Sang 3: Bracelet - Breakaway

Med Grand Prix-blod i årene og et stærkt dansk-svensk samarbejde skal gruppen Bracelet forsøge at vinde billetten til Stockholm.

Det dansk-svenske band Bracelet stiller op i år til Melodi Grand Prix 2016 med sangen ‘Breakaway’. Bandet består af danske Rebecca Krogmann og de svenske brødre Charlie og Felix Grönvall.

Melodi Grand Prix 2016
  • Melodi Grand Prix sendes live fra Horsens 13. februar kl. 20-22 på DR1. Her dyster 10 sange om at repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest.
  • Efter showet snakker vi med vinderen som de allerførste. Det foregår lige her på dr.dk.
  • Eurovision Song Contest sendes live fra Stockholm 10., 12. og 14. maj kl. 21 på DR1.
  • Følg med hver dag på Facebook-siden DR Grand Prix.
  • Husk, at du kan stemme gratis med Grand Prix-appen. Den kan hentes i AppStore og Google Play.

Sangen er skrevet i samarbejde med Jimmy Jansson, der har skrevet adskillige sange til det svenske Melodi Grand Prix.

- Vi har skrevet sangen med vores producent Jimmy Jansson, der laver en masse fantastiske sange. Det er en uptempo-sang med meget energi. Det kan nok bedst beskrives som arena-pop. Vi går efter de store følelser, fortæller Charlie, der er forsanger i gruppen.

Svensk Grand Prix-blod i årerne

Melodi Grand Prix har en helt særlig plads i brødrene Grönvalls liv. Deres mor, Nanne Grönvall, forsvarede Sveriges Grand Prix-ære ved Eurovision i 1996 som en del af gruppen One More Time. Hendes sang ‘Den Vilda’ endte på en flot tredjeplads.

På den anden side af familien Grönvalls stamtræ finder man deres farfar, Benny Andersson. Med det storhittende popband ABBA, vandt Andersson Eurovision i 1974 med den udødelige ‘Waterloo’.

Nu gælder det imidlertid Danmark, og begge brødre ser en stor ære i at være en del af det danske Melodi Grand Prix.

Melodi Grand Prix er helt rigtigt for vores dansk-svenske poptrio.

Bracelet

- Det er helt rigtigt for vores dansk-svenske poptrio. Og så ville det være sindssygt at få lov at stå i Globen og optræde i arenaen, hvor vi voksede op og hørte alle vores favoritbands.

Som søsteren de aldrig fik

Felix og Charlie har spillet sammen siden barnsben. For 6 år siden startede de to rockbandet, Little Great Things, der i 2014 deltog i det svenske Melodi Grand Prix. For 1 år siden startede brødrene et musikprojekt ved siden af - nu ville de lave popmusik, og i den forbindelse stødte de på danske Rebecca Krogmann.

Rebecca har turneret med mange forskellige bands. Hun har boet i Los Angeles, USA, og spillet med en masse forskellige bands. Hun har været på scenen flere gange end Charlie og Felix tilsammen. Mødet med de to brødre viste sig at være musikalsk frugtbart,

- Hun var genial. Hun spiller fedt og synger fedt. Da hun kom til Stockholm var den der bare. Hun er som den søster, vi aldrig fik, fortæller Charlie og Felix.

Følg os på Facebook og Twitter

Seneste nyt om Grand Prix: