Aung San Suu Kyi taler militærstyret imod

Fakta

• Landefakta om Burma
• Billedserie
• Om landet
• Nobel

Aung San Suu Kyi

Aung San Suu Kyis indædte kamp for menneskerettigheder og demokratiets genindførsel i Myanmar leder tanken hen på historien om Davids kamp mod Goliat. Utrætteligt har hun talt militærstyret imod, og trods gentagne fængslinger og husarrester har hun ikke ladet sig kue. Med forbilleder som Mahatma Gandhi og Martin Luther King har hun opfordret til ikke-voldelige protester mod styret.

Suu Kyi vendte tilbage til Burma i 1988 for at pleje sin døende mor. I september 1988 slog militæret ned på den spirende demokratiske bevægelse. Som datter af general Aung San blev hun et naturligt samlingspunkt for oppositionen og leder af det nystiftede National League for Democracy. Partiet vandt en jordskredssejr ved valget i 1990 med 82 % af stemmerne. Men styret ignorerede valgsejren og fastholdt hende i husarrest.

Som anerkendelse af hendes kamp for demokrati fik hun i 1991 Nobels fredspris. Hun turde imidlertid ikke forlade landet, så hendes mand og sønner modtog prisen på hendes vegne. End ikke da hendes syge mand i 1999 blev nægtet indrejse i Burma og senere lå for døden i Storbritannien, ville hun rejse. Hun var bange for, at styret ville nægte hende at vende tilbage til Burma.

På sin 60 års fødselsdag i 2005 sad Suu Kyi fortsat i husarrest, fast besluttet på at kæmpe videre for demokratiet.

Demokratiets forkæmper fylder 60 år

Kofi Annan roser Aung San Suu Kyi for hendes kamp for demokratiet, da hun fylder 60 i 2005.

Jordskredssejr til Suu Kyi

Aung San Suu Kyi og hendes parti NLD vinder en jordskredssejr i 1990.

Aung San får Nobels fredpris

Aung San Suu Kyi får Nobels fredspris 1991, men hun kan ikke være til stede ved overrækkelsen.

Aung San Suu Kyi holder pressemøde

Suu Kyi holder pressemøde på årsdagen for Burmas uafhængighed i 1997 og siger, at hun kæmper videre.

Appel på en udsmuglet video

I en udsmuglet video fortæller Suu Kyi verden, at militærstyret jagter NLD-partiets medlemmer.