Ofte værre end blommevikleren
Til trods for at blommehvepsen til tider er så altødelæggende for blommehøsten, er den ikke særligt kendt. De angrebne blommer falder af medens de endnu er små i juni måned, og haveejeren tror måske at manglende bestøvning er årsag til den manglende bæring. Som skadegører i blommer er blommevikleren - den der er skyld i "orm i blommer" - langt mere kendt og udskældt, fordi man møder larven og dens efterladenskaber i de spiseklare blommer.

Biologi og udseende
De voksne blommehvepse er ca. ½ cm. lange: Hannen har gule følehorn og hunnen brune. Hvepsene kommer op af jorden når blommetræet blomstrer. De lever af blomsterstøv og nektar til de er færdig med at parre sig og lægge æg. Hunnen borer sin læggebrod ned på ydersiden af blomsterbunden eller på bægerbladene og aflever et æg per blomst hun besøger. I alt skulle hun kunne lægge ca. 25 stykker. Larven er ca. 1cm lang, hvidlig med gule til grønlige nuancer, har brunt hoved, 3 par brystfødder og 7 par gangvorter.

Når æggene er klækket starter laven med at æde af frugtknuden hvorefter den gnaver sig ind i frugtknuden og begynder at udhule denne. Larverne udhuler ikke nødvendigvis hele frugten før de forlader den og graver sig ind i en ny. Tre til seks blommer når den igennem, inden den falder til jorden med en blomme.