|
|
8. marts 2005
Undgå at havens træer får
forkortet deres liv betydeligt på
grund af forkert eller mangelfuld beskæring.
Store huller i træerne som ofte
skyldes forkert beskæring, kan være
til gavn for visse fugle og andre dyr
der på den måde kan finde
sig en bolig. Til gavn for træet
er det i hvert fald ikke. Helst skal barken
kunne dække sår som er opstået
efter bortskæring af grene. Ved
bortskæring af meget store grene
når såret måske aldrig
at heles, men derfor skal man alligevel
overholde almindelig god beskæringsskik.
|
væk
med syge og døde grene
Det første man fjerner når
man går i gang med at beskære,
er syge grene fx frugttræsgrene
med kræftsår. Er det
hovedstammen som er angrebet af
frugttræskraft må man
forsøge at skære det
syge væv væk med en
skarp kniv. Døde grene fjernes
så sårene har mulighed
for at blive dækket af ny
bark.
Kun til kraven
Ved basis af grene sidder der en
naturlig mere eller mindre tydelig
sårhelingskrave. Beskæringssårene
heler meget bedre hvis skærer
lige ved afslutningen af denne krave.
Ingen smøring af
sår
Tidligere brugte man forskellige
såkaldte sårhelingsmidler
eller maling til at dække
beskæringssår, det er
i bedste fald uskadeligt, så
spar dig det besvær.
|
|
 |
| Rigtig
beskæring hvor såret
bliver dækket af
vækst fra grunden
af den bortskårne
gren. |
|
|
|
|
| |
Underskær
først.
De fleste af os har prøvet
det: - man tror man kan styre at
save grenen af, af en gang, men
før saven når igennem
grenen brækker den af og trækker
et langt flosset sår ned af
stammen. For at undgå dette
saver man grene af i 2 omgange.
Først saver man halvt igennem
grenen på undersiden et stykke
fra stammen. Dernæst saver
man grenen over fra oversiden et
stykke længere ude. Til sidst
fjerner man stabben ved basis.
|
|
 |
Underskæring
et stykke fra stammen
forhindrer at grenen i
faldet river ved og bark
af stammen.
|
|
|
|
Undgå
stabbe
Enten saver/klipper man grene helt
af eller man afkorter den ved en
knop eller sidegren. Lader man en
stab sidde tilbage vil den dø
og blive indfaldsvej for sygdomsangreb.
Undgå spidse vinkler
Spidse vinkler mellem to grene kan
få dem til nærmest at
skubbe til hinanden medens de vokser
så de risikere at brække
fra hinanden fx i stormvejr. Derfor
fjerner man så vidt muligt
den ene af de to grene.
|
|
 |
| En
beskærning der fremmer
angreb af svampe. |
|
|
|
|
Årstid
for beskæring
Sommerbeskæring er et udtryk der
anvendes om beskæring af sommerskud
på fx espalierede frugttræer.
Almindelig vedligeholdelses beskæring
kaldes ofte vinterbeskæring fordi
det traditionelt er foregået om
vinteren. Holdningen blandt fagfolk er
mere afslappet nu end tidligere til hvornår
man må beskære de forskellige
træer i haven.
Hvis man beskærer birk efter januar
og vin efter nytår vil de stå
og bløde kraftigt i en lang periode,
men det betyder tilsyneladende ikke at
de bliver svækket. De fleste buske
venter man med at beskære til april
fordi de beskårne grene kan frostskades
af eventuel hård frost. Blomme-
og kirsebærtræer beskærer
man traditionelt i forsommeren fordi det
muligvis kan nedsætte risikoen for
angreb af forskellige bakterie- og svampesygdomme,
idet sårene lukker hurtigere om
sommeren. Lad os bare fortsætte
traditionen med at beskære fx æble
og pære om vinteren, så kommer
vi også lidt ud i haven på
denne årstid og der er ikke så
meget andet der skal laves derude. Er
der grene du i løbet af året
synes skal væk, så fjern den
endelig uanset årstid.
|
| Tekst
og foto Lars Jacobsen |
|
|
|
|
|
| Seernes Have |
 |
Nu hjemmeside med haveartikler, havekalender og byttemarked.
Læs mere
|
|
|
| Udeliv på DR2 |
 |
Jørgen Skouboe og Rikke Lauridsen byder udenfor igen i 2006
Læs mere
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|