Basim er stjernereporter: Send ham dit spørgsmål til finalen

Basim interviewer finalisternes famlie, kærester og venner i Boxen. Kom med dine bud på spørgsmål, du vil have ham til at stille.

BACKSTAGE: Basim og Lise Rønne klar til finalen

Basim interviewer finalisternes famlie, kærester og venner i Boxen. Kom med dine bud på spørgsmål, du vil have ham til at stille.

Han vandt hele familien Danmarks hjerter, da han tilbage i 2008 gav en heftig nyfortolkning af Anne Linnet-klassikeren 'Glor på vinduer', og han sikrede sig efterfølgende en samlet fjerdeplads i showet.

Nu skal han fungere som nyskabelsen i dette års X Factor-finale. Han har nemlig fået tildelt rollen som medhjælp for vært Lise Rønne, og skal også agere stjernereporter, hvor han skal stille de knivskarpe spørgsmål til finalens tre finalister.

- Jeg vil sørge for, at jeg spørger om noget relevant, som man interesserer sig for, udtaler den tidligere X Factor-stjerne.

Vil ikke være sjov

Efter sin X Factor-deltagelse har Basim udsendt flere albums, gæstet Danmarksindsamlingen side om side med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, og har været centrum i en ny DR-dokumentar.

Nu kan han altså også snart føje titlen stjernereporter til cv'et. X Factor-finalen er som bekendt først på fredag, men du har allerede nu mulighed for at stille netop dit spørgsmål til finalisterne.

- Det er ikke så vigtigt om det er sjovt eller ikke, erklærer Basim i den forbindelse og giver et eksempel på den type spørgsmål, han kunne finde på at stille:

- Har hun altid været så genert, har hun altid været den type person, som hun er, eller er det noget der er kommet med årene?, lyder eksemplet.

Brænder du også inde med et spørgsmål? Så kan du sende det af sted i tråden her under artiklen. Måske vil du så være én af de heldige, hvis spørgsmål Basim udvælger inden finalen, og stiller videre til én af finalisterne.

  • Print
  • Del artiklen: