Argumentation
I ufravigeligt krav til filosofisk tænkning er, at den bygger på argumentation. Et argument består af en eller flere præmisser, hvorudfra man logisk kan udlede en konklusion. Præmisserne skal altså kunne begrunde konklusionen.  

Begreber
At begribe de generelle træk ved verden forudsætter begreber. Eksempler på begreber er kærlighed, angst, dyr, fornuft, valg etc. Et begreb sammenfatter en række enkeltfænomener. Fx sammenfatter begrebet 'dyr' alle enkeltdyr, fx den hest jeg rider på hver tirsdag.

Behaviorisme
Behavior = adfærd. Moderne psykologisk retning, der ser menneskets adfærd som psykologiens genstandsområde - i modsætning til psykoanalysen, for hvem det ubevidste er det, der former menneskets psyke.

Behaviorismen hævder, at al adfærd kan forklares som en respons på bestemte stimuli (ydre påvirkninger). Retningen, der har amerikansk oprindelse, er grundlagt af John B. Watson (1878-1958) og er senere videreført af B.F. Skinner (1904-91).

Big Bang-teorien
Fysisk teori, der siger, at universet er opstået ud fra en gigantisk eksplosion for 10-20 milliarder år siden. Komprimering af gasser medførte, at temperatur og tryk steg så meget, at det endte i et Big Bang (Det Store Brag). Teorien har bl.a. haft teologiske konsekvenser, fordi den umiddelbart udelukker Gud som universets skaber.  

------------------------------------------------------------------  

Deduktion
Videnskabeligt forklaringsprincip, hvorefter man ud fra en hypotese kan udlede (deducere) bestemte udsagn. deduktionen skal være i overensstemmelse med logiske slutningsregler. I et argument kan man deducere en konklusion ud fra en eller flere præmisser. En deduktion kan også forklares som en slutning fra det almene til det specielle.

Designargument
Navn for det gudsbevis, som Kant har kaldt det teleologiske gudsbevis (telos = formål). Er bl.a. udformet af Thomas Aquinas (1225-74) - hans femte gudsbevis. Grundtanken er, at idet alt i verden er sådan indrettet, at det synes at have et formål, må der have været en skaber bag, en designer, som har haft en plan med verden.

Det ondes problem
Kaldes også teodicé-problemet. Det udspringer af den gåde, at ondskab findes i verden til trods for, at verden hævdes skabt af en algod og almægtig Gud. Hvis Gud er god og almægtig, hvorfor tillader han så al den ondskab og lidelse, som findes i verden?

Determinisme
Den opfattelse, at enhver begivenhed er årsagsbestemt (determineret) af bestemte betingelser. Determinismen mener, at alt sker af nødvendighed, hvorfor den fri vilje er en illusion. Dogmatisk
Gælder meninger, der bygger på ubegrundede læresætninger. En dogmatisk indstilling ser derfor stort på argumenter. I teologisk regi er dogmatik et fag, der lægger grunden til en troslære.

Dualisme
To-deling. Den opfattelse, at verden består af to selvstændige substanser, der ikke kan reduceres til hinanden, fx sjæl og legeme. Opfattelsen findes fx hos Platon (428-348 f.Kr.) og René Descartes (1596-1650).  

------------------------------------------------------------------  

Egalitær
Lighed. Normativ holdning, hvorefter man tilstræber lighed, fx inden for politik. Er man egalitær, vil man have særdeles gode begrundelser for, at ulighed skal accepteres.

Eksistentialisme
Moderne filosofisk retning, der kom på mode efter anden verdenskrig. Havde sin rod i Frankrig, hvor Albert Camus (1913-60) og Jean-Paul Sartre (1905-80) fik afgørende indflydelse på udformningen af eksistentialismen, omend de låner en del fra Søren Kierkegaard (1813-55). Udgangspunktet for eksistentialismen er, at mennesket eksisterer, det vil sige, at mennesket kan forholde sig til sig selv. Alene denne betingelse afføder en række problemstillinger, som det enkelte menneske i valg og ansvar må tage op for at blive et autentisk menneske. Empiri Erfaring
Hvis en teori bygger på empiri, bygger den på erfaring (forsøg, eksperimenter, interviews etc.) i modsætning til den rene spekulation, hvor der mere tages hensyn til begrebers indbyrdes logiske relationer. Siden den naturvidenskabelige revolution i 1600-tallet er al videnskab defineret ved bl.a. at bygge på empiri.

Empirisme
Erkendelsesteoretisk retning, der har som sit grundlag, at al erkendelse bygger på sanseerfaringer, hvorefter fornuften ordner disse erfaringer. Har sit udspring i Storbritannien, hvor John Locke (1632-1704), George Berkeley (1685-1753) og David Hume (171176) er de vigtigste repræsentanter. Prægede 1700-tallets filosofi, hvor empirismen indgik diskussioner med rationalismen (se denne).

Erkendelsesteori
Filosofisk disciplin, der undersøger erkendelsens oprindelse, gyldighed (sikkerhed) og omfang. Som udgangspunkt er erkendelse lig med sand, begrundet overbevisning. Det kalder vi også for 'viden'. Men når det er sagt, så hersker der stor uenighed om, hvad erkendelse er, herunder hvilke begrundelseskrav vi må stille til gyldig erkendelse. I nyere tid er sprogfilosofi delvist blevet en del af erkendelsesteorien, lige som logik er det.

Evolutionsteori
Udviklingslære, hvorefter alt levende er et resultat af, at nogle organismer har været bedre end andre organismer til at tilpasse sig det omgivende miljø. Charles Darwin (1809-82) karakteriserer evolutionsprocessen som naturlig udvælgelse, hvor evnen til tilpasning og derved overlevelse nedarves gennem generationer.  

------------------------------------------------------------------  

Falsifikation
Gendrivelse af en teori ved at gøre den falsk. Karl Popper (1902-94) hævder, at i stedet for at søge at bekræfte en teori skal man omvendt sørge for, at teorien kan falsificeres. Det vil betyde, at teorien udsættes for en hårdere test, hvilket igen vil betyde, at kun de 'bedste' teorier vil overleve.

Feminisme
En holdning, hvorudfra man kæmper for kvindens ligestilling med manden.

Fiktion
Opdigtede tekster. Skønlitteratur er fx fiktion, idet handlingen i en roman i princippet er opdigtet. Fiktion står derved i modsætning til fakta.

Fornuft
Normalt et udtryk for den menneskelige erkendeevne. Fornuft stilles som regel i modsætning til såvel tro, sansning som følelse. Fornuften er det redskab, hvormed mennesket logisk kan udlede principielle forhold af konkrete erfaringer.

Fortolkning
Andet ord for udlægning: Den proces, der fører til forståelse. I fortolkningen af en tekst forsøger man at forstå tekstens mening ved at lade tekstens dele og helhed spejle hinanden. Den filosofiske hermeneutik ser grundlæggende mennesket som et fortolkende væsen. Dette indbefatter bl.a., at mennesket er underlagt historiske betingelser i sin livsudfoldelse såvel som sine forsøg på at forstå sit liv og verden. Hans-Georg Gadamer (f. 1900) er hermeneutikkens vigtigste filosof.

Fænomen
Noget, der viser sig (fremtræder). En tilsynekomst. I nyere filosofi understreges et fænomen som det, der viser sig for en bevidsthed.

Fænomenologi
Læren om det, der viser sig. Filosofisk retning, der grundlagdes omkring 1900 af Edmund Husserl (1859-1938). Fænomenologien vil beskrive virkeligheden, således som den fremtræder for bevidstheden. Hvad foregår der, når bevidstheden retter sig mod den ydre virkelighed? Hvorledes viser noget sig for bevidstheden, når det viser sig? Ved at sætte parentes om bevidsthedens genstande vil fænomenologien beskrive bevidsthedens struktur for at nå frem til, hvilket forhold der er mellem menneske, bevidsthed og virkelighed. Som sådan vil fænomenologien være en videnskab.  

------------------------------------------------------------------

Geometriske beviser
Matematisk videnskab om rumstørrelser, så som punkter, linjer, flader og legemer, hvori bl.a. indgår areal- og rumfangsberegning. Inden for geometrien som matematisk greb søges geometriske forhold bevist.

------------------------------------------------------------------

Idé
Begreb, der benyttes på forskellige måder af forskellige filosoffer gennem hele filosofihistorien - første gang hos Platon (428-348 f.Kr.), hvor 'idé' betegner tingens væsen. Senere hos fx empiristerne i 1700-tallet står 'idé' for bevidsthedsfænomener i form af forestillingsbilleder.

Idealisme
Opfattelse, hvorefter det er erkendelsen, der ligger til grund for virkeligheden. Deraf følger, at det er gennem vores tænkning, at vi skaber en virkelighed - i modsætning til materialismen, hvorefter det er virkeligheden, der skaber vores tænkning (jf. fx Karl Marx, 1818-83).

Induktion
Metode, hvorefter man slutter fra et begrænset antal tilfælde til alle tilfælde. Fx kan man have givet 50 forskellige mennesker med hovedpine en hovedpinepille, hvorefter hovedpinen forsvandt. Via induktion kan man så slutte sig til, at hovedpinepiller fjerner hovedpinen hos alle mennesker.

Induktionsproblemet
Hvordan kan man slutte fra et endeligt antal (fortidige) tilfælde til et uendeligt antal (fremtidige) tilfælde? Er det fx logisk umuligt, at en hovedpinepille (jf. forklaringen af 'induktion' ovenfor) pludselig ikke virker på en eller flere mennesker, blot fordi pillen hidtil har virket? Nej. Induktionsbeviset er tilsyneladende ikke noget logisk bevis. Først David Hume (1711-76) og siden fx Karl Popper(1902-94) har formuleret induktionsproblemet.

Inkompatibilisme
Modsat af 'kompatibilisme' (se denne).

Intelligibel
Fattelig. Det intelligible kan fattes af forstanden eller fornuften. Det, der falder ud over det intelligible, kan fx være det religiøse.

Jødisk-kristen
Det menneskesyn, der bygger på såvel Gammel Testamente som Ny Testamente, er jødisk-kristent. Essensen er her, at mennesket er skabt af Gud, men har ved sin bortvenden fra Gud syndet, hvorfor mennesket er uddrevet af Edens have. Med Jesu fødsel etableres imidlertid en frelseshistorie, der skal genoprette relationen mellem Gud og menneske. Derfor er mennesket nok fornuftigt, men det står først og fremmest i et forhold til Gud, hvor mennesket som synder er afhængig af Guds nåde.

Kategorisk imperativ
Etisk grundbegreb hos Immanuel Kant (1724-1804), hvorudfra alle øvrige etiske overvejelser kan udledes. Kant formulerer det således: "Handl kun ifølge den maksime [princip] ved hvilken du samtidig kan ville, at den bliver en almengyldig lov."

Kommunitarisme
Moderne politisk-filosofisk teori, der betoner fællesskabet frem for det enkelte individ. Politikerne bør i højere grad fremme det gode samfund frem for det enkelte individs interesser etc. Bl.a. Charles Taylor (f. 1931) repræsenterer kommunitarismen.

Kompatibilisme
Også kaldet forenelighedssynspunktet, hvorefter det er muligt at forene tanken om den fri vilje med determinismen. Man handler frit, hvis man kunne have handlet anderledes. Sådan som man valgte at handle har dog en årsag, nemlig i ens ønsker og holdninger. Frihed bliver herved et gradsspørgsmål. Denne opfattelse findes hos bl.a. Thomas Hobbes (1588-1679).

Konsistens
Begreb inden for logik og argumentation. En teori er fx konsistent, hvis alle teoriens sætninger er sande uden at modsige hinanden indbyrdes. Vi siger også, at en teori skal hænge sammen. Lige ledes er et argument konsistent, hvis det ikke indeholder logisk selvmodsigende sætninger.

Kontraktteori
Begreb inden for politisk filosofi, hvorefter man forestiller sig samfundet opbygget ud fra nogle hypotetiske kontrakter borgerne imellem og mellem borgerne og regenten. På denne måde begrundes magtfordelingen. Andre betegnelser for kontrakteorier er 'samfundspagt' og 'stiltiende overenskomst'. I nyere tid tages kontraktteoretiske overvejelser for alvor op af Thomas Hobbes (1588-1679) og senest er det John Rawls (f. 1921).

Kristen Moral
Den moral, der er givet af Jesu forkyndelse, således som den fremgår af Ny Testamente, fx i bjergprædikenen og i lignelsen om den barmhjertige samaritaner.

Kulturrelativisme
Relativisme står i modsætning til det absolutte. Når en kultur mister de absolutte værdier som sit grundlag, så bliver kulturen relativistisk. Og når én kultur ikke kan retfærdiggøres som den bedste eller mest sande, så bliver alle kulturers værdier lige sande. Der kan således ikke gives nogen endegyldige svar på, hvilken verden mennesket skal stræbe efter at realisere, og hvilken rolle mennesket har i den.

Kvantemekanik
Banebrydende teori inden for den moderne fysik, som Niels Bohr (1885-1961) er en af hovedpersonerne bag. Giver et billede af den mikroskopiske verden, hvor der hersker andre naturlove end i den makroskopiske verden. Fx forefindes energi kun i afgrænsede kvanter, ikke i forskellige kontinuerte grader. Og en af kvantemekanikkens konklusioner er, at elektroner kan være såvel partikler som bølger, lige som en elektron kan befinde sig flere steder på én gang.

------------------------------------------------------------------

Liberalisme
Politisk-filosofisk teori, der betoner værdien af det enkelte menneskes frihed. I forlængelse af dette skal staten gribe så lidt ind i individets liv som muligt. Statens primære opgave bliver derfor at beskytte det enkelte menneskes frihed.

Lignelse
En litterær form, hvor man giver et forklarende billede, som skal sammenlignes med tekstens egentlige pointe.

Lykke
I filosofihistorien er lykkebegrebet ofte blevet inddraget i etiske overvejelser. Fx har mange filosoffer ment, at lykke er livets højeste værdi. Derfor er handlinger gode, hvis de bringer mere lykke ind i verden. Især utilitarismen (se denne) bygger på disse overvejelser.

------------------------------------------------------------------

Maksime
Højeste grundsætning eller princip, som er universelt gyldig. Inden for etikken udtrykker en maksime den grundsætning, hvorudfra ens handlinger skal begrundes, fx hos Immanuel Kant (1724-1804).

Marxisme
Politisk-filosofisk teori, der bygger på Karl Marx' (1818-83) og Friedrich Engels' (1820-95) tekster. Marxismen betoner, at den samfundsmæssige virkelighed går forud for den individuelle bevidsthed.

Et samfunds ideologi udtrykker de herskendes tanker, og da de afspejler samfundets struktur, er det denne struktur, der ligger til grund for ideologien. Da det er arbejderne, der skaber de relle værdier i et samfund, bør det være arbejderne, der ejer produktionsmidlerne.

Dette kræver en revolution, hvis indre mekanik marxismen analyserer. Når arbejderne har overtaget magten, vil samfundets ideologi være en sand afspejling af de relle vilkår i samfundet. I 1900-tallet er marxismen blevet revideret flere gange, bl.a. af Lenin (1870-1924), hvilket blev til Sovjets ideologiske grundlag, kaldet marxismen-leninisme.

Materialisme
Opfattelse, hvorefter det er virkeligheden, der skaber vores tænkning (jf. fx Karl Marx, 1818-83). Eller i en mere radikal version: Tænkning kan reduceres til materielle forhold. Al virkelighed består i bund grund af noget materielt, fx kan tanker beskrives fysisk ud fra centralnervesystemet.

MenneskeRettigheder
Visse grundlæggende rettigheder, som antages at gælde for alle mennesker uanset race, køn, sprog eller politisk og religiøs overbevisning. Formuleredes første gang i 1776 i USA (den amerikanske uafhængighedserklæring) og i 1789 i en anden version i Frankrig (menneskerettighedserklæringen). Sidstnævnte blev i 1948 afløst af FN's verdenserklæring.

Metaforer Overført sprogligt billede, hvormed man får udtrykt noget andet, som metaforen skal sammenholdes med. Fx er 'spidse albuer' en metafor for, at man er hensynsløs over for andre i sin stræben efter selv at komme frem.

Middelalderen
Historisk periode, der strækker sig over perioden ca. 400-1500. Betegnes også som den katolske periode, idet kirken dominerede hele perioden. Det var perioden efter middelalderen (renæssancen), der døbte den foregående periode som en mellemtid (= middelalder), og det var nedsættende ment. Siden hen har man dog opdaget, at middelalderen skabte en del af varig betydning, fx universiteterne og en række bygge- og arbejdsteknikker.

Moral
Betyder 'sædvane' og opfattes ofte synonymt med etik. Filosofisk set er der dog den forskel, at mens moral udtrykker de værdier, vi intuitivt handler ud fra, uden at vi tænker nærmere over det, så drejer etik sig om den teoretiske begrundelse for vores moralske intuitioner. Eller man kan sige, at etikken er en eftertanke over den gældende moral . Etikken består altså af de principielle overvejelser, der begrunder vores konkrete moralske handlinger.

Myte
Opdigtet fortælling, der fx skal forklare verdens oprindelse og indretning. Myter skal læses som et stykke litteratur, der udtrykker de grundlæggende forhold i menneskets eksistens. De er som helhed et udtryk for et folks forståelse eller fortolkning af deres livs grundlag. Kendt er fx den græske og den nordiske mytologi, der består af en samling af myter. Fra Bibelen kender vi også fx syndefaldsmyten.

------------------------------------------------------------------

Naturvidenskabelig
I perioden 1580-1680 gennemgår naturvidenskaben en revolution, Revolution hvor Aristoteles' (384-322 f.Kr.) logik og naturfilosofi afløses af den moderne eksperimentelle videnskab. På baggrund af eksperimenter og matematiske metoder eksploderer vidensmængden i denne periode. Naturvidenskaben bliver empirisk, og et par af hovedpersonerne i denne udvikling er Galileo Galilei (1564-1642) og Isaac Newton (1642-1727).

------------------------------------------------------------------

Objektivitet
Krav til eller ideal for alle videnskaber, hvorefter videnskabelige resultater skal være uafhængige af de videnskabsfolk, der udfører de videnskabelige forsøg; i modsat fald er resultaterne subjektive og derfor netop ikke videnskabelige. Medfører et forsøg resultatet A, skal et tilsvarende forsøg, udført af en anden person, også give resultatet A.  

------------------------------------------------------------------

Paradigme
Forbillede inden for en videnskab, som styrer udformningen af eksperimenter og analysemetoder. En del af et sådant forbillede kan fx være, at alt har en årsag. Er man overbevist om dette aspekt af et paradigme, udformer man forsøg, der kan afsløre de bestemte årsager.

Videnskabshistorikeren Thomas Kuhn (f. 1922-96) indførte begrebet 'paradigme' for at vise, at videnskabelige resultater afhænger af det paradigme, hvorudfra de er blevet til. Det betyder, at videnskabelige resultater og teorier er relative. Deres sandhed kan ændres, når et nyt paradigmekommer til at forme den videnskabelige praksis.

Perception
Sanseopfattelse, fx erfaring af genstande via sanserne. Når man ser en genstand, perciperer man den. Begrebet er blevet diskuteret af bl.a. René Descartes (1596-1650, rationalismen) og John Locke (1632-1704, empirismen).

Pligtetik
Opfattelse, hvorefter de moralske begrundelser går forud for handlingerne. En pligtetiker mener i princippet, at en handling skal udføres i overensstemmelse med visse etiske regler, uanset hvad konsekvenserne måtte være. En sådan opfattelse finder vi hos Immanuel Kant (1724-1804) og i kristendommen.

Politisk filosofi
Filosofisk disciplin, der undersøger forholdet mellem individ og samfund/stat. Det grundlæggende politisk-filosofiske spørgsmål er, i hvor høj grad staten må udøve tvang eller magt over for individet. Herefter må man overveje, efter hvilke normative principper denne tvang/magt skal udøves. Den politiske filosofi må derfor forholde sig til fx retfærdighed, rettigheder, magtfordeling og ejendomsforhold.

Psykoanalyse
Psykologisk teori og metode, der er grundlagt af Sigmund Freud (1856-1939). Som psykologisk retning har psykoanalysen fået stor filosofisk og kulturel betydning i 1900-tallet, idet psykoanalysen betoner, at menneskets bevidsthed i grunden er styret af ubevidste processer. Freud hævdede, at 9/10 af menneskets bevidsthed egentlig er ubevidst. Det har fået store konsekvenser for al filosofi om subjektet og bevidstheden, lige som bl.a. kunst, film, litteratur, reklame og pædagogik er blevet afgørende præget af psykoanalysen.

------------------------------------------------------------------

Rationalisme
Erkendelsesteoretisk retning, der hævder, at den menneskelige erkendelse alene bygger på fornuften (ratio). Grundlægges af René Descartes (1596-1650). Indgik i løbet af 1700-tallet en række diskussioner med empirismen (se denne).

Rationel
Fornuftig, fornuftsbetonet.

Relativitetsteori
Banebrydende teori inden for den moderne fysik, som Albert Einstein (1879-1955) er hovedpersonen bag.

Teorien har intet med relativisme at gøre. Det, der er relativt, er rum og tid, for så vidt målinger af rum og tid foretages under særlige betingelser, der har med bevægelse at gøre. Einstein nåede bl.a. frem til, at lysets hastighed er konstant (ca. 300.000 km pr. sekund), og at intet kan bevæge sig hurtigere.

Forestiller vi os, at noget bevæger sig præcist med lysets hastighed, så vil tiden gå i stå, lige som dets masse vil vokse uendeligt. Det er nogle besynderlige konsekvenser, der vender op og ned på vores daglige opfattelse af rum, tid og masse.

Religionsfilosofi
Filosofisk disciplin, der undersøger visse forhold, som religion implicerer. Fx vil religionsfilosofienundersøge forholdet mellem tro og fornuft, idet religion implicerer begrebet tro, som i nogen grad står i modsætning til fornuft.

Andre væsentlige problemstillinger er gudsbeviserne og det ondes problem, det vil sige det problem, at ondskab eksisterer, til trods for at verden siges at være skabt af en algod og almægtig Gud. Religionsfilosofi kan derfor siges at være en gren af erkendelsesteorien.

Rettigheder
Det, som et menneske eller et folk har ret til uden betingelser, hvilket fx en stat må sørge for bliver beskyttet. Indgår naturligvis som et centralt begreb i menneskerettighederne (se denne).

Romantikken
Periode, der hovedsageligt dominerer den første halvdel af 1800-tallet. Et centralt romantisk begreb er 'ånd', som betegnes som den rene fornuft.

I romantikkens filosofiske idealisme er det verdensånden, der ligger til grund for virkeligheden. Filosofiens opgave bliver da at udforme et system, der forklarer forholdet mellem subjekt (individ) og virkelighed (helhed). Det forhold synes at kunne karakteriseres som både splittelse og forsoning.

Som fornuftsvæsen har mennesket andel i verdensånden, og forsoningen med virkeligheden sker da via åndens bevidsthed om sig selv. Den filosofiske romantik er således en abstrakt og spekulativ teori.

------------------------------------------------------------------

Sandhed
Normalt siger vi, at noget er sandt, hvis det er i overensstemmelse med virkeligheden. Den opfattelse kan vi føre tilbage til Aristoteles (384-322 f.Kr.). Men denne definition af sandhed har ikke fået lov til at stå alene.

Flere andre definitioner er blevet formuleret. Det er nok ikke så underligt, idet vi også godt ved, at sandhed kan betyde mange ting. En sand ven eller et kunstværks sande udtryk er ikke det samme som sandhed ovennævnte betydning.

Sandhedsbegrebet har især betydning inden for erkendelsesteorien (herunder sprogfilosofien) og videnskabsfilosofien.

Selvlovgivende
I Immanuel Kants (1724-1804) etik er mennesket selvlovgivende, fordi de moralske love, hvorefter vi bør handle, kan udledes af menneskets fornuft, det vil sige fra mennesket selv. Derfor vil efterfølgelse af de moralske love kunne forenes med frihed, idet handlen efter love, man selv har sat, ikke kan være et udtryk for tvang.

Da menneskets værdighed for Kant begrundes ved dets frihed, er det væsentligt for ham at pointere, at mennesket altså er moralsk selvlovgivende. Udleder man i stedet de moralske love af Gud, så kan mennesket ikke siges at være selvlovgivende.

Skepticisme
Opfattelse, hvorefter det ikke er muligt at opnå sikker (objektiv) erkendelse. Èt skeptisk argument går ud på, at eftersom vi før har taget fejl, hvor vi troede os helt sikre, så skal vi nu kunne pege på en forskel fra dengang, hvor vi tog fejl, for at vi kan sige, at vores erkendelse nu er sikker.

Imidlertid har vi nu den samme følelse af sikkerhed og overbevisning, som dengang hvor vi tog fejl. Derfor kan vi ikke hævde nu at have sikker erkendelse. Mange filosoffer har ikke overraskende fundet denne opfattelse utilfredsstillende, og der er fremkommet mange teorier, der har skullet tilbagevise skepticismen. Men debatten foregår stadig.

Sprogfilosofi
Inden for filosofien taler man om den sproglige vending i 1900-tallet. Af forskellige historiske grunde udviklede sprogfilosofien sig i de engelsktalende lande, og den bærer i dag fællesbetegnelsen analytisk filosofi. Det skyldes, at sprogfilosofien vil analysere begrebers betydning for derigennem at rense filosofien for vrøvl og misforståelser.

Denne bestræbelse er i sin grundholdning videnskabelig. Idéen er den, at sproget tager udgangspunkt i erfaringen, og hvad der ligger uden for erfaringen, kan sproget ikke sige noget meningsfuldt om. Sprogfilosofier altså filosofiske undersøgelser af sproget.

Stat
Et udtryk for et suverænt territorium, der har organiseret sig via en række institutioner. En overindividuel helhed, der bl.a. i kraft af sin magtstruktur i forskellig grad regulerer individers 'sociale færdsel'.

Substans
Det tilgrundliggende, der ikke selv har noget til grund. En substans eksisterer selvstændigt. Hos René Descartes (1596-1650) eksisterer alt materielt fx som en udstrakt substans, der ikke er afhængig af nogen bevidsthed.

Omvendt eksisterer bevidstheden som en tænkende substans, der ikke forudsætter noget materielt grundlag. Herved lægger René Descartes grunden til sin dualisme (se denne). René Descartes'udformning af substansbegrebet er blevet kritiseret fra flere sider i eftertiden.

Syndsbegrebet
Her et bibelsk begreb, der betegner det, der adskiller menneske og Gud. Mennesket er syndigt i dets venden sig bort fra Gud. Da det kristne budskab i sin helhed er uopfyldeligt for et endeligt menneske, er mennesket af væsenen synder.

Sækularisering
Verdsliggørelse. Betegnelse for den proces, hvorigennem mennesket forsøger at forklare verden ud fra verden selv, ikke ud fra en Gud, der så at sige har skabt verden 'udefra'.

Især den moderne naturvidenskab har præget sækulariseringen, idet naturvidenskaben forklarer verdens indretning og funktion uden at inddrage begreber eller principper, der rækker ud over verden.

Sækulariseringsprocessen tager sin begyndelse i 1500-tallet og har i den vestlige verden accelereret lige siden.

------------------------------------------------------------------

Teodicé-problemet
Retfærdiggørelse af eller forsvar for Gud. Kaldes også 'det ondes problem'. Det udspringer af den gåde, at ondskab findes i verden til trods for, at verden hævdes skabt af en algod og almægtig Gud.

Det har betydet, at man fra kristen side har været nødt til at forsvare (eller retfærdiggøre) Guds eksistens over for det ondes eksistens. Fx har Augustin (354-430) givet to forsvar for Guds eksistens. For det første er det onde kun fravær af det gode, så det onde er ikke skabt i samme grad, som det gode.

Derfor stammer det onde fra mennesket, i kraft af dets fri vilje, ikke fra Gud. For det andet kan verden som helhed være god, selv om den fra menneskets begrænsede synspunkt er knap så god.

------------------------------------------------------------------

Utilitarisme
Opfattelse, ifølge hvilken en handlings moralske begrundelse skal bygge på handlingens (formodede) konsekvenser - modsat pligtetik. Da 'utility' på engelsk betyder 'nytte', kaldes denne etiske teori også for nytteetik.

En handlings moralske værdi skal altså måles på den nytte, hvormed den bringer lykke ind i verden. Utilitarismens klassiske udformning finder vi hos Jeremy Bentham (1748-1832).

------------------------------------------------------------------

Videnskabsfilosofi
Filosofisk disciplin, der undersøger videnskabens grundlag. Det drejer sig bl.a. om begreber som sandhed, induktion og deduktion, objektivitet, virkelighed og forholdet mellem årsag og virkning.

Videnskabsfilosofien undersøger også videnskabelige argumentationsformer samt teoriers gyldighed. Ofte er det de erkendelsesteoretiske problemerstillinger, der er i fokus. Da analysen af ovennævnte begreber ikke er ens for natur- og humanvidenskab, må videnskabsfilosofien også definere de forskellige videnskabers egenart.

Væsen
Begrebet har haft mange betydninger gennem filosofihistorien, men fælles er, at en genstands væsener det, der karakteriserer genstanden. Fjerner man genstandens væsen, er der ikke længere tale om samme genstand. Fx hævder man ofte, at et menneskes væsen udgøres af dets fornuft. Uden fornuft er mennesket ikke et menneske. Omvendt er et menneskes højde blot en tilfældig egenskab, som godt kan varieres, uden at det ændrer noget ved, at der er tale om et menneske. Af og til benyttes også betegnelsen 'essens'.

------------------------------------------------------------------

Økosofi
Opfattelse, der kritiserer den vestlige verdens natursyn og væsktideologi. De stigende miljøproblemer viser, at mennesket har bragt sig selv ud af balance med den natur, det selv er den del af.

Vi må derfor lade økologien være forbillede for vores tænkning om naturen. Bl.a. Arne Næss (f. 1912) har forsøgt at sammentænke etik og økologi i en teori, der skal lede de politiske handlinger.

------------------------------------------------------------------

Årsagsforhold
Betegner relationen mellem årsag og virkning, som især undersøges inden for videnskabsfilosofien. Kaldes også 'kausalitet'. At der er et kausalt forhold mellem en årsag og dens virkning betyder, at virkningen følger med nødvendighed af dens årsag.

Det vil igen sige, at sørger vi for årsagens tilstedeværelse, vil vi med sikkerhed (nødvendighed) få virkningen. Dog er det et omstridt problem, hvornår en virkning er resultatet af en nødvendighed frem for blot af en tilfældighed.