DI til 1212 og støt med 150 kroner.

Du kan også give et valgfrit beløb på Mobilepay. Send til 1212 .

Læs mere om indsamlingen HER

- Jeg havde jo sikkert selv været en af de mødre, der ikke kunne skaffe mad, hvis jeg ikke var blevet hjulpet, siger hun.

Vi hjælper os selv ved at hjælpe andre

Derfor er Ulla Essendrop glad for, at hun i aften skal hjælpe til med at indsamle midler.

Indsamlingen får hende til at tænke på en satiretegning, hun engang så, hvor to mænd sidder i en robåd. I den ene ende tager båden vand ind, og manden i den ende er godt klar over, at han vil drukne inden for kort tid.

I den anden ende sidder den anden mand og griner og er helt uvidende om, at han kort tid efter også vil drukne.

- Det er den følelse, jeg har. Vi er alle sammen nødt til at reparere båden, så landene kan få hjælp til blive uafhængige af vores hjælp. Så det at hjælpe nogen på den anden side af Jorden er faktisk også at hjælpe os selv, siger hun.

  • Print
  • Del artiklen: