dr.dk/have

Snegle i haven
8. marts 2005

I de fleste af Danmarks haver er der især 3-4 sneglearter der gør sig bemærket: Havesnegl, Lundsnegl, Den nøgne havesnegl, Arion hortensis og agersneglen, Deroceras reticulatum.
Havesnegl og Lundsnegl tilhører tilhører 2 forskellige slægter, men det er kun af zoologisk interesse at skelne mellem de 2, hvorfor vi samler dem under fællesbetegnelsen havesnegl. En del haveejere har stiftet bekendtskab med en nytilkommen snegleart: Spansk skovsnegl = Iberisk skovsnegl, Arion lusitanicus, mest kendt fra medierne under navnet dræbersnegl. Der er ingen tvivl om at denne art breder sig, at den er kommet for at blive og at den kan være stærkt generende i fugtige somre.

Snegleskader
Agersneglen og den nøgne havesnegl optræder ofte side om side. Agersneglen er brunlig, op til et par cm. lang og meget slimet; den nøgne havesnegl er af nogenlunde samme størrelse, mørkere og mindre slimet end agersneglen. Man kan godt se at den nøgne havesnegl ligner lidt en miniatureudgave af skovsneglen fra samme slægt. Sneglene kan være nærmest ødelæggende i salat, bladselleri og hovedkål idet de foruden at æde disse afgrøder sviner dem. De kan ødelægge små kimplanter af udplantningsplanterne, jordbær og mange flere.

Agersnegle kan godt lide kartofler. Når de æder som her går det selvfølgeligt ud over udbyttet. Hvis man lader knoldene ligge til sent på året kan de også gå ned og gnave på knoldene.

Husbærende havesnegle angives også at kunne optræde som skadedyr ved at raspe huller i blade på prydplanter og grønsager, men når vi går på jagt efter synderen bag snegleskader på blade af havesager er det for det meste de nøgne snegle der findes. Det er muligt at identificere sneglegnav på det indtørrede glinsende slim de har efterladt. De nøgne snegle gemmer sig i jorden om dagen og kommer frem om natten for at tage føde til sig. Der er dog arter af nøgne landsnegle som forbliver i jorden hele tiden.

Leopardsneglen.

Bekæmpelse
Man må ikke glemme at sneglene spiller en stor rolle i havens økosystem dels som nedbryder af dødt plantemateriale, ja endog ådsler, dels som føde for mange af havens andre dyr. Moderne havebrugsmetoder hvor man bruger mere at dække jord med organisk materiale, vil utvivlsom være til fordel for nogle sneglearter, sammenlignet med hvis man for eksempel holder jorden tør og luftig med kultivator og hakke. På den anden side vil et nutidigt miljøvenligt havebrug også betyde at sneglenes mange naturlige fjender bliver begunstiget. Vi ved at frøer, tudser, løbebiller og andre insekter spiser snegleæg og vi ved at pindsvin, padder og flere forskellige fuglearter spiser snegle.

Indsamling af snegle med håndkraft kan være nødvendig hvis de fx ødelægger ens udplantningsplanter i drivhuset eller bedene. Man kan fange dem på planterne ved at gå ud med en lommelygte om natten. Man kan oftest finde dem om dagen under potterne eller andre steder hvor der forbliver mørk og fugtigt.
I større køkkenhaver kan man eventuelt benytte sig af snyltende nematoder som det i dag er muligt at skaffe.
Hvis man er så uheldig at blive udsat for invasion af spanske skovsnegle, skulle ænder, og især moskusænder være effektive til at bekæmpe dem.
Et meget benyttet trick mod snegle er at lokke dem i druknedøden med en sjat øl. Øllet, gerne fortyndet, hældes i en overskåret mælkekarton eller i en lignende beholder, hvorefter det graves ned således at omkring 1 cm stadigvæk stikker op over jordoverfladen, hvilket skulle kunne forhindre fx løbebiller i at lide samme skæbne som sneglene.

Mindre almindelige snegle i haven
Bor man i nærheden af en skov kan vinbjergsnegle, Helix pomatia og sorte- og røde skovsnegle af slægten, Arion, optræde i haven. Slægten Limax rummer et par store slimede arter: kældersneglen Limax flavus og gråsneglen, Limax maximus der kan findes meget fugtige steder i kældre og udhuse, i lukkede kompostbeholdere, under våde pressendinger og lignende steder.
Søer og damme i haven kan være beboet af forskellige ferskvandslungesnegle, hvor de kan gøre stor nytte ved at æde alger.

Skrevet af Lars Jacobsen