Dødsstraf i Danmark - et spørgsmål om tid?

Fakta

• Henrettelsens kulturhistorie
• Links om dødsstraf

Henrettelseskammeret i Texas.

USA bruger som det eneste vestlige demokrati stadig dødsstraf, og godt to ud af tre amerikanere går ind for dødsstraf.

Til sammenligning er kun hver femte dansker tilhænger af, at de værste forbrydelser skal straffes med en henrettelse.

Men også i Danmark har henrettelser været en almindelig del af det sanktioneringssystem, der skulle opretholde lov og orden.

Dødsstraf for almindelige forbrydelser blev først afskaffet i 1930. Og efter 2. verdenskrig, hvor ni ud af ti danskere gik ind for at straffe stikkere med døden, genindførte politikerne midlertidigt dødsstraffen.

Faktisk var det først i 1993, at dødsstraffen blev endelig afskaffet i Danmark.

Indtil da var det i princippet stadig muligt at straffe forbrydelser begået under den tyske besættelse med døden. Dødsstraffen har dog ikke været brugt, siden 46 personer blev henrettet under retsopgøret efter 2. verdenskrig.

Samtidig er det mere end 100 år siden, en almindelig kriminel borger blev dømt til døden. Det var da brandstifteren og overfaldsmanden Jens Nielsen i 1892 blev henrettet i Horsens.

Naboer fælder Dorothea Nippers

Danske Dorothea Nippers blev i 1571 dømt for trolddom og brændt på bålet.

Mange typer dødsstraf

Tyve blev hængt i galgen, mens adelige forbrydere blev halshugget. Det var mere ærefuldt.

Danmark genindfører dødsstraffen

I 1945 indførte den danske stat dødsstraf for drab, tortur, terrorattentater, angiveri og højforræderi.

I Statens Tjeneste

Helge Stub var med til at skyde 46 dødsdømte kollaboratører efter 2. verdenskrig.