Blottede ballerne under Grand Prix-finalen: Nu risikerer sceneløber fem års fængsel

Ukraineren Vitalii Sediuk, der er kendt for at spolere kendissers store øjeblikke, kan betale dyrt for sit stunt under gårsdagens finale i Eurovision.

Sidste års vinder af Eurvovision Song Contest, Jamala. fik sin optræden ødelagt af en sceneløber. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Hvad skal det koste at vise sin bare numse foran flere end 100 millioner tv-seere og en propfyldt Eurovision-arena? Ifølge de ukrainske myndigheder kan det koste fem års fængsel.

Mens sidste års vinder af Eurovision Song Contest, Jamala, optrådte foran sine landsmænd, løb en mand på scenen svøbt ind i det australske flag, dansede lidt rundt, hvorefter han åbnede bæltet viste sin numse til hele verden.

Eurovision 2017 - Mooning

I dag bekræfter den ukrainske indenrigsminister Arsen Avakov, iføle nyhedsbureauet Reuters, at manden er Vitalii Sediuk.

- Sediuk er ukrainsk statsborger. Under Jamalas optræden besluttede han sig, med hans egne ord, at udføre sin hobby som ”uofficiel provokerende journalist”, skriver Arsen Avakov på Facebook.

Ifølge de ukrainske myndigheder er Vitalii Sediuk tilbageholdt i 72 timer, og han risikerer en straf, der spænder fra bødestraf til fem års fængsel for hooliganisme.

Kendt for lignende episoder

Det er langt fra første gang, at Vitalii Sediuk stjæler rampelyset fra de kendte. Han er blevet kendt for at løbe på scener og røde løbere og overfuse nogle af verdens største stjerner.

Han har blandt andet kysset Will Smith, krammet Leonardo DiCaprio og har flere gange raget på Kim Kardashian.

I 2014 forsøgte han også at kravle ind under skuespillerinden America Ferreras kjole under filmfestivalen i Cannes.

Vitalii Sediuk er blevet kendt for at spolere de kendtes øjeblikke på den røde løber. I 2014 forsøgte han at kravle ind under America Ferrera kjole under filmfestivalen i Cannes. (Foto: BENOIT TESSIER © Scanpix)

Senere på året blev han idømt tre års betinget fængsel i USA, efter han overfaldt Brad Pitt til en gallapremiere.

Følg os på Facebook og Twitter

Seneste nyt om Grand Prix: