International økonomi
Fuld beskæftigelse eller ligevægt på betalingsbalancen? Skal staten regulere markedskræfterne? Er ulighed godt for samfundet?
Politikerne strides om politiske og økonomiske mål. Det er svært at opfylde dem alle på én gang:
Økonomiske instrumenter som finans- og rentepolitik begrænses af internationalt samarbejde som fx EU og en stadig mere sammensmeltet verden.
Den internationale økonomiske krise viser tydeligt, hvor begrænset det enkelte lands mulighed er for at styre den nationale økonomi. Globaliseringen udvisker landegrænserne, og krisen i fx Island rammer også Danmark og danske arbejdspladser.
En løsning kan være nationale hjælpepakker. Men også internationale redningspakker, der samtidigt er med at øge globalisering, afhængighed og sammensmeltning.
Finanskrise - kriseelementer
år krisen kradser, taber alle penge. Mange mister jobbet, og selv banker bukker under.
Finanskrise - Kriseløsninger
I en globaliseret verden er landene nødt til at samarbejde for at løse økonomiske kriser. Selv kan de feberredde – ikke helbrede.
Dilemmaer
Politikerne står i store dilemmaer, når de skal prioritere den politiske og økonomiske politik.
Finans- og pengepolitik
Politikerne kan styre samfundets efterspørgsel og aktivitet ved fx at regulere statens indtægter, rente og kreditgivning.
Virksomhedens konkurrenceevne
Indkomstpolitik og valutapolitik er brugt til at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne over for udlandet - og dermed også arbejdsløshed og betalingsbalance.
Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik
Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik er instrumenter, der kan bruges til at ændre de mere grundlæggende økonomiske strukturer.
Globalisering
Globalisering er en proces som betyder, at man får arbejdet lavet der, hvor det bedst kan betale sig.
Økonomiske tænkere
Hvordan holder man hus med ressourcerne, så samfundet kan få mest muligt ud af dem? Lyt til serien Økonomiske tænkere fra P1.

Francois Quesnay (1694-1774)
Livlægen mente, at samfundets økonomi fungerer på samme måde som det menneskelige legeme.

Adam Smith (1723-90)
Den skotske moralfilosof gik til angreb på datidens planøkonomi og lagde grunden til den økonomiske liberalisme.

David Ricardo (1772-1823)
Engelsk storgodsejer som udformede liberalismens teori og gik ind for fri handel.

Thomas Robert Malthus (1766-1834)
Engelsk præst der fik samtiden til at omtale nationaløkonomien som "den dystre videnskab".

John Stuart Mill (1806-73)
Indvarslede en socialliberal velfærdsstat, hvor det offentlige omfordeler den nationale indkomst.

Karl Marx (1818-83)
Tysk økonom som mente, at kapitalismens indbyggede konflikter ville få samfundet til at bryde sammen.

Alfred Marshall (1842-1924)
Den engelske matematiker blev den første professor i økonomi i Cambridge.

Léon Walras (1834-1910) og Vilfredo Pareto (1848-1923)
Så økonomi ud fra en naturvidenskabelig synsvinkel og fremsatte abstrakte krav til optimal velfærd.

Joan Robinson (1903-83)
Erstattede tanker om, hvordan fuldkommen konkurrence skaber harmoni med modeller om aggressiv konkurrence.

John Maynard Keynes (1883-1946)
Den omdiskuterede økonom satte spørgsmålstegn ved opfattelsen af, at penge i sig selv er uinteressante.

John Maynard Keynes (1883-1946)
Keynes sagde, at det offentlige skal sikre det økonomiske klima i samfundet.

Knut Wicksell (1851-1926)
Betragtes som banebrydende pengeteoretiker og åndelig grundlægger af den såkaldte "Stockholmskole".

Friedrich von Hayek (1899-1992) og Joseph Schumpeter (1883-1950)
Hayek advarede mod en snigende bureaukratisering, og Schumpeter frygtede for kapitalismens fremtid.

Milton Friedman (1912-2006)
Amerikaneren gik ind for borgernes uindskrænkede økonomiske frihed. Ophavsmand til "monetarismen".

Jan Tinbergen (1903-94)
Hollænderen var pioner inden for økonometri, der opstiller kvantitative modeller af en samfunds-økonomi.

Mændene bag to "ismer"
Adam Smith blev ophavsmand til liberalismen; Karl Marx til marxismen.