dr.dk/have

Hetehov, Petasites
12. marts 2005

Der findes flere arter af Hestehov, vildtvoksende og dyrkede. Den mest almindelige art i naturen er Rød Hestehov, Petasites hybridus. På Bornholm vokser en arten Vellugtende Hestehov, Petasites fragrans der ligner Rød Hestehov. Kun i store haver med større søer eller åer vil det være aktuelt at tænke på Rød Hestehov som haveplante. Rød Hestehov er i ældre litteratur omtalt som Tordenskræppe. Hvid hestehov har lyse gullig-grønne blomster, rundlige, tandede blade som er noget mindre, 15-20 cm brede, end hos Rød Hestehov. Hvis hestehov vokser, hvor den er forvildet i naturen, i fugtig bund i løvskov. Filtet Hestehov, Petasites spurius vokser i naturen ved klitter og strandvolde. Japansk Hestehov, Petasites japonicus er den af arterne som senest er kommet til. Denne art har også gulliggrønne blomster. Hos Japansk Hestehov er stænglen lige under blomsterstanden og hele vejen ned, besat med brede blade.

Dyrkning
De forskellige hestehov tåler ret meget skygge. Til våde pletter i havens skovafdeling vil Hestehov være et muligt valg. Hvor Rød Hestehov trives kan de brede sig kraftigt og med deres store blade skygge andre urter væk. Hvid Hestehov breder sig ikke så ustyrligt som Rød Hestehov men kan i øvrigt dyrkes tilsvarende steder.

Rød Hestehov blev på H.C. Andersens tid ofte kaldt Tordenskræppe.

Brug
Hestehov har stor værdi som biplante, blandt andet fordi de blomstrer i det tidlige forår hvor udbuddet af nektarkilder ellers er begrænset. De forskellige hestehov er velegnede til plantning ved bredden af søer og åer. Rød Hestehov får nogle imponerende store blade som skaber et urskovsagtig indtryk ikke mindst i børnehøjde.

Hvid Hestehov i en lysåben skovbund.

Formering
Hestehov findes som han og hunplanter, hvilket ikke er tydeligt af se på blomsterstandene. I Danmark er næsten alle Rød Hestehov hanplanter som formeres af jordstængler. Også de andre arter er lettest at formere ved hjælp af jordstænglerne.

Tekst og foto: Lars Jacobsen