Se billedet: Her sprækker Eurovision-deltagers buksedragt

En pailletbesmykket buksedragt kunne ikke stå distancen, da Aserbajdsjans deltager havde sin anden prøve på Eurovsion-scenen.

Uheldet var ude for aserbajdsjanske Samra, da hun fredag havde sin anden prøve på Eurovision-scenen. (Foto: Pelle T Nilsson © Stella Pictures)

Koreografien sad lige i skabet, scenefyrværkeriet blev skudt af på de rigtige tidspunkter, og kameravinklerne var knivskarpe.

Men ak, midt under Aserbajdsjans Eurovision-prøve skete pludselig dét, der bare ikke må ske.

Den pailletbesmykkede buksedragt, der bliver båret af landets 21-årige deltager, Samra Rahimli, sprak nemlig midt under hendes Grand Prix-sang. Hun fortsatte dog prøven uanfægtet af det tøjmæssige kiks.

Artiklen fortsætter under billedet.

Riiitsch! Midt under Aserbajdsjans prøve sprak Samras buksedragt. (Foto: Pelle T Nilsson © Stella Pictures)

Kritiseret sangstemme

Samra skal forsøge at sikre Aserbajdsjan landets anden Eurovision-sejr med den svenskskrevne 'Miracle', når Grand Prix'et løber af stablen fra Sveriges hovedstad, Stockholm, i næste uge.

EUROVISION 2016
  • Eurovision Song Contest afholdes i år i Stockholm, Sverige. Konkurrencens finale sendes 14. maj kl. 21 på DR1 - og i vores liveside på dr.dk/grandprix.
  • Hent appen DR Grand Prix i AppStore eller Google Play og hør alle sangene, læs om de optrædende og få billeder og video fra verdens største popfest.

Hendes vokal er dog blevet kritiseret voldsomt ovenpå de første prøver, og fansitet Wiwibloggs spår ligefrem, at det bliver svært for landet overhovedet at kvalificere sig til finalen.

Det ændrer imidlertid ikke på, at man fra aserbajdsjansk side har sat alle sejl til med masser af koreografi, scenefyrværkeri - og altså en upålidelig buksedragt.

Undervejs i prøven skiftede Samra til en hvid dragt, og efter kikset med buksedragten kan det måske være, at det i stedet bliver dén, vi får hende at se i, når hun går på scenen i første semifinale, tirsdag 10. maj.

Det vides endnu ikke, hvilket outfit Samra vælger til tirsdagens semifinale. (Foto: Andres Putting/Thomas Hanses © eurovision.tv)

Følg os på Facebook og Twitter

Seneste nyt om Grand Prix: