Published Articles
Skriv til harddisken

Harddisken har brug for dine indspark!
Har du kommentarer til programmet, ideer eller ting du gerne ville høre mere om, kan du skrive os en email på harddisken@dr.dk
Mere generelle kommentarer som andre brugere også kan have nytte af og give deres besyv med på kan fx skrives i nedenstående kontaktformular.
Det er jo også altid mulig at kommentere direkte på artiklerne, hvis det er til særlige emner vi har dækket i programmet.
Kommentarer (199)
der er et problem med jeres podcast fra 30.12, i hvert fald hentet fra iTunes. Der er bunker af stilhed i starten, den er kun 42 minutter lang og går mit i et indslag over i radioavisen.
mvh
Jesper
Jeg oplever samme problem som Jesper – håber I kan uploade en ny version af den omtalte podcast.
På forhånd tak
Hans
Hej Jesper og Hans
Problemet var, at der var koks med at få sat udsendelsen igang sidste onsdag (da vi holdt ferie, og havde lagt en lydfil til afspilning istedet for at sende live).
Da det er FM-sendingen som bliver lavet til podcast er der selvfølgelig samme hul dér. Suk.
Men jeg skal gøre mit bedste for at få lagt den rigtige fil på så snart som muligt!
Så skulle podcasten af udsendelsen fra 30. december være fixet – god fornøjelse!
Anders
Hej Anders!
Jeg har etproblem. Når jeg vil brænde film fra Pinnacle. Jeg havde lavet 7 DVD´er med skippy og først sagde min DVD afspiller pladen var snavset. Min computer viste at den havde brændt DVD´en. Så begyndte computeren at skrive cd-brændingen mislykkedet i brændingstrinnet.
Når dvd drevet kommer op og der hvor man kan se hvike mapper der er var der slet ingen selv om Pinnacle havde brændt DVD´en.
Jeg kan helle ikke slette DVD´en på ovennævne firkant hvor man kan se hvad der er på DVD´en. Der står følgende : Guiden kan ikke aflslutte slletningen af Cd´en og har stoppet handlingen.
Jeg har også lagt mærke til at selv om jeg har lagt en DVD i og set på der hvor man kan se DVD´en at selv om der har været noget på den så er den tom.
Håber du kan sige mig hvad der er galt.
Venlig hilsen
Birgitte Elisabeth Stampe Jensen
Kære Birgitte
Ja, det lyder lidt mystisk – og jeg ville ønske jeg kunne hjælpe!
Desværre ligger det nok lidt uden for mit primære ekspertisefelt, og jeg må indrømme at vi næppe får tid til at yde it-support her fra redaktionen medmindre det direkte handler om Harddiskens web, podcast, eller den slags. Beklager meget.
Men måske kan en af vores kompetente andre lyttere/brugere træde til?
Mange hilsener,
Anders
Hej, jeg hørte i et af programmerne (indenfor de seneste 3 måneder) om et par udviklere der havde udviklet software til alskens nyhedsfeed på selvvalgte temaer. Jeg husker at udviklerne var fra et vestafrikansk land.
Kan nogen hjælpe mig med at huske hvad programmet hed. Jeg husker det kunne downloades frit.
På forhånd tak.
Mogens
Hej Mogens
Sitet hedder Feedzilla, og findes ganske enkelt på feedzilla.com, hvor man så kan lave en masse tilpassede nyhedswidgets med feeds fra hele verden.
God fornøjelse!
Anders
Kære Anders,
Først og fremmest tak for det gode seriøse program, jeg håber I fortsat holder stilen og ikke bliver for ’So Ein Ding-agtige’ i det nye år. Mærkeligt at et program, der synes at være en blanding af lige dele Jim Carrey/Disney/MTV bliver sendt på DR 2. Værten, Nikolai Sonne har jo en stor viden og lyder meget fornuftig når han gæster jeres program. Det må skydes jeres gode indflydelse og professionelle holdninger.
Nu til noget helt andet: I beskriver hver uge utallige nye applikationer specielt på mobilnettet. Hvor meget skal en ’gennemsnitsbruger’ regne med at betale pr. måned hvis man ud over telefon/SMS forbrug checker mails nu og da, ser på vejrudsigten og måske går en tur på Politikens hjemmeside? Jeg ved det er svært at sige, men som en tommelfingerregel kan man måske regne med at gennemsnittet har et forbrug på 20-30% af jeres.
Venlig hilsen,
Sven johansen
Kære Sven
Mange tak for de pæne ord! Og So ein Ding er vel sådan et program der deler vandene – og det kan jeg nu godt lide! Det er langt bedre end hvis alle bare er indifferente :-)
Hvad angår det med mobilforbruget og omkostningerne, så er jeg altså fuldstændig blank på det område, desværre. Jeg befinder mig i et DR-system med særlige aftaler og den slags, så det med priser… Jeg kan tage et kig på min mobil og se at jeg i løbet af 6-8 måneder har downloadet omkring 1GB data, men det er jo med masser af surferi, mailsynkronisering hver 5. minut, etc. Og hvad den slags koster afhænger jo meget af abonnementer, og der er jeg altså som sagt temmelig uvidende…
Måske er der nogen andre lyttere der kan hjælpe?`
Mange hilsener,
Anders
Kære Sven
Du har jo fat i noget essentielt. Det er ret umuligt at forudse, hvor meget man egentlig kommer til at betale, men jeg er ret sikker på, at det meget hurtigt kan løbe op i en sum, som måske ikke helt modsvarer den faktiske nytteværdi af at kunne læse emails, Twitter, Facebook og nyheder alle vegne hele tiden. Derfor er mit ikke-statistisk underbyggede bud da også, at langt de fleste abonnementer på smartphone-services i dag er firmabetalte, da man ellers skal have en luftig privatøkonomi og et ret heftigt informations- og kommunikationsbehov for at deltage.
Men det er da en vinkel, Harddisken ved lejlighed måske burde kigge på.
Bedste hilsen
Henrik Føhns
Nå ja – min svigerinde siger, at Nikolaj minder hende om Max Headroom ;-) http://www.youtube.com/watch?v=z52uxxyEy0E&feature=related
Ham kunne jeg godt lide…
Tak for jeres svar . I har jo ret, der skal være plads til os alle, jeg kan jo bare slukke for DR2. Min pointe er bare at jeg håber i fortsætter med samme høje standard som hidtil (og meget gerne med input fra Nikolaj). Som pensionist må jeg se lidt på økonomien, bruger mobil når det er nødvendigt og klarer mig iøvrigt med internet og mail. Mit eneste sociale netværk er Linkedin, mest for at se hvordan det går gamle kolleger.
Mvh, Sven
Kære Harddisken! På vegne af org.komiteen for den 3. nordiske konference om Nordens IT-historie – http://dsv.su.se/en/hinc3/ – vil jeg opfordre jer til også at se på hvad der har gjort Norden til en førende international region for anvendelse og udvikling af IT.
Vi har deadline for abstracts den 28. Februar, og vil gerne opfordre alle, der har noget at berette, om at sende forslag ind. Se også vores interessegruppe på Facebook – det er åben gruppe, hvor man kan hente inspiration. Harddiske har været på forkant med IT udviklingen siden 1996 – men vi har en meget længere historie bag os i Norden! Kom og se de sjove gamle maskiner og hør om udvikling af programmeringssprog, styresystemer, kunstig intelligens, telekommunikation etc. etc.!
Kære Harddisken.
Jeg er i færd med at planlægge en tur til Japan (Tokyo) og anvender i den forbindelse Google Maps funktionen i stor stil.
Kombineret med den nye StreetView funktionen og Google Oversætter, er det intet problem at lokalisere de relevante steder i byen selvom websites er på Japansk tegnsprog, hvilket gør det helt genialt, men…
Mit spørgsmål går på, at det ville være enormt fedt at have en mobiltelefon med til Tokyo i lighed med Nexus (den nye GooglePhone), så jeg kan køre Google Maps og navigations applikationen samtidig med at jeg går rundt derovre, men den virker jo ikke i Danmark (endnu).
Har I kendskab til andre mobiltelefoner som kan køre Googles applikationer og hvordan er det lige med Japan og 3/4G og GPS og særligt Roaming udgifter.
Datatrafik på udenlandsk roamingtakst skriger jo til himlen, og jeg ved faktisk ikke om Googles telefoner kræver konstant åben datatrafik for at køre ovennævnte applikationer.
Alle indspark imødeses.
p.s. Måske skulle I lave et indlæg om ferieplanlægning med de nyeste web/mobilværktøjer. Ved faktisk ikke om pakkerejseselskaber allerede arbejder på nogle løsninger til deres kunder hvor de bare sender dem et link til et særligt oprettet GoogleMap med alle lokationer og ture plottet ind? Måske en idé.
Hej, hvor finder jeg temaet for harddisken i morgen?
Hej Ulla
Det kan du ikke finde endnu – og det er for dårligt!
Du sætter fingeren på et ømt punkt – det var nemlig meningen at vi her i 2010 på vores nye site skulle blive meget bedre til at skrive om hvad der kommer, istedet for “bare” om hvad der HAR været.
Jeg lover at vi straks går igang!
HD-hilsener,
Anders
Hej Jens Munk
Du spurgte 26.1. til muligheden for mobiltelefoner i Japan. Du skriver du gerne vil kunne køre Street View mm og det ved jeg ikke så meget om mht. japanske telefoner, (men de er jo generelt HELT fremme i skoene hvad angår mobiltjenester – f.eks. mailer jeg direkte til japanske telefoner istedet for at smse). det jeg ville gøre dig opmærksom på var, at der er nemme tjenester så du lejer en mobil til levering når du ankommer, så er du ude over det med om din danske telefon virker. Vi havde planlagt en rejse til Japan i 2008 (som vi desværre måtte aflyse pga. sygdom – øv bøv), men til det formål havde jeg bestilt en telefon der ville blive leveret på vores første hotel. Vores anledning var primært at vi skulle kunne ringe til folk vi kendte i Japan, så det med Google var ikke et issue, men firmaet virkede søde så du kan sikkert få hjælp. Du finder dem her: http://gomobile.co.jp/index_e.html
Måske er det her kendt stof for dig i forvejen, men hvis det nu ikke er så håber jeg det er en hjælp.
Mvh Birgit Christensen
Hej Harddisken
Engang i efteråret havde i et indslag der handlede om en nem mulighed for at lave små podcasts og uploade med det samme – altsammen meget nemt og ukompliceret. Jeg fortalte glad om det til nogle af mine kollegaer på Instituttet for Blinde og Svagsynede hvor jeg arbejder, fordi jeg tænkte der kunne være en mulighed for at bruge det pædagogisk i vores Unge-gruppe. Men kunne jeg senere huske hvad programmet hed … Nej ! Kan I hjælpe mig?
Med venlig hilsen
Birgit Christensen
Hej Birgit
Du tænker på Audioboo – på audioboo.fm.
Ganske enkelt at bruge :-)
Ciao,
Anders
Jeg synes i skulle kigge på flattr, en spændene ny form for betaling på nettet.
Det der er spændene er at betalingen er flatrate. Man spreder bare sine penge mere tyndt jo mere man bruger det.
Det ser ganske rigtigt meget spændende ud.
Klart værd at se nærmere på!
Ciao,
Anders
Hej Harddisken,
Jeg hørte i et af jeres programmer for nylig, at man kan få en lader til blackberry, som er en plade, man lægger telefonen på, hvorved den lader op uden at man skal sætte et stik til den.
Jeg har spurgt mig for, men kan ikke finde ud af, hvad det er for en lader – kan I hjælpe mig med at opstøve navnet på den, så jeg kan finde en forhandler?
På forhånd tusind tak,
Mette Lintrup
Hej Mette
Der findes flere løsninger – en af de mest højtråbende er PowerMat (powermat.com)
Ciao,
Anders
Hej
Vedr. interview på andre sprog.
Der er ikke sammenhæng med politikken i andre P1-programmer vedr. interview på fremmede sprog. I har valgt at bringe den fulde ordlyd af svarene. Dette burde være unødigt, såfremt I på dansk refererede korrekt – hvilket er mit indtryk – undertiden forkortet, men det er en journalistisk vurderering.
I har jo jeres egen hjemmeside, hvortil I kunne henvise til de fulde interview – der er ingen grund til at I “spilder” tiden med afspille fremmedsprogede interview i fuld længde.
Lidt drilleri: Hvorfor interviewes kun engelsksprogede personer ? Franskmænd/kvinder, tyskere, spanioler, russere, indere, kineresere mmm kan givet bidrage med interessante nyheder. Ville I i givet fald også afspille interview på deres sprog i fuld længde ?
Et hjertesuk: Vil I ikke nok undlade at anvende engelske ord i de rigtigt mange tilfælde, hvor der findes fuldt dækkende danske betegnelser ? Skulle der mangle danske betegnelser kan I enten være kreative og foreslå, eller bede lytterne om forslag.
Venlig hilsen
Jørgen
Hej HDD
Var det ikke en ide, at prøve at kikke på de hemmelige forhandlinger om at begrænse ytringsfriheden på nettet. Forhandlingerne går under navnet ACTA, og Danmark er en del af disse forhandlinger.
Læs mere på Michael Geist blog – http://www.michaelgeist.ca/
Det kunne være spændende, at høre mere om dette.
mhv
Henrik J
Hej Henrik
Du har ret: det er et spændende og supervigtigt emne, og vi har ganske rigtig ikke fået gjort noget ved sagen, selvom vi har fulgt med den sidste uges tid.
Heldigvis er gode folk på sagen!
Læs bla. Information: http://www.information.dk/226459
eller se DR2 Udland med Henrik Moltke: http://video.socialsquare.dk/video/570984
Men mon ikke vi følger op snart!?
Ciao,
Anders
Enig med Jørgen Halland om gengivelse af interviews – det er meget trættende at høre det samme to gange, på engelsk og dansk. Det må være tilstrækkeligt med små bidder for at få et “lydbillede” af personen, og så bruge tiden på mere indhold.
Jeg synes det er ret besynderligt at min kommentar til swype artiklen er blevet slettet.
Din kommentar er ingenlunde blevet slettet.
Vi har bare et system hvor vi manuelt godkender, og vi holder altså også fri en gang imellem her på redaktionen :-)
Der er noget galt med streaming lyd-linkene i Harddisken 17/3. De virker ikke.
Hej Holger
Sikke noget sjusk – det var vist gået lidt hurtigt.
Nu skulle det virke igen!
Mange hilsener,
Anders
har I mon set og hørt Jane McGonigal: Gaming can make a better world?
http://www.ted.com/talks/jane_mcgonigal_gaming_can_make_a_better_world.html
Games like World of Warcraft give players the means to save worlds, and incentive to learn the habits of heroes. What if we could harness this gamer power to solve real-world problems? Jane McGonigal says we can, and explains how.
DR Netradio på iPad?
i Harddiskens indslag om iPad blev det nævnt at den kører iPhone touch v3 styresystemet. Hvor sandsynligt er det at jeg kan hører Harddisken via Netradio på en iPad?
Hej Harddisk
Indslaget fra den 17/3 går stadig i stå midtvejs.
Er I rare at fixe det, indslaget om mobilinput var meget spændende, og jeg så frem til indslaget om 3D net-brug…
Med venlig hilsen Mads Horn _*_
Hej HD-medarbejdere,
Jeg har på det seneste lagt mærk til, at I er blevet slap med at opdatere de seneste HD-udsendelser på nettet i arkivet. Jeg kan f.eks. kun finde arkiv fra 06.01.10 på trods af , at vi nu er i uge 14. Vil I være sød og opdatere arkiverne, således lytter kan lytte til dem?
Mvh
Aman
Hej Henrik!
Du fortalte i P4 i dag at man ikke kan høre DR Netradio
i Google Crome.
Det passer atlså ikke, jeg hører netradio hver eneste dag:
http://www.dr.dk/drnetradio/index.dr?evt=k&name=p4_fyn
Det går også fint med TV i Crome:
http://www.dr.dk/tv/live/?t#/DR%20Update
Der må være et eller andet du mangler, Flash Player, måske?
Med hensyn til browsere, så skal man ikke vælge, man
skal bare installere sideløbende, så kan man vælge den
man vil bruge.
Jeg bruger udelukkende min Crome til netradio og TV,
så bliver musikken ikke forstyrret af mit øvrige brug at
nettet;o)
–
Allan
Hej harddisk
Jeg vil gerne spørge om harddisken, i en af sine fantastiske udsendelser, nogensinde har behandlet emnet om personlig sikkerhed (privacy) i forbindelse med Facebook, Twitter osv. og i så fald hvilken. Eller om I alternativt kan henvise mig til andre kilder om spørgsmålet.
Vh erik
Jeg hørte forleden morgen på P4 at man oplyste at Google Crome ikke kunne klare Netbank og f.eks. vt fra DR. Det mener jeg ikke er korrekt. Jeg køre både PC bank og dr1 TV uden problemer med Google Crome
Hm – interessant. For det er aldrig lykkedes for os at høre hverken P1 eller streame DR2 på Chrome – hverken på pc eller mac. Vi må prøve igen.
Hej Henrik og Anders :-)
Er faldet over et spændende “eksperiment” på Twitter som måske er interessant for andre end blot mig.
The Royal Shakespeare Company i England har valgt at opføre selveste Romeo og Juliet på Twitter. Det lyder helt skørt men nu har jeg fulgt det et par dage og det er faktisk rigtig interessant.
http://suchtweetsorrow.com/about/
Mellem mine normale tweets får jeg tanker og dialog mellem de forskellige karakterer (som alle er ført op til nutiden) og i en travl tweet-strøm er det svær at holde fast i at det kun er et skuespil. Jeg oplever at blive revet med i fortælligen på en måde som måske kun er mulig på et medie som Twitter. Det forløber over de næste 5 uger, så man kan fint komme med endnu.
Dog oplever jeg det en smule kunstigt at karakterne bruger twitter til konstant dialog med hinanden, meen det kan blot være mig der ikke er bekendt med at mediet også kan bruges på det måde.
Men et stort “thumps up” til The Royal Shakespeare Company for at turde kaste sig ud i forsøget med at gøre Shakespeare tilgængelig på en helt ny måde!
Bedste hilsner
Thomas :-)
I et interview fra den seneste Harddisken bliver manden ved med at omtale WWW som en protokol. Enten skal jeg have mine skolepenge tilbage, eller også er det noget vrøvl.
Det han tænker på er garanteret HTTP. Med al respekt for manden og hans forskning, så synes jeg ikke det er for meget forlangt at have styr på forskellen mellem WWW og HTTP.
Godt program for øvrigt. :)
Hej
Jeg hørte jeres diskussion om Apples lukkede system og I konkluderede at det er pga. penge. Det er det sikkert også, men der er en mere åbenlys årsag, synes jeg. Apple har jo set, hvorledes Microsoft har haft problemer med at alle mulige, – private som firmaer, – kan tilbyde programmer, der kan køre på MS. Det er fint, så længde gør det, – men en del programmører koder programmer, som var de konfirmanter uden dybere forståelse for operativsystemet og får det derfor til at gå i stå, – hænge eller endnu værre: Blue Screen of Death. Jeg oplevede det på min Vista den anden dag.
Derfor ønsker Apple at kvalitetssikre sig applikationerne til deres maskiner.
Se i øvrigt dette videoindslag på Jyskebank.tv: http://jyskebank.tv/0012695205341669/google_vs_apple
Hej alle,
Hørte for et årstid siden i Harddisken, et indslag om webTVs udbreddelse i forskellige organisationer feks. jyskebank.tv.
Er der nogen som kan hjælpe mig, med hvilket indslag det var?
mvh
Rasmus
Hej
Tak for et godt program, men hvorfor bruger I tid på at reklamere for hvad der vises i So Ein Ding, kunne vi ikke slippe for det i fremtiden.
Med venlig hilsen
Morten
Morten – selv tak. Vi ser ikke Nikolaj Sonnes medvirken i Harddisken som reklame for So Ein Ding, men tværtimod som en service til Harddiskens lyttere, der får en hurtig anmeldelse af en aktuel gadget. Når vi henviser til So Ein Ding, er det for at give lytterne mulighed for at få en mere grundig gennemgang af produktet med billeder på. Og nogle gange taler Nikolaj faktisk om gadgets, som ikke kommer på tv.
Kære Harddisken
I meget gamle dage havde man en videooptager. Herefter kom DVD-optageren, Det var jo rigtig lækkert.
Nu sker der så det, at MPEG-2 bliver udfaset næste år, dette bevirker så, at samtlige DVD-optagere i dronningeriget ikke mere kan optage programmer.
Så vidt jeg ved, bliver der ikke fremstillet DVD-optagere i det nye MPEG-4-format.
Jeg må indrømme, at jeg ikke har lyst til at geninstallere min gamle videooptager. Men hvad gør man egentlig?
Med venlig hilsen
Jørn
Hej! Muligvis har I omtalt flg. før, men jeg har først lige opdaget, at jeg som biblioteksbruger ikke kan høre bøger i podcastudgave fra netlydbog.dk på min ipod, ligesom jeg heller ikke kan lytte til alt det musik, bibliotekerne låner ud på musikbibliotek.dk. Begge dele skal, så vidt jeg har forstået, afspilles i Windows Media Player – og jeg finder det mærkværdigt, at en offentlig udbyder i den grad binder brugerne til at benytte Microsoft-produkter. Findes der en vej?
Til Harddisken
Jeg vil gerne opfordre jer til at lave kapitelinddeling på jeres podcast. Hvis jeg skal finde et bestemt sted i udsendelsen på min iPod, ville det være utroligt meget enklere, hvis der var et kapitel for hvert nyt indslag.
Hvad siger I?
Hilsen Jesper.
Hej Jesper
Det er en feature som ER på vej! Om alt går vel bliver det testet næste onsdag – forhåbentlig i hvert fald indenfor en måneds tid… Du ved, public service-møllen maler lidt langsomt nogle gange :-)
Har I haft noget fornylig om balloner som skal tage fotoapparater op i rummet? Kunne I lade mig vide hvilken udsendelse det var?
På forhånd tak
SMP
Jeg mener at I på et tidspunkt nævnte et fransk firma, som påtog sig at opbevare fotos på en ‘bevisligt’ autentisk måde. Så man senere kunne bevise, at der ikke var manipuleret med dem. Hvad hedder det firma?
Det hedder Shoot and Proof. Firmaet bag hedder Codasystem.
Kom lige hjem og hørte slutningen af programmet 5.5.2010. Her blev det nævnt, at mange havde beholdt Internet Explore. Måske har de det samme problem som mig. Jeg kan ganske enkelt ikke installere det program, som skulle gøre det muligt at skifte!! Og så kom windows med et andet program som skulle afhjælpe det problem. Men det kan heller ikke bruges. Min PC er 3/4 år gammel og har 4 GB ram og 1000 GB harddisk – så det skulle ikke være probleme.. Kender i noget til det problem?
mange hilsner Tove
Vil være rigtig dejligt hvis I viser hvad der er på programmet næste uge. Har fx forgæves søgt efter programoversigten for i morgen (onsdag den 12. maj).
Mange hilsener
Benedikte
Det menneskelige GNOM er I K K E komplet lyder det fra seriøse, europæiske medier. Indenfor den seneste uge, sågar. Der refereres til forskere. Harddisken tar’ ikke disse meldinger in mente. De har været ledsaget med advarsler om at tro at man på nuværende tidspunkt helt forstår vore gener og deres betydning for vores biologi.
Uden at forklejne Gnomet kan det undre om følgende gen virkelig skulle findes: en deling fodtusser og deres sergent udgjorde en undersøgelsesgruppe der skulle klarlægge hver enkelts udholdenhedsgen.
Et udholdenhedsgen kan selvsagt få stor betydning i andre sammenhænge som ved fx sygdom. Den eneste af deltagerne, der fik adgang til at vide hvem der havde genet, var sergenten himself.
Uheldigvis var han ikke selv i besiddelse af genet. Han havde gerne været foruden denne indsigt, var hans egen konklusion. Der er så kun at håbe for ham at helt så enkel er naturen altså ikke nødvendigvis altid. Men man kan træne udholdenhedsgenet, hed det, så kender man sig selv, kan der komme noget godt ud af det alligevel, uanset om genets eksistens senere betvivles.
Kære Harddisken
Tak for godt program. Jeg pønser på at skrive en uniopgave om apple hvor jeg tager udgangspunkt i artiklen “Apple er facistisk” som i tidligere har henvist til. Kan I eller andre lyttere måske anbefale noget interessant litteratur om Apple, f.eks. noget organisationsanalytisk (med risiko for at lyde lidt tør)?
De venligste hilsner
Gry
So Ein Ding?
Hvor bliver programmerne af?
Er der nogen der ved hvorfor der ikke sendes noget?
På hjemmesiden burde man skrive, hvornår der er nyt program.
Hej Søren
Vi har punket Sonne, så han får taget sig sammen til at tage en tørn med DRs web-cms og få opdateret hjemmesiden.
Men den korte version: Ding holder sommerferie frem til slut-august/start-september…
Mange hilsener,
Anders
hej
Ville bare lige sige at i har et godt program og er en flittig lytter når jeg er ude og hente post søndag eftermiddag …!
Jeg mener at huske engang hvor der blev snakket om en uddannelse der hedder Medialogi.. Kan det passe .. det er godt nok ved at være noget tid siden … år måske .. men hvis i har kan i så henvise til afsnittet ?
super godt program det med crowdsourcing!
Hilsen Thomas Harborg
Medialogi studerende AAUE
Igår var der et indslag om GROW som jeg nu ikke kan finde. Måske kunne de hjælpe os med http://www.directdemocracy.org.
Venligst send mig deres email adresse.
Tak.
Mvh, Ole
kan det lade sig gøre at komme til at høre dette program? – linket virker ikke, og det kan ikke podcastes – måske det er forældet?:
http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2006/08/2006/10/13100350.htm
på forhånd tak
hilsen Rie
Hvem bliver danmarksmester i sms….?
Kig lige på http://www.dmisms.dk
smsRECORDS.dk leverer teknologien der knytter det hele sammen og giver alle mulighed for at deltage , uanset hvilken telefon de har…
Det kommer til at foregå i 8 storcentre i danmark med finale i lyngby storcenter….
Det bliver kæmpe stort…!!
Hej
I omtalte en slags e-bog (som hed noget andet end e-bog) i et program indenfor det sidste halve år. Jeg har selv søgt uden held. E-bogen skulle kunne mere end den almindelige e-bog fx lægge links og bruge visuelle medier inde i teksten. Siger det jer noget? Jeg er intereseret i at genhøre hele programmet.
Mvh Hanne
Hej Hanne
Mon ikke du tænker på Vook – the visual book? Læs mere her: http://vook.com/
Eller lyt det oprindelige program her: http://www.dr.dk/harddisken/blog/2010/03/24/harddisken-uge-12-2010-de-kvindelige-n%C3%B8rder/ (Indslaget om Vook kommer til sidst).
HD-hilsen,
Anders
Hej Harddisken
Vi er nogle gutter der laver Foursquare på årets Roskilde Festival. Check det ud! Der er blandt andet en “Årets Foursquare-camp”-konkurrence…