|
|
8. marts 2005
I de fleste af Danmarks haver er der
især 3-4 sneglearter der gør
sig bemærket: Havesnegl, Lundsnegl,
Den nøgne havesnegl, Arion hortensis
og agersneglen, Deroceras reticulatum.
Havesnegl og Lundsnegl tilhører
tilhører 2 forskellige slægter,
men det er kun af zoologisk interesse
at skelne mellem de 2, hvorfor vi samler
dem under fællesbetegnelsen havesnegl.
En del haveejere har stiftet bekendtskab
med en nytilkommen snegleart: Spansk skovsnegl
= Iberisk skovsnegl, Arion lusitanicus,
mest kendt fra medierne under navnet dræbersnegl.
Der er ingen tvivl om at denne art breder
sig, at den er kommet for at blive og
at den kan være stærkt generende
i fugtige somre. |
Snegleskader
Agersneglen og den nøgne
havesnegl optræder ofte side
om side. Agersneglen er brunlig,
op til et par cm. lang og meget
slimet; den nøgne havesnegl
er af nogenlunde samme størrelse,
mørkere og mindre slimet
end agersneglen. Man kan godt se
at den nøgne havesnegl ligner
lidt en miniatureudgave af skovsneglen
fra samme slægt. Sneglene
kan være nærmest ødelæggende
i salat, bladselleri og hovedkål
idet de foruden at æde disse
afgrøder sviner dem. De kan
ødelægge små
kimplanter af udplantningsplanterne,
jordbær og mange flere. |
|
 |
| Agersnegle
kan godt lide kartofler.
Når de æder
som her går det
selvfølgeligt ud
over udbyttet. Hvis man
lader knoldene ligge til
sent på året
kan de også gå
ned og gnave på
knoldene. |
|
|
|
|
Husbærende
havesnegle angives også at
kunne optræde som skadedyr
ved at raspe huller i blade på
prydplanter og grønsager,
men når vi går på
jagt efter synderen bag snegleskader
på blade af havesager er det
for det meste de nøgne snegle
der findes. Det er muligt at identificere
sneglegnav på det indtørrede
glinsende slim de har efterladt.
De nøgne snegle gemmer sig
i jorden om dagen og kommer frem
om natten for at tage føde
til sig. Der er dog arter af nøgne
landsnegle som forbliver i jorden
hele tiden. |
|
 |
| Leopardsneglen. |
|
|
|
|
Bekæmpelse
Man må ikke glemme at sneglene spiller
en stor rolle i havens økosystem
dels som nedbryder af dødt plantemateriale,
ja endog ådsler, dels som føde
for mange af havens andre dyr. Moderne
havebrugsmetoder hvor man bruger mere
at dække jord med organisk materiale,
vil utvivlsom være til fordel for
nogle sneglearter, sammenlignet med hvis
man for eksempel holder jorden tør
og luftig med kultivator og hakke. På
den anden side vil et nutidigt miljøvenligt
havebrug også betyde at sneglenes
mange naturlige fjender bliver begunstiget.
Vi ved at frøer, tudser, løbebiller
og andre insekter spiser snegleæg
og vi ved at pindsvin, padder og flere
forskellige fuglearter spiser snegle.
Indsamling af snegle med håndkraft
kan være nødvendig hvis de
fx ødelægger ens udplantningsplanter
i drivhuset eller bedene. Man kan fange
dem på planterne ved at gå
ud med en lommelygte om natten. Man kan
oftest finde dem om dagen under potterne
eller andre steder hvor der forbliver
mørk og fugtigt.
I større køkkenhaver kan
man eventuelt benytte sig af snyltende
nematoder som det i dag er muligt at skaffe.
Hvis man er så uheldig at blive
udsat for invasion af spanske skovsnegle,
skulle ænder, og især moskusænder
være effektive til at bekæmpe
dem.
Et meget benyttet trick mod snegle er
at lokke dem i druknedøden med
en sjat øl. Øllet, gerne
fortyndet, hældes i en overskåret
mælkekarton eller i en lignende
beholder, hvorefter det graves ned således
at omkring 1 cm stadigvæk stikker
op over jordoverfladen, hvilket skulle
kunne forhindre fx løbebiller i
at lide samme skæbne som sneglene.
Mindre almindelige snegle i haven
Bor man i nærheden af en skov kan
vinbjergsnegle, Helix pomatia og sorte-
og røde skovsnegle af slægten,
Arion, optræde i haven. Slægten
Limax rummer et par store slimede arter:
kældersneglen Limax flavus og gråsneglen,
Limax maximus der kan findes meget fugtige
steder i kældre og udhuse, i lukkede
kompostbeholdere, under våde pressendinger
og lignende steder.
Søer og damme i haven kan være
beboet af forskellige ferskvandslungesnegle,
hvor de kan gøre stor nytte ved
at æde alger. |
| Skrevet
af Lars Jacobsen |
|
|
|
|
|
| Seernes Have |
 |
Nu hjemmeside med haveartikler, havekalender og byttemarked.
Læs mere
|
|
|
| Udeliv på DR2 |
 |
Jørgen Skouboe og Rikke Lauridsen byder udenfor igen i 2006
Læs mere
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|