Katrine Falkenberg

Katrine Falkenberg har været med i en lang række musicals, film og teaterstykker, og så lægger hun stemme til en masse tegnefilm.

Om solisten

Melodi Grand Prix er en af de få ting, som Katrine Falkenberg endnu ikke har prøvet - og hun har ellers prøvet lidt af hvert! Hun er uddannet på Royal Academy of Music i London og blev efter uddannelsen boende i London, hvor hun arbejdede i to år. For et halvt år siden vendte hun hjem til Danmark - og her har hun tænkt sig at blive.

Mens hun gik på skole i London, var hun bl.a. på turne med selveste Elton John som medlem af hans kor. Elton John havde selv engang været elev på Royal Academy of Music og har siden brugt skolens elever på sine turneer. At stå på scenen i Royal Albert Hall og synge kor for Elton John hører med til Katrines største oplevelser.

Herhjemme har Katrine Falkenberg medvirket i flere musicals, film og teaterstykker, hun havde bl.a. en rolle i Lars von Triers film "Dancer in the Dark". Og så kan man også høre hendes stemme i flere tegnefilm, hvor hun lægger stemme til figurer i danske versioner af udenlandske tegnefilm. Lige nu medvirker hun i Crazy Christmas Cabaret i Glassalen i Tivoli - og snart står hun altså på scenen i Dansk Melodi Grand Prix.

Om sangskriveren

Nummeret som Katrine skal synge er skrevet af Jørn Hansen, der flere gange tidligere har haft sange med i Dansk Melodi Grand Prix. Han debuterede i 1988 med klassikeren "Vi danser rock danser rul ", som Stig Rossen sang. Sidste år lavede han sammen med gruppen Neighbours sangen "Je ne regrette rien".

Jørn Hansen har i mange år haft sit eget studie JH Musik, hvor han har udgivet en lang række albums - bl.a. en hel del børneplader. I øjeblikket arbejder han på en børne CD med alfabet-sange. Han har selv skrevet musikken til pladen, mens Erling Møllehave - bror til Johannes - har skrevet teksterne. Sangen til Dansk Melodi Grand Prix 2007 har han dog skrevet helt selv.

Følg os på Facebook og Twitter

Seneste nyt om Grand Prix: