Hør alle årets Grand Prix-hits

Fra house og dubstep til discopop og klaverballade. Nu kan du høre alle sangene fra lørdagens Melodi Grand Prix i fuld længde.

Interessen for at høre årets sange fra årets danske Melodi Grand Prix er massiv. Derfor har DR sammen med pladeselskabet besluttet at sende dem ud en dag tidligere end oprindelig planlagt.

Alle numrene kan købes på forskellige musiksites allerede nu, og onsdag er cd'en på hylderne i butikkerne landet over.

Her på siden kan du nu også lytte sangene i fuld længde. Og som det fremgår, er det er meget forskelligartet og moderne felt af sange, der spænder lige fra house og dubstep til discopop og klaverballade.

Hvilken af de ni sange, der løber af med sejren og får ærens af at repræsentere de danske farver i Eurovisionens Melodi Grand Prix til maj, kan du se i den store Grand Prix-finale på lørdag.

Energisk, gakket og højt til loftet
Årets yngste deltager, 17-årige Jesper "X Factor" Nohrsted, åbner showet med Hampenbergs wildcard-sang 'Take Our Hearts'.

- Vi har stemningen fra Coldplay og energien fra housemusik - og vi gør det så fedt som overhovedet muligt, siger Jesper om nummeret.

Så synger Aya 'Best Thing I Got', der er skrevet af makkerparret bag Eurovision-vinderen 'Satelite', John Gordon og Julie Frost.

- Det er en finurlig popsang med den gode melodi i centrum. Den er lidt gakket ligesom mig, siger Aya.

Den tidligere forsanger i Aarhus-bandet Neeva, Kenneth Potempa, tager derefter over med 'Reach for the Sky', som bl.a. er skrevet af Peter Bjørnskov fra hans gamle band.

- Det er meget opløftende nummer med højt til loftet, som titlen også siger, fortæller han.

Flyvende, romantisk og stærk
Den eneste i feltet, der før har stået på en dansk Grand Prix-scene, er Ditte Marie, som sidste år optrædte med discobandet Le Freak og nu går solo.

- Den er fin og finurlig og flyvende - og samtidig stor og stemningsfuld, siger hun om sit svenskskrevne hit 'Overflow'.

Den danske sangskriver Philip Halloun og den finske sangfugl Emilia optræder sammen med deres egen klaverduet 'Baby Love Me'.

- Det er en god gammeldags romantisk kærlighedssang, der opfordrer folk til at leve i nuet, gribe dagen og mærke kærligheden omkring dem og udtrykke den, inden det er for sent, fortæller Emilia.

Heidi Sørensen fra 90'erpopduoen S.O.A.P. er tilbage i rampelyset. Nu under navnet Suriya, med det elektroniske dansehit 'Forever I B Young', som hun selv har været med til at skrive.

- Det er dubstep - og det er første gang, man hører det i Dansk Melodi Grand Prix. Teksten handler om at være en stærk, selvstændig kvinde, der kan klare sig selv. Og hvis man ikke kan opføre sig ordentligt, så må man smutte, forklarer Suriya.

Om ungdom, savn og indsigt
Feltets næstyngste deltager, Karen Viuff på 17, tager over med 'Universe', der er sangskriver Lise Cabbles bidrag nr. 11 til Dansk Melodi Grand Prix.

- Det er en rigtig ørehænger. Jeg har taget teksten rigtig meget til mig. Den handler om kærlighed og om at være ung og have hele verden for sig, siger Karen.

Den tidligere gademusikant Soluna Samay synger 'Should've Known Better', som trioen Remee, Chief 1 og Isam B. står bag.

- Det er en sang om savn og lektien ved at savne. Den handler om at værdsætte det, man har, forklarer Soluna.

Sidste sang er den eneste på dansk, 'Venter', af og med Christian Brøns og svenske Patrik Isaksson.

- 'Venter' handler om kærlighed, forståelse og indsigt, siger Christian Brøns, mens Patrik Isaksson beskriver sangen med disse stikord:

- Kraftfuld, sensuel og sand!

Hør alle sangene her på siden. Læs alt om de ni solister og sange her.

Følg Grand Prix-finalen live lørdag 21. januar kl. 20 på DR1 og dr.dk/grandprix.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5328a4896187a21a38d59c6ahttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5328a4896187a21a38d59c70http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5328a48a6187a21a38d59c73http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5328a48a6187a21a38d59c76http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5328a48a6187a21a38d59c79http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5328a48a6187a21a38d59c7chttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5328138fa11f9d1b2c78c8achttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5328a48a6187a21a38d59c7fhttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5328a4c26187a21a38d59c82

Følg os på Facebook og Twitter

Seneste nyt om Grand Prix: