
Et litteratureksperiment
Ni danske forfattere har taget imod en udfordring. De skal hver skrive en novelle på nogle bestemte betingelser. Men kan litteratur fungere som en bunden opgave?
Se: Eksperimentet og reglerne
Robert Zola Christensen
Robert Zola er fascineret af overtro og vandrehistorier. Her skal han skrive ud fra en virkelig hændelse.
Maria Grønlykke
Maria Grønlykke skriver om den nære hverdag, ofte blandt folk på landet på Fyn, som hun kender fra sin opvækst.
Sven Holm
Sven Holm bevæger sig i krydsfeltet mellem fiktion og virkelighed. Her skriver han om besættelsestiden.
Lone Hørslev
Lone Hørslev kæmper med tiden, når hun som tvillingemor skal skrive sin historie på fire uger.
Erling Jepsen
Erling Jepsen skriver helst om egne oplevelser i barndommen. Kan han skrive ud fra andres historier?
Anne Marie Løn
Anne Marie Løn er ikke begejstret for spillereglerne, men har forpligtet sig til at overholde dem.
Svend Åge Madsen
Svend Åge Madsen bliver udfordret på sine skrivevaner. Bliver Hjerne-Madsens kreativitet begrænset?
Mads Nygaard
Mads Nygaard er i sit es på havnen i Hirtshals. Her bliver han inspireret af rigtige mennesker.
Charlotte Weitze
Charlotte Weitze kan lide at skrive op mod det eventyrlige. Her tager hun udgangspunkt i en virkelig historie.
I grænselandet mellem eventyr og hverdag
Charlotte Weitze er født i Lyngby og uddannet cand.mag. i folkloristik. Et fag, der beskæftiger sig med myter, sagn, eventyr, vandrehistorier, skikke og overtro.
Den professionelle interesse for folketro præger flere af fortællingerne, som foregår på grænsen mellem det realistiske og det fantastiske og eventyrlige.
Forfatterskabet kredser ofte om forældre/barn-relationer eller om seksualitet og magtkonflikter. Charlotte Weitzes personer er som regel mennesker, der ikke føler sig tilpas i den verden, de lever i, og som forsvinder ind i et andet univers, hvor de forandrer sig. I forfatterens krydsfelt mellem det magiske og det realistiske opstår det uhyggelige, men også det groteske og morsomme.
Forfatterskabet er kendetegnet ved den stramme form og evnen til at skabe overraskende sproglige pointer gennem små drejninger af det kendte sprog.
Charlotte Weitze er født i 1974 og bor i København.

En historie fra det virkelige liv
En udfordring at få serveret en historie, man kan gøre med, hvad man vil.

Der skal researches på stedet
Researchen kan føre i mange retninger.

Historien skal skrives på fire uger
Et er at skrive, men hvad med den lagringstid, der også er nødvendig?

Oplæsning for et udvalgt publikum
Publikum er Charlottes redaktør, der har spillet en væsentlig rolle på vej til forfatterrollen.

"Skifting"
Charlotte Weitze fik flotte anmeldelser for sin debutbog