Sang 10: Anja Nissen - Never Alone

20-årige Anja Nissen er pæredansk, men har boet hele sit liv i Australien. Nu vender hun hjem for at deltage i Melodi Grand Prix.

Anja Nissen har boet hele sit liv i Australien, og er vokset op i storbyen Sydney – men far Birger og mor Betina er faktisk pæredanske, og mødte hinanden til et dansker-arrangement down under.

Nu vender den 20-årige sangerinde tilbage til rødderne, og stiller op i Melodi Grand Prix 2016 med sangen ’Never Alone’.

Melodi Grand Prix 2016
  • Melodi Grand Prix sendes live fra Horsens 13. februar kl. 20-22 på DR1. Her dyster 10 sange om at repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest.
  • Efter showet snakker vi med vinderen som de allerførste. Det foregår lige her på dr.dk.
  • Eurovision Song Contest sendes live fra Stockholm 10., 12. og 14. maj kl. 21 på DR1.
  • Følg med hver dag på Facebook-siden DR Grand Prix.
  • Husk, at du kan stemme gratis med Grand Prix-appen. Den kan hentes i AppStore og Google Play.

- Jeg har villet deltage i Eurovision, siden jeg var barn! Min klaverlærer og jeg har altid snakket om, hvordan det ville være helt fantastisk at være med i konkurrencen. Det ville være en stor ære at repræsentere Danmark, fortæller den unge sangerinde.

Vandt ’The Voice’ som 18-årig

Selvom Anja Nissen ikke er et kendt navn herhjemme, kender alle hendes navn i Australien. I 2014 deltog hun nemlig i talentshowet ’The Voice’.

- Jeg begyndte at synge, da jeg var seks år gammel og skrev min første sange som ni-årig. Som 18-årig deltog jeg så i ’The Voice’, og jeg troede virkelig ikke jeg ville vinde, fortælle Anja Nissen.

Skæbnen ville dog noget andet, og Anja kunne i sidste ende krones som vinder af talentkonkurrencen. Siden sejren har hun blandt andet arbejdet tæt med stjerneproduceren Will.I.Am, kendt fra gruppen Black Eyed Peas, som også var hendes mentor i ’The Voice’.

Emmelie de Forest har skrevet sangen

Anja Nissens bidrag hedder ’Never Alone’, og sangens budskab ligger Anja nært.

- Titlen siger det hele: Du er aldrig alene. Den er meget følelsesladet. For mig handler den om, at jeg har rødder i to forskellige lande, og derfor aldrig kommer til at føle mig alene; men den kan tolkes på mange måder, fortæller hun.

Bag sangen står sangskriverne Rune Westberg, MoZella og hele Danmarks Eurovision-darling Emmelie de Forest.

Emmelie de Forest vandt i 2013 det Europæiske Melodi Grand Prix med sangen ’Only Teardrops’. Rune Westberg har arbejdet med store internationale navne som Adam Lambert, The Saturdays og Doughtry samt lavet de mest succesfulde plader med Alphabeat, Tue West og Magtens korridorer. Sangens sidste sangkriver, Maureen ’MoZella’ McDonald, har blandt andet skrevet Miley Cyrus-hittet ”Wrecking Ball” og det seneste One Direction hit ”Perfect” og sange til store kunstnere som Madonna, Ellie Goulding og Rihanna.

Følg os på Facebook og Twitter

Seneste nyt om Grand Prix: