Civilisationernes sammenstød?

Skyldes konflikter forskelle i religion og kultur?

Samuel P. Huntington

Samfundsforskeren havde meningernes mod. Teorien om civilisationernes sammenstød er blevet kritiseret af mange, men har vundet genklang efter 11. september.

Civilisationernes sammenstød?

Fakta

Samuel P. Huntington

Civilisationernes sammenstød. Ordene bliver ofte brugt. Men hvad dækker de over, og hvorfor har teorien bag fået så stor opmærksomhed?

Selv om flere samfundsforskere har lanceret dele af teorien, har amerikaneren Samuel P. Huntington siden 1993 været synonym med sammenstøds-teorien.

Tidligere gik lande i krig på grund af ideologi, fattigdom og ønsket om magt. Fremover vil verdens syv-otte store civilisationer gå i krig på grund af fundamentale religiøse og kulturelle forskelle, mente Huntington.

Selv om mange konflikter sikkert fortsat vil starte mellem nationalstater eller grupper, så vil de rulle op til store globale konflikter mellem civilisationer. Og modstanderne i en eventuel 3. verdenskrig vil ikke tilhøre samme civilisation.

Huntington så en øget risiko for konfrontation mellem Vesten og Islam.

Globalisering og den hastige udvikling af samfundet gør mange mennesker rodløse.

Det fører i nogle islamiske lande til øget religiøsitet - måske ekstremisme. Voldelige aggressioner retter sig især mod Vesten, der i årevis har blandet sig i forhold i fx Mellemøsten.

Medicinen andre steder er dyrkelsen af national identitet og opmærksomhed på kulturforskelle.

Muslimske terrorangreb i Vesten (især 11. september 2001) har givet Huntingtons teori fornyet medvind.

Civilisationernes sammenstød?

Vil fremtidens krige og konflikter opstå på grund af forskelle i religion og kultur?

Huntington rørte ved noget genkendeligt

Teoriens forenkling af verden gør det nemmere for os at forstå samfundsforhold.

Brudflader

Tag et verdenskort og find de steder, hvor der er størst risiko for konflikter mellem civilisationer. Huntington talte om brudflader med særlig risiko for sammenstød.

Reaktioner på vestlig dominans

Er landene store nok, konkurrerer de med Vesten. Andre forsøger at tilslutte sig den vestlige civilisation. En 3. reaktion kan være at isolere sig - fx som våbenstater.

Sådan overlever Vesten

Vesten skal fortsat kunne forsvare sine enemærker militært, men skal på længere sigt kende sin besøgelsestid og i stedet for at dominere så sameksistere, rådede Huntington.

 
Relateret Materiale
Log på mediebiblioteket
Log på mediebiblioteket

Lige nu er der 24365 medier i biblioteket!

 
Nyt design

Dette er en gammel version af DR Gymnasium. Denne version lukkes ned d. 1. marts 2012. Find den nye version på www.dr.dk/gymnasium.

 
Relateret Materiale
De Skrev Historie

Mød en række mænd og
kvinder, der forandrede verden.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > gymnasium > Huntington > Sammenstød

© Copyright DR 2009. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.