|
|
Hosta
12. marts 2005
Hosta-planteslægten er tidligere
gået under navnet Funkia, men idag
benyttes det latinske slægtsnavn:
Hosta også som dansk navn.
Hosta stammer hovedsageligt fra Kina og
Japan. Til slægten hører
ca. 40 arter og mindst tusind sorter.
En stor del af de dyrkede Hosta-sorter
er opstået ved krydsninger mellem
forskellige arter af Hosta. Nogle Hosta-sorter
bliver over en meter i bladhøjde
og flere meter i omkreds, medens andre
bliver under 10 cm. høje. Blomsterskafterne
rager typisk et stykke op over bladene.
|
Dyrkningsforhold
Hosta skal have en muldrig, fugtig,
veldrænet og gerne næringsrig
jord for at udvikle sig optimalt,
men er iøvrigt ikke krævende
hvis den bare skal trives nogenlunde.
De små sorter er naturligt
nok de mindst næringskrævende.
Hosta plantaginea og sorter af denne
art skulle være de eneste
der har bedst af at vokse i fuld
sol, alle de øvrige sorter
foretrækker mere eller mindre
skygge. Bladene især af tyndbladede
sorter kan blive svedet i stærk
middagssol. Sorter med blålige
blade skal ikke stå for lyst
hvis de skal fremstå flottest
og brogetbladede sorter skal ikke
stå helt mørkt hvis
bladenes lysere partier skal fremstå
tydeligt. Snegle har god appetit
på Hostablade så de
må bekæmpes med rimelige
(ikke giftige) metoder hvis de optræder
for talrigt.
|
 |
| Hosta
med store grønne
bladplader, i bede under
større træer,
giver et frodigt og eksotisk
indtryk. |
|
|
| |
|
|
|
|
Formering
Hosta formeres ved deling af rodklumpen
i det tidlige forår. De rene
arter kan også frøformeres.
Sorter af forskellige arter kan
frøformeres men her vil frøplanterne
ikke nødvendigvis ligne forældresorten.
|
 |
| Hosta
dyrkes i høj grad
for deres dekorative blade. |
|
|
| |
|
|
|
|
Brug
Hosta udmærker sig til mange
dyrkningsformål. Mest er Hosta
kendt og dyrket for de dekorative
blades skyld. Nogle sorter har meget
tydelige bladnerver, nogle tillige
buklede blade, nogle sorter har
blade med gule eller hvide farvenuancer
midt på bladene eller i kanterne,
nogle har blåduggede blade,
nogle har skinnende glatte blade,
m.v.
Langt de fleste Hosta-sorter tåler
skygge og kan således danne
et dekorativt bunddække under
havens lidt større træer.
Hosta gør sig tillige godt
ved søer eller små
vandløb, hvor jorden ikke
er alt for våd.
Blomster og blade anvendes ofte
i blomster-dekorationer. De fleste
Hosta-sorterne blomstrer i højsommeren.
|
 |
Hosta
har trompet eller klokkeformede
blomster, helt hvide
eller med pink, violette,
blålige nuancer.
Ikke mindst humlebier
er glade for blomsternes
nektar.
|
|
|
| |
|
|
|
|
| Tekst
og foto: Lars Jacobsen |
|
|
|
|
|
| Seernes Have |
 |
Nu hjemmeside med haveartikler, havekalender og byttemarked.
Læs mere
|
|
|
| Udeliv på DR2 |
 |
Jørgen Skouboe og Rikke Lauridsen byder udenfor igen i 2006
Læs mere
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|