dr.dk/have

Havebønne, Phaseolus vulgaris
22. Marts 2005

Stang- eller buskbønner?
Havebønne har i århundreder været dyrket i 2 vækstformer - stangbønner som skal have kæppe, snore eller lign. at slynge sig op ad, og buskbønner med en busket vækstform der klarer sig uden støtte.
I haver med nogenlunde gode læforhold er stangbønner langt at foretrække for buskbønner. De giver bedre udbytte, Bælgene er lettere at plukke og de bliver ikke så let syge og beskidte som følge af jordkontakt.

Dyrkningsanbefalinger
Bønnerne sås på friland i varm og god jord, fra midten af maj til midten af juni.
Det mest ødelæggende for et godt resultat er koldt og vådt vejer lige efter såning.
Man kan med fordel så bønnerne i små potter indendørs og plante ud så snart de er kommet op og vejret tillader det.

Et stativ til stangbønner. Her fremstillet af pilegrene og -bark.

Sygdomsforebyggelse
Hvis bønnerne spirer dårligt kan det også skyldes at Lupinfluens larver har ædt af kimbladene - dette angreb forbygges bedst ved hurtig spiring og ved ikke at anvende frisk gødning eller kompost direkte i potterne eller på så-arealet. Et sædskifte på 4-5 år skal overholdes for at minimere sygdomsrisikoen - det gælder også i forhold til andre bælgplanter.

Stativer til stangbønner
Stangbønner kan snildt vokse 3 meter i vejret, i vækstsæsonen, hvis planterne har noget at sno sig op af. Der behøves ikke de store anstrengelse eller investeringer for at fremstille et klatrestativ til bønnerne. De fleste havefolk vil kunne finde materialer i haven eller udhuset som kan benyttes til formålet. Til bønnestativer kan for eksempel bruges kæppe fra pil eller nøddebuske, bambuspinde, snore, nethegn.

En sort af stangbønner med lilla bælge. Bælgene bliver grønne ved kogning.

Forskellige former for havebønner
Brydbønne, voksbønne - snitbønne med videre, er grupperinger af sorterne efter bælgenes udseende og anvendelse. Ofte bliver bønnesorter også fremhævet som ribbefrie, men stort set alle de dyrkede sorter er idag uden "ribber" d.v.s. - seje tråde langs bælgens "samlinger".
Snitbønner er betegnelsen for sorter med lange bønner, der tidligere blev anvendt meget til at snitte og nedsalte. Voksbønner er bønner med gule bælge.
Brydbønner er sorter med små bønner der typisk bliver anvendt hele, til konserves. 'Haricot vert' er en sort af brydbønne, men bruges også som betegnelse for gruppen af små fine konservesbønner. Groft sagt - er sorterne med de korteste bælge dem der giver bønner med mest smag, idet de lange typer først og fremmest har været udviklet for at reducere plukke-omkostningerne. De fleste af havesorterne hører til de mellemlange typer, og har en ganske udmærket smag, især hvis de bliver plukket før frøene bliver for modne. Det er ikke almindeligt, men kan sagtens lade sig gøre, at dyrke tørrede bønner i Danmark, det findes der også sorter til.

Tekst og foto Lars Jacobsen