Organisk- kontra kunstgødning
Der kan være flere gode grunde til som haveejer at vælge at gøde med organiske gødninger frem for kunstgødninger. Kunstgødning virker som salt, der hvor det lander når man spreder det ud. Planter kan blive svedet når det lander på bladene. Frøer, regnorme og andre nyttige organismer kan ligefrem dø en pinefuld død, når de kommer i berøring med de små kunstgødningskugler. Organisk gødning giver sjældent akutte skader ved overdosering, hvilket let kan ske med kunstgødning. Organiske gødninger virker direkte forbedrende på jordstrukturen i modsætning til kunstgødning. Til fremstilling af kunstgødning bruges ikke-fornybare-energiressourcer, mens der til de organiske gødninger mest er medgået direkte solenergi. Organiske gødninger hentes ofte fra de umiddelbare omgivelser og ville ofte være endt som et affaldsprodukt, hvis ikke materialet blev anvendt som gødning.
Ulemperne ved organisk gødning er at det generelt er mere besværligt end kunstgødning, at have med at gøre. Det vejer mere og er derfor tungere at fordele og kun på indkøbt organisk gødning er en indholdsdeklaration, som fx kan fortælle noget om dosering.
Da kvælstof er det næringsstof, der kan være sværest at skaffe i tilstrækkelig mængde via de organiske gødninger, vælger nogle havebrugere at gøde med organisk gødning og supplere med ren kvælstofgødning i sæsonens løb.

Plantenæringen i gødningerne
Planterne har brug for at optage mange forskellige næringsstoffer fra jorden. Nogle stoffer optages i forholdsmæssigt større mængder end de øvrige det gælder: N = nitrogen = kvælstof, K = kalium og P = phosphor = fosfor. Disse 3 stoffer omtales også som makronæringsstofferne. Flere andre såkaldte mikronæringsstoffer er livsnødvendige for planterne. I de organiske gødninger vil der altid være tilstrækkeligt indhold af mikronæringsstofferne. Kunstgødningerne vil foruden makronæringsstofferne ofte være tilsat forskellige mikronæringsstoffer.

Gødningsmængder
Kunstgødningerne indeholder næringsstofferne i en meget mere koncentreret form end de organiske gødninger. Mens man måske skal bruge 1 kg NPK-kunstgødning til 10 kvm. med kartofler skal man, for at få den umiddelbart samme kvælstofvirkning, gøde med en stor trillebørfuld kompost til 10 kvm. med kartofler. Generelle anbefalinger, til hvor store mængder af organiske gødninger man kan tilføre en given afgrøde, er blandt andet dikteret af, at planterne ikke må skades eller grundvandet forurenes ved for store tilførsler. En given gødning kan, fx på grund af dårlig opbevaring, indeholde betydeligt mindre kvælstof, og således have mindre gødningsværdi, end normalt for denne type gødning. Eller et givet stykke jord kan have et betydeligt indhold af kvælstof, således at det ikke er nødvendigt med så store tilførsler som det generelt anbefales.

Husdyrgødning
Bor man uden for de store byer er der ofte mulighed for at få fat i større mængder husdyrgødning. For eksempel er der mange af dem der holder heste som nærmest betragter gødningen som et besværligt affaldsproblem. Nogle steder kan man være heldige at få gødningen kørt hjem til kørselspris. Husdyrgødningen kan med det samme fordeles og indarbejdes i jorden, på de arealer der skal gødes, eller gødningen kan gennemgå en eller anden komposteringsproces først. Ved udbringning af frisk husdyrgødning skal gødningen så hurtigt som muligt blandes godt i jorden, for at forhindre at en stor del af kvælstoffet fordamper som ammoniak. Husdyrgødningen udbringes i løbet af foråret - der skal der gå nogen tid før man sår eller planter i jorden efter udbringningen. Husdyrgødningen er ofte iblandet større mængder halm eller anden strøelse, hvad der giver en meget varieret koncentration af kvælstof.
Hestegødning, kvæggødning, fåregødning skal ikke tilføres mere end max 10 liter pr kvm. og det kun til meget grådige afgrøder.

Hønsegødning
Gødning fra kyllinger og høns har et lettilgængeligt kvælstofindhold 2-3 gange så stort som hos det meste andet husdyrgødning og skal derfor bruges i en tilsvarende mindre mængde. Har man meget kompostmateriale, der er mest af træagtig beskaffenhed fx finsnittede grene, løvblade, hø, halm eller visne staudetoppe, kan komposteringsprocessen speedes betydeligt op ved tilsætning af hønsegødning.

Komposteret husdyrgødning
Man kan lade husdyrgødning gennemgå en såkaldt varmekompostering før man bringer det ud på jorden. Ved komposteringen vil materialet komme til at fylde mindre og faren for at skade planterne med ammoniak bliver også reduceret. Omvendt har man et større arbejde med komposteringen og en større del af kvælstoffet tabes under komposteringen. Husdyrgødningen kan i stedet for varmekompostering opbevares i mindre bunker og, lidt efter lidt, blandes i kompostbeholderen, sammen med det øvrige kompostmateriale fra hus og have. Komposteret husdyrgødning doceres som have-husholdningskompost.

Have- parkkompost
På såkaldte genbrugsstationer kan man ofte få eller købe have- parkkompost fremstillet af grene, løv og andet typisk haveaffald som havefolket har indleveret. Denne type kompost vil kun indeholde under det halve kvælstof i forhold til kompost hvor der indgår en god del husholdningsaffald, og kan af den grund bruges i mindst dobbelt så stor mængde pr arealenhed: 10 liter pr. kvm. i gennemsnit pr. år og max 30-40 liter af en gang. Komposten vil normalt have gennemgået en meget hurtig kompostering, og kan stadig indeholder stoffer som er skadelige for spirende frø og sarte planterødder. Komposten kan derfor ikke anbefales at bruge direkte i potter til udplantningsplanter eller nedmuldet i bede, hvor der umiddelbart efter skal sås eller udplantes. Have- parkkomposten er velegnet som jorddække – eventuelt indarbejdet løseligt i jordoverfladen.

Indkøbt organisk gødning
På havemarkedet kan man købe forskellige organiske gødninger blandt andre: champignonkompost, pilleret hønsegødning, blodmel. Disse gødninger er dyre i forhold til gødningsværdi. I stedet for champignonkompost, der ofte bruges som jorddække, kan man fx købe en balle hø og bruge som jorddække. En balle hø indeholder mere end dobbelt så meget kvælstof som en sæk med 50 liter champignonkompost, og en større del af kvælstoffet i høet vil blive plantetilgængeligt. Blodmel har et meget højt indhold af let omsætteligt kvælstof . Blodmel har tidligere været brugt meget inden for gartneriet til iblanding i pottejord. Pilleret hønsegødning har et højt indhold af kvælstof og kan bruges som hurtigtvirkende gødning i lighed med kunstgødning.

Tang
Ålegræs og blæretang har tidligere været meget brugt som gødning. Hvis man bor i nærheden af vandet er det måske værd at overveje at benytte sig af denne gødningskilde. Tangen skal helst komposteres mens den endnu er nogenlunde frisk. Gødningsværdien af rigtigt komposteret tang skulle være på højde med værdien af husdyrgødning.

Grøngødning
Grøngødning kan være en væsentlig kilde til at sikre jordens frugtbarhed i køkken og blomsterhaven. Grøngødning kan være en plantebestand man har sået blot for at planterne skal virke som gødning på det areal hvor de vokser, eller det kan være grønne plantedele man høster fra et areal og gøder med et andet sted i haven. Etablering af grøngødningsplanter på et jordstykke vil blandt andet samle energi til jordlivet og holde på næringsstoffer der ellers vil være i fare for at blive vasket ud. Benyttes bælgplanter som grøngødningsplanter kan arealet blive yderligere beriget med kvælstof som planterne jo kan optage fra luftens kvælstof via et samarbejde med visse bakterier. Det er et af de forhold man kan udnytte ved sædskifte, nemlig at en afgrøde der er meget kvælstofsultne kan efterfølge et areal med kvælstofsamlende grøngødningsplanter. Bælgplanter skal gerne have mindst en hel sæson på et areal for rigtigt at udvikle sig. En god afgrøde af fx lucerne, gul lupin eller kløver kan, i rod og grønmasse, samle ligeså meget kvælstof som de mest næringskrævende afgrøder forbruger.

Grøngødning tilført som grønmasse
Grønne unge plantedele er en forholdsvis hurtigtvirkende gødning. De grønne plantedele kan lægges ud under planterne i drivhuset eller mellem planterne i køkken- og blomsterhave. Jo bedre jordkontakt plantedelene har, jo hurtigere vil de blive nedbrudt og afgive deres næringsindhold. Plantematerialet kan eventuelt indarbejdet øverligt i jorden omkring de planter der skal gødes. Man må ikke så eller plante direkte i jord med større indhold af frisk plantemateriale. Frisk plantemateriale kan ofte findes i større mængder på arealer i omegnen fx de grønne blade af kulsukker, brændenælder, græs og mange andre planter. Måske har man arealer i haven hvor man kan høste grønne plantedele fra, det kan være slået græs fra græsplænen eller blomsterengen, eller det kan være toppen af planter man har sået på et areal i haven for at kunne grønhøste på det. Et kilo nyhøstede plantedele fra unge saftiggrønne urter kan have lige så stort et indhold af kvælstof som et kilo kompost, og en større andel af kvælstoffet vil have gødningsvirkning samme år.

Brændenældevand
Et vandigt udtræk af brændenælder har i nogle havekredse ry for at være en god hurtigtvirkende gødningskilde. I hvert fald kommer brændenældesuppen efter få dage til at lugte meget kraftigt af noget i retning af gylle. Til udplantningsplanter og planter i krukker, der viser næringsstofmangel, vil vanding med brændenældevand helt sikkert have en gødningseffekt. Suppen skal nok fortyndes for en sikkerheds skyld. Opskriften kan være: 1 kg friskvægt brændenælder trækker ca. en uge i 10 liter vand. De grove dele sies fra og væsken kan fortyndes med vand i forholdet 1 til 10.

Kunstgødning
Kunstgødninger findes i blandinger med forskelligt forhold mellem makronæringsstofferne. NPK-gødning 14-3-18 indeholder eksempelvis 140 gram ren kvælstof, 30 gram fosfor og 180 gram kalium pr. kg. Kvælstof, fosfor og kalium kan også fås hver for sig i selvstændige gødninger. På pakninger specielt henvendt til havefolket er der foruden indholdsdeklaration også doseringsvejledninger. Forholdet mellem de enkelte næringsstoffer er forskelligt efter om gødningen, hos fabrikanten, er blandet til brug i køkkenhaven, græsplanen, rosenbedet m.v.

Kalk
Kalk kan tilføre jorden calcium, som er et vigtigt plantenæringsstof. Som regel vil der være rigeligt calcium i jorden til planternes behov. Calcium tilføres også med de fleste gødninger til erstatning for det der eventuelt bortføres med afgrøder. Som gødningsmiddel er kalk sjældent nødvendigt, men kalk kan benyttes hvis et areal efter analyse har vist sig at være mere sur end ønsket, eller hvis man vil gøre en svær lerjord lettere at arbejde med.

Træaske
Aske af rent træ, fx indsamlet fra kakkelovnen eller bålpladsen har et højt indhold af kalium og tillige en del fosfor. Asken kan på samme måde som kalk virke løsnende på tung lerjord og gøre en sur jord mindre sur. I frugthaven og grønsagshaven vil man uden risiko kunne sprede ren træaske i mindre mængder - max 2-300 gram pr. kvm., hvis man ikke bruger andet kaliumholdigt gødning på arealet.

Latrin
Latrin i haven er ikke længere god latin, men helt op til engang i midten af 1900 tallet blev menneskets faste og flydende udskillelser værdsat som gødning, i haver og gartnerier. Dette blot være nævnt for at minde om, at det bedste ville være om vi kunne finde praktiske løsninger, der ville gøre det muligt at tilbageføre de næringsstoffer vi bortfører fra markerne, frem for at de skal ende som et affaldsproblem. Den menneskelige urin indeholder størstedelen af det kvælstof vi udskiller, men er samtidigt rimeligt sterilt.