
Kristne slaver i Nordafrika
Mange tilfangetagne endte som galejslaver – den hårdeste straf.
Et dramatisk møde
Krigen mellem det kristne Europa og det Osmanniske Rige udspillede sig især i Middelhavet, men bredte sig også til Atlanterhavet.
Kristne slaver i muslimske Nordafrika
Fakta
De nordafrikanske lande, der især tog europæere til slaver.
Det var især sømænd og passagerer, men også folk i fjerntliggende kystområder, der blev taget til fange og solgt som slaver på slavemarkeder i Nordafrika. Alle sømænd kendte risikoen og frygtede piraterne.
Piraterne var statsautoriserede kapere, der havde fået tilladelse af deres hjemlande til at tage fjendens handelsskibe. Marokko, Algeriet, Tunesien og Tripoli var særligt farlige for vesterlændinge.
Krigen foregik især i Middelhavet, men bredte sig også til Atlanterhavet og helt til Island, hvor piraterne gik i land og tog hele landsbyer til fange.
Slaverne arbejdede hårdt, mens de samtidig blev sat til at skrive hjem for at bede om at blive løskøbt. Det lykkedes for nogle få heldige at vende tilbage til Europa.
Andre konverterede til islam og fik et liv i Nordafrika. Men langt de fleste af slaverne døde i fangenskabet.

Hark Olufs - Beyens betroede (38:52)
Hark Olufs fra Amrum i Vadehavet blev taget til fange i 1724, da han kun var 15 år gammel. Det blev til 12 dramatiske år.

Tyrker-Gudda - pirateriet på Island (38:49)
Islandske Gudridur blev taget til fange, da barbarerne invaderede Island i 1627.

Cervantes - fra slave til berømt forfatter (38:26)
Miguel de Cervantes var slave fem år i Nordafrika inden han blev berømt med romanen Don Quijote..