Sang 5: Veronicas Illusion - The Wrong Kind

Hitmageren bag ‘Euphoria’ skal hjælpe Veronicas Illusion mod Grand Prix-sejren.

Frontkvinden i Veronicas Illusion hedder egentlig Veronica Jensen, og hun er ikke et velkendt navn på den danske musikscene. Men tager man til Kina, er hun en sand superstjerne, der tit omringes af fans, der vil have fingre i hendes autograf.

Med sin dance-gruppe Aycan, og som solist, har hun oplevet stor succes udenlands. Og særligt i Kina har to albummer høstet stor popularitet, og kastet utallige optrædener af sig. Den store succes i Østen gav Veronica lyst til at prøve lykken i USA.

Melodi Grand Prix 2016
  • Melodi Grand Prix sendes live fra Horsens 13. februar kl. 20-22 på DR1. Her dyster 10 sange om at repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest.
  • Efter showet snakker vi med vinderen som de allerførste. Det foregår lige her på dr.dk.
  • Eurovision Song Contest sendes live fra Stockholm 10., 12. og 14. maj kl. 21 på DR1.
  • Følg med hver dag på Facebook-siden DR Grand Prix.
  • Husk, at du kan stemme gratis med Grand Prix-appen. Den kan hentes i AppStore og Google Play.

Uden at have nogle aftaler i hus, tog Veronica således chancen, og rejste til New York for at forfølge en musikkarriere dér. Det hårde arbejde gav pote, og i 2013 fik hun sin single ‘Indestructible’ ind på den amerikanske top ti dance-hitliste - en præstation ikke mange danskere har opnået.

‘Euphoria’-hitmager står bag

Veronicas Illusion stiller op i Melodi Grand Prix med sangen ‘Messing With the Wrong Kind’, der er skrevet af Freja Jonsson Blomberg, Dimitri Stassos, Peter Boström og Tobias Stenkjær.

Boström stod også bag den Svenske Eurovision-vindersang ‘Euphoria’, der blev sunget af sangerinden Loreen i 2012. Samme powerpop-følelse skinner også igennem i Veronicas bidrag til Melodi Grand Prix.

- Den er måske lidt mere poppet end ‘Euphoria’. Det er en glad popsang, og jeg er selv en poppige, så det passer mig helt perfekt, fortæller hun.

Veronicas Illusion ser frem til at levere et show med masser af glade farver, glad energi og en spandfuld girlpower, når Grand Prix’et løber af stablen 13. februar.

Stor respekt for Grand Prix

Selvom Veronica Jensen har masser af succes i både øst og vest, føler hun sig stadig beæret over at være en del af et show, som hun kun har hørt rosende ord om:

- Melodi Grand Prix er fedt, og jeg har set det, siden jeg var lille. Jeg har stor respekt for alle dem, der er med, jeg synes, de er dygtige, fortæller hun.

Følg os på Facebook og Twitter

Seneste nyt om Grand Prix: