Cynara cardunculus
22. Marts 2005
Artiskok er en rigtig luksusgrønsag.
Dyrkningen af planten er arbejdskrævende
og den fylder meget og kræver meget
næring – det man får
igen fylder ikke meget i maven, men kan
være en stor fryd for ganen. Artiskok
er en meget dekorativ grønsag og
dyrkes ofte lige så vel af denne
grund som for dens kulinariske værdi.
|
Overvintring
I milde vintre kan artiskokkerne overleve,
især hvis de står på
en godt drænet jord og evt. beskyttes
med halm, granris el. lign. De øvre
dele vil visne ned men nye skud kan skyde
fra toppen af roden, hvis altså
planten overlever frosten.
Bladlus
Artiskok er desværre meget eftertragtet
af bladlus som kan sidde på stængel
og blomsterkurve, og gøre dem uspiselige.
Luseangreb kan begrænses med insektsæbe,
hvis de naturlig fjender har svært
ved at klare opgaven alene.
Brug
Til spisebrug er det vigtigt at høste
hovederne rettidigt. Når man skærer
gennem stænglen lige under hovederne,
skal den helst ikke være begyndt
at blive træet. Høstet på
det rigtige tidspunkt og tilberedt på
rette måde, er artiskok en virkelig
delikatesse. Artiskokhovederne skal koges
omkring en ½ time i letsaltet vand,
indtil kurvebladene slipper let når
man rykker i dem.
Spises evt. som forret. Man rykker hvert
enkelt kurveblad af og dem med "kød"
på, nederst på bladet dyppes
i fx en olie-, eddike dressing, hvorefter
kødet skrabes af med tænderne
og resten af bladet kasseres. Når
man er færdig med bladene, skraber
man de uudviklede blomster af artiskokbunden
og fortærer denne med dressing på.
Nogle mennesker planter artiskokker til
dekorationsbrug. Nogle sorter af artiskokker
kan have svært ved at nå at
blomstre inden den første frost
sætter ind, og ødelægger
de resterende blomster. Skærer man
blomsterne af og sætter indendørs
i en vase vil de som regel åbne
sig og fremvise de flotte blåviolette
kurve. |