Profil
Claes Wegener

Sang 5: 'For jeg kan li' dig'

 

Solist: Claes Wegener
Musik: Misha Popovic, tekst: Nanna Kalinka Bjerke

Der står gospelmusik med store bogstaver over Claes Wegeners karriere indtil nu. Han dirigerer flere gospelkor og synger selv med i to store, etablerede københavnske gospelkor. Dertil skriver han også selv nye numre til korene.

Stemmer på programmet
Udover gospelmusikken underviser Claes Wegener også i stemmeteknik - bl.a. som timelærer på Rytmisk Musikkonservatorium i Århus, hvor han også selv er uddannet. Og så er han halvvejs i en treårig uddannelse hos stemmeforsker og sangpædagog Cathrine Sadolin.

Barnedrømmen
”De seneste år har jeg været meget fokuseret på at udvikle min uddannelseskompetence og på arbejdet med gospelkorene. Så jeg havde ikke lige forudset, at jeg skulle deltage i et Melodi Grand Prix. Men jeg glæder mig - jeg husker, da jeg som barn hvert år optog Melodi Grand Prix på min båndoptager - med mikrofonen op til højttalerne - og derefter lærte sangene udenad. Der har nok altid ligget en lille drøm inderst inde om at være med i et Grand Prix”, siger Claes Wegener. Den 7. februar går drømmen i opfyldelse, når Claes synger nummeret 'For jeg kan li’ dig', som er skrevet af Misha Popovic og Nanna Kalinka Bjerke.

 
Sang- og solistoversigt
 
 
Vidste du...
At året var 1984, da de tre dansende guldsko, Herreys, vandt det europæiske Melodi Grand Prix for Sverige med sangen 'Diggi -loo-diggi-ley'?