Læge-Alant, Inula helenium
12. marts 2005

Læge-Alant hører til i den store kurvblomstfamilie. Læge-Alant er en staude der kan blive op til 1,5 meter høj. Planten var meget anvendt i den danske folkemedicin helt op i det 20’ende århundrede; den var almindelig dyrket på bøndergårdene i hvert fald i 1700- og 1800-tallet. Det var især mod maveonder, hals- og lungesygdomme at planten fandt anvendelse, og det var den tørrede rod der blev brugt.

Dyrkning
Læge-Alant er en smuk og fyldig staude der egner sig som solitærplante på næringsrig jordbund i sol eller halvskygge. Alant værdsættes blandt andet de imponerende store blade og de flotte gul-orange blomsterkurve med trådformede randkroner. Læge-Alant kan blive over en meter høj.

Forvekslingsmulighed
Læge-Alant har blomster og vækstform der minder en del om Stor Tusindstråle. Sidstnævnte kan blandt andet skelnes fra Læge-Alant ved at bladene glatte på undersiden og stilkede på stænglen.

Læge-Alant danner en tæt vækst der gør den egnet til at holde uønsket vegetation nede, som fx skvalderkål.
 

Andre Alant arter
Der findes flere vildtvoksende og dyrkede arter i Alant-slægten. Vildvoksende i den danske natur kan man foruden Læge-Alant finde Pile-Alant og Soløje-Alant. Afgansk Alant, Inula magnifica er en dyrket staude der bliver endnu højere end Læge-Alant. Stauden Hjertebladet Alant, Inula orientalis bliver kun ca. halvt så høj som Læge-Alant.

Formering
Alant kan formeres ved deling eller ved såning. Planten kan brede sig kraftigt i staudebedet, ved hjælp af rodskud.

Sidst på foråret står Lægealanten med store frodige grundblade og gør sig klar til at sende blomsterstænglerne i vejret
 
Tekst og foto: Lars Jacobsen
Den nye have
10 nye haveprogrammer med Signe Wenneberg på DR1.
Læs mere
Haven i Hune
Vi besøger Anne Just i hendes have i Hune. DR2.
Læs mere
 
 
Til toppen
   
© DR 2005. Tekst, billeder, video, lyd og grafik på denne side tilhører DR. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.