
Et litteratureksperiment
Ni danske forfattere har taget imod en udfordring. De skal hver skrive en novelle på nogle bestemte betingelser. Men kan litteratur fungere som en bunden opgave?
Se: Eksperimentet og reglerne
Robert Zola Christensen
Robert Zola er fascineret af overtro og vandrehistorier. Her skal han skrive ud fra en virkelig hændelse.
Maria Grønlykke
Maria Grønlykke skriver om den nære hverdag, ofte blandt folk på landet på Fyn, som hun kender fra sin opvækst.
Sven Holm
Sven Holm bevæger sig i krydsfeltet mellem fiktion og virkelighed. Her skriver han om besættelsestiden.
Det forunderlige sprog
Sven Holm har siden midten af 1960'erne levet som forfatter og sideløbende været litteraturanmelder, redaktør og litterær konsulent.
Allerede debutnovellerne i "Den store fjende" fra 1961 bevæger sig i grænselandet mellem fantasi og virkelighed, som Sven Holm siden har udforsket i både romaner, noveller og dramatik.
Fremmedgørelsen i det moderne samfund er et tilbagevendende tema, og forfatteren beskriver det moderne menneskes rodløshed, forvirring og splittelse med humor, sanselighed og vid. Som modtræk udtrykker Sven Holm en tro på mennesket, på frigørelsen og på fantasien.
Sven Holm forener en stilsikker og overlegen sprogbeherskelse med skarp og satirisk samfundskritik. Med humor og kærlige spark til magthaverne forholder han sig kritisk til alle former for magtudøvelse, hvad enten det foregår i samfundslivet eller i parforholdet.
Sven Holm er født i 1940 og bor i København.

En historie fra det virkelige liv
Historien er fra besættelsestidens Danmark, og rummer absolut muligheder.

Der skal researches på stedet
At researche er en uforudsigelig og intuitiv fase af skrivearbejdet.

Historien skal skrives på fire uger
Sven Holm mener ikke, man kan styre kunst på samme måde som andet arbejde.

Oplæsning for et udvalgt publikum
Forfatteren har valgt sin kone som tilhører til oplæsningen.

Et litterært forbillede
Forfatteren fortæller om sit litterære forbillede, Honoré de Balzac.

Hemmeligheden bevares i håndskriften
Så længe teksten kun findes i håndskrift, er den endnu ikke offentlig, man kan stadig nørkle med den.

Svinehund eller kolibri
Med alderen udvikles evnen til at se og undres.
Lone Hørslev
Lone Hørslev kæmper med tiden, når hun som tvillingemor skal skrive sin historie på fire uger.
Erling Jepsen
Erling Jepsen skriver helst om egne oplevelser i barndommen. Kan han skrive ud fra andres historier?
Anne Marie Løn
Anne Marie Løn er ikke begejstret for spillereglerne, men har forpligtet sig til at overholde dem.
Svend Åge Madsen
Svend Åge Madsen bliver udfordret på sine skrivevaner. Bliver Hjerne-Madsens kreativitet begrænset?
Mads Nygaard
Mads Nygaard er i sit es på havnen i Hirtshals. Her bliver han inspireret af rigtige mennesker.
Charlotte Weitze
Charlotte Weitze kan lide at skrive op mod det eventyrlige. Her tager hun udgangspunkt i en virkelig historie.