Hvem har ansvaret for dårlige forhold?

Skal den indiske regering sørge for, at de mange millioner fattige har ordentlige vilkår? Er det chefen på den lokale arbejdsplads, der skal leve op til internationale krav? Eller lander pilen på de multinationale selskaber, som presser prisen og dermed også arbejderne?

Ingen global lovgivning
Flere danske virksomheder er blevet fanget i at samarbejde med fabrikker, som overskrider internationale regler om arbejdsforhold. Men de kan ikke stilles direkte til ansvar, så længe de blot er indkøbere.

Der er ingen global lovgivning, der straffer de multinationale virksomheder for at købe varer af en leverandør i Indien. Så selv om multinationale selskaber tjener milliarder på indisk tøj, har de intet ansvar for de mennesker, der pukler under forhold, vi aldrig ville acceptere i Danmark.

Hjælp kan gøre mere skade end gavn
Selv de virksomheder, der ønsker det bedste for arbejderne, kan risikere at gøre mere skade end gavn. De forsøger at tage socialt ansvar og bruger enorme ressourcer på at kontrollere forholdene, hvor varerne bliver produceret. Men det er en kæmpe udfordring at gøre gavn, hvor der er fattigdom.

Efter en aktion imod børnearbejde endte børn i Bangladesh fx i prostitution, fordi de ikke længere kunne få arbejde i tekstilindustrien.