Hvem gavner globaliseringen?

I mange tilfælde er det langt billigere at placere en tøjfabrik på den anden side af kloden end i en dansk provinsby, selv om det går ud over danske arbejdere.

Stort set al tøjproduktion er de sidste årtier løbende rykket til fattigere og fattigere lande i jagten på billig arbejdskraft.

På den anden side er det takket være globaliseringen, at vi kan købe billig elektronik fra Kina, spare penge på IT-support i Indien og få modetøj syet til lavpris i Bangladesh.

Frihandel skaber vækst …
Liberale fortalere mener, at et fuldstændig frit marked i verden vil være en fordel for alle – og i sidste ende også for klodens fattigste.

Argumentet er, at fri handel og fri konkurrence skaber den mest optimale arbejdsdeling mellem verdens lande. Når et land specialiserer sig i at fremstille varer, som det kan producere mere effektivt end andre nationer, bliver landet rigere. Samtidig får forbrugerne billigere varer.

… men gavner det også de fattige?
Alligevel tror liberalismens modstandere ikke, at et frit marked gavner alle lande og alle mennesker lige meget.

Får den fattige syerske i Indien fx del i landets vækst? Og hvad med de stor multinationale selskabers dominans – kommer deres fremgang 3.verdenslande til gode?

Ifølge kritikerne er de største økonomiske kriser ikke skabt af regulering, men af en blind tillid til ”markedets usynlige hånd”. Den vil lade verden brase sammen, lyder argumentet, hvis den ikke bliver kontrolleret. Et eksempel er den finansielle krise, som især USA, men også resten af den vestlige verden stadig lider under.