Humle, Humulus lupulus
22. Marts 2005

Humle er en af de ældste haveplanter her i landet.
Humle må betragtes som en staude, da alle de overjordiske dele visner ned i løbet af efteråret. Humle kan takket være deres kraftige overvintrende forrådsorganer, hvert år sende op til ti meter lange skud op i lyset. Humle har hanplanter og hunplanter. Det er hunplanterne der giver de karakteristiske koglelignende blomsterstande, og derfor dem der fortrækkes i dyrkningen.

Brug
Humle var en af de første planter man i norden begyndte af dyrke på indhegnede jordstykker,
altså forløberen for vore dages haver. Humle er især blevet dyrket, fordi man skulle bruge de hunlige blomsterstande som smagsgivere i øl. "Hulekopperne" er også blevet brugt i folkemedicinen som sovemiddel. Mindre kendt er det at Humle har været dyrket som grønsag. Dyrkningen og anvendelsen var meget lig asparges. De nye skud blev høstet lige når de nåede jordoverfladen, medens de stadig var blege og sprøde. De havde den fordel, i forhold til
asparges, at de var noget tidligere høstklare.
Der findes en almindeligt dyrket prydsort af humle med gulliggrønne blade: 'Aureus'.

Humle dyrket op af en stolpe. Humlekopperne skal høstes til brug i ølbrygningen.
 

Dyrkning og formering
Humlen kan formeres ved deling og udplantning af jordstænglerne om efteråret. Ved frøformering er man ikke sikker på om man får han eller hunplanter. Humledyrkning kræver humusrig jord og gode læforhold. Der sættes flere meter høje pæle ved planterne som skuddene kan sno sig op ad.

Humlesorten 'Aureus' får gyldne blade.
 

 

Tekst og foto: Lars Jacobsen
Seernes Have

Nu hjemmeside med haveartikler, havekalender og byttemarked.
Læs mere

Udeliv på DR2

Jørgen Skouboe og Rikke Lauridsen byder udenfor igen i 2006
Læs mere

 
 
 
Til toppen
   
© DR 2005. Tekst, billeder, video, lyd og grafik på denne side tilhører DR. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.