Sang 7: Kristel Lisberg - Who Needs a Heart

Kristel Lisberg er allerede et kendt navn på Færøerne, og snart kommer danskerne også til at stifte bekendtskab med den færøske diva.

Kristel Lisberg stiller op til Melodi Grand Prix 2016 med powerballaden ’Who Needs A Heart’. Men måske har du allerede set hende på skærmen.

Melodi Grand Prix 2016
  • Melodi Grand Prix sendes live fra Horsens 13. februar kl. 20-22 på DR1. Her dyster 10 sange om at repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest.
  • Efter showet snakker vi med vinderen som de allerførste. Det foregår lige her på dr.dk.
  • Eurovision Song Contest sendes live fra Stockholm 10., 12. og 14. maj kl. 21 på DR1.
  • Følg med hver dag på Facebook-siden DR Grand Prix.
  • Husk, at du kan stemme gratis med Grand Prix-appen. Den kan hentes i AppStore og Google Play.

Kristel stillede nemlig op til X Factor i 2012, hvor hun desværre måtte forlade konkurrencen lige inden liveshowene. Men 13. februar har hun igen chancen for at charmere de danske seere, når hun går på scenen i Horsens. Og den chance har hun ikke tænkt sig at forspilde:

- Jeg kommer til at give alt til denne her sang. Teksten og melodien, synes jeg, er rørende, hvor jeg føler, at jeg kan identificere mig med teksten. Derudover så synes jeg, at sangen har et rigtig catchy omkvæd og har en god chance for at komme rigtig langt i konkurrencen. Jeg glæder mig så meget til at deltage og håber på god opbakning fra seerne, fortæller Kristel.

En etableret musiker

Kristel Lisberg er 26 år gammel, men har allerede en lang sangkarriere bag sig. Hun kommer fra Færøerne, hvor hun er et kendt navn, og så er Kristel opvokset i en meget musikalsk familie, hvorfor hun altid har haft musikken tæt inde på livet.

Siden hun var 12 år gammel, har hun turneret med sin far, der også er musiker, og den store musikalske erfaring skal nok komme hende til gode på den store Grand Prix-scene, mener hun:

- At deltage i Melodi Grand Prix bliver en oplevelse for livet. Jeg glæder mig til at stå på scenen og gøre det, jeg elsker aller mest; at synge og performe.

Fængende ballade

‘Who Needs a Heart’ er en klassisk Grand Prix-ballade med masser af strygere, klaver og et fængende omkvæd. Den er skrevet af svenske Sara Ljunggren og Jonas Gladnikoff.

Gladnikoff er en erfaren sangskriver i Eurovision-sammenhænge. Han har tidligere blandt andet skrevet tre bidrag for Irland, og så er han manden bag nummeret ’Someday’, som sikrede Hera Björk en andenplads i Melodi Grand Prix 2009.

Følg os på Facebook og Twitter

Seneste nyt om Grand Prix: