Problematisk kompostmateriale
Noget organisk materiale er mindre velegnet og noget er direkte forbudt fx kødrester fra måltider. Rester fra opvarmet mad er generelt lidt problematisk i komposten. Bedst er det at bruge som hønsefoder og siden bruge hønsegødningen i komposten. Ellers skal madresterne findeles så godt som muligt og blandes med hø eller lignende med mere struktur. Af hygiejniske årsager skal man nok holde menneske-, hunde- og katteekskrementer fra kompostbeholderen, mens mange andre dyrs gødning er udmærket at blande i.

Vandindhold
Man kan komme ud for lidt arbejde med at vande kompostmateriale der er blevet for tørt. Om der er tilstrækkelig væde tilstede er lidt af en fornemmelsessag. En tommelfingerregel siger, at kan man lige presse et par dråber vand ud af en håndfuld kompost, skulle den være tilstrækkelig fugtig, men sjældent har man lyst til at fylde hånden med kompostmateriale under omsætning.

Det lugter
Det værste der kan ske er at kompostmaterialet begynder at blive nedbrudt under iltfattige forhold. Materialet vil komme til at lugte meget grimt, og vil i lang tid være dårligt som plantenæring. Ofte lægger man først mærke til lugten, når man begynder at rode i komposten. Man skal ikke panikke, fordi der er enkelte klumper i kompostbeholderen der lugter fælt, blot skille dem godt ad. Er skaden sket, må man jævnligt rode lidt op i komposten og tilsætte fx tørre kviste, staudetoppe, halm, planterødder , græstørv, færdig kompost. Har man to kompostbeholdere, hvilket i mange situationer er rart at have, kan man flytte lidt ad gangen over i den anden beholder og ved samme lejlighed blande det med lidt tørrere materialer. Den forkerte omsætning sker altid fordi for meget vådt køkkenaffald klumper for meget sammen. I beholdere hvor der altid er lidt færdig kompost i bunden, masser af kompostorme og en jævn tilførsel af kompostmateriale, er faren mindre for at problemet bliver alvorligt.

Komposten bliver varm
I modsætning til når man fremstiller varmkompost skal man ikke ved koldkompostering blande/omstikke større mængder kompostmateriale af gangen. Det er ikke ønsket at kompostmaterialet skal tage varme, men der er på den anden side ikke en katastrofe hvis det sker. Blot vil de kompostorme og ormeæg der befinder sig i materialet blive slået ihjel. Varmeprocessen kan også bevirke en udtørring af materialets indre, så det skal vandes eller blandes med noget mere fugtigt materiale for at kompostere videre.

Ukrudt og sygdomme
Ved varmekompostering vil kompostmaterialet blive opvarmet til 70 graders C., hvilket betyder at de fleste sygdomskim, skadedyr, ukrudtsfrø og ukrudtsrødder vil blive dræbt. Det samme er selvfølgelig ikke tilfældet ved koldkompostering. Har man irriterende ukrudtsplanter i haven, vil det derfor være bedst at kompostere dem for sig selv i en sort plasticsæk. Plantedele angrebet af alvorlige plantesygdomme som fx kålbrok skal heller ikke i komposten. Koldkompost skal ikke bruges til små udplantningsplanter, hvor ukrudt og svampesygdomme kan være et større problem, end i bede med planter der er vokset mere til.

Fluer og andre dyr
Kompostmaterialet indeholder et mylder af liv. De fleste typer af organismer er nyttige deltagere i omsætningen, andre er ikke nødvendige, og endelig kan nogle være uønskede fra haveejerens synspunkt. Specielt ved forkert omsætning i komposten kan der udklækkes husfluer. Små bananfluer kommer i løbet af sommeren og kan sværme op i hovedet på en i hundredvis, når man åbner låget. Antallet af bananfluer kan begrænses ved at dække alt på kompostoverfladen, der har med frugt at gøre, med fx færdig kompost, jord, husdyrgødning. Bænkebidere kommer hvor der er meget træet materiale – grene og den slags. Myrer kan finde på at laver bolig i kompostbeholderen, specielt har de en forkærlighed for de luftkanaler, der stikker op i midten af beholderen. Myrerne giver komposten en god konsistens der hvor de arbejder. Spørgsmålet er, om myrerne direkte er til skade?

Skal der tilsættes noget under komposteringen?
Hvis der ikke er kompostorme tilstede eller kun få, vil det fremskynde dannelsen af færdig kompost at tilsætte nogle flere orme. Er kompostmaterialet for tørt, er det godt at tilsætte vand - og omvendt er det for vådt, kan man tilsætte noget tørt organisk materiale fx løvblade, staudetoppe, halm. Ellers er der normalt ikke noget, man skal tænke på at tilsætte, når blot man generelt bruger fantasien for at indsamle en alsidig kost til sine kompostorganismer.
Man må endelig ikke tilsætte kunstgødning for at fremme processen, som det undertiden ses brugt ved varmekompostering. Gødningssaltene kan akut skade mange af de organismer, der arbejder med at omdanne kompostmaterialet. Ved tilsætning af husdyrgødning er det bedst, hvis det er blandet godt op med halm, hø, løvblade eller lignende.

Komposteringens varighed
Kompost, som fremstilles i haverne, vil være velomsat og klar til brug, når man ikke har noget imod at tage håndfulde af den og dufte til den, og den dufter af muld. I sommerperioden kan dette opnås i løbet af ca. 3 måneder. I vinterperioden og under ugunstige komposteringsbetingelser kan det tage 1 år og længere. Det er en udbredt opfattelse, at jo længere komposten har ligget, jo bedre er den. Det er den måske også som direkte jordforbedringsmiddel - til gengæld vil der med tiden forsvinde gødningsværdi og energi fra komposten.

Kompostens gødningsvirkning
Indholdet af næringsstoffer i kompost, fremstillet i forskellige haveejeres kompostbeholdere, kan variere en del. Indholdet er meget afhængigt af hvilke kompostmaterialer, der har været brugt, og hvordan komposten har været behandlet og opbevaret. Tal fra analyser af kompost fremstillet i større komposteringsanlæg kan give et fingerpeg. Ud fra de tal man har fundet, anbefaler de relevante myndigheder, at haveejerne maksimalt udbringer et lag på 0,5 cm husholdningskompost som årligt gennemsnit, hvilket svarer til en 5 liters spandfuld pr. kvm., og maksimalt 1,5 cm af en gang. Kompost af såkaldt have- og parkaffald, det vil sige grene, blade, hækafklip, græsafklip og lignende, har typisk det halve kvælstofindhold og må altså udbringes i et dobbelt så tykt lag. Kun noget af kvælstoffet i komposten bliver stillet til rådighed for planterne det første år. Ved udbringning af den maksimale mængde kompost vil der alligevel være rigeligt med kvælstof og øvrige næringsstoffer til rådighed for selv de mest forslugne grønsager. Hvis man overholder et fornuftigt sædskifte, vil der også være rigeligt til de efterfølgende 2 års dyrkning, hvor der ikke bliver tilført kompost.
Der må ikke plantes direkte i den færdige kompost, da der kan være for stort indhold af næringssalte, til at planterne kan tåle det. Skal kompost bruges i pottejord bør det altid blandes fx med jord eller spagnum.

Indkøbt kompost
Kompost man køber på genbrugsstationer eller af private forhandlere skal være forsynet med indholdsdeklarationer, der skal oplyse om en lang række forhold fx indholdet af de forskellige næringsstoffer, fremstillingssted, modenhed og, tungmetalindhold. Generelt skal man kun bruge indkøbt kompost som topdressing. I såbedet og i pottejord kan komposten måske skade spirende planter – med mindre det direkte anbefales til denne anvendelse.