|
|
Sambucus nigra
19 maj 2005
Af de forskellige arter af hyld er Sambucus
nigra den mest almindelige i Danmark.
Af andre arter kan nævnes Druehyld,
Canadisk Hyld og Staudehyld. Der findes
mange sorter af Alm. Hyld i handlen. Frugtsorter
men også prydsorter fx med hvidbrogede
blade og gyldne blade.
|
Dyrkning
Almindelig Hyld kan sagtens vokse
skyggefulde steder, men hvis den
skal blive tæt og levere mange
blomster og bær skal den dyrkes
i sol. En god næringsrig jord,
med rigelig fugtighed uden at være
vandlidende, er også befordrende
for udbyttet. Det er vigtigt for
bærudbyttet at der er andre
sorter eller frøplanter i
nærheden til gensidig bestøvning.
|
 |
| Hylden
blomstrer ved midsommertid. |
|
|
| |
|
|
|
|
Beskæring
For at få store bær
i en god plukkehøjde er det
en god ide at beskære planterne
lidt hvert år, typisk ved
at fjerne nogle af de ældste
grene og begrænse højden
på nogle af de yngre.
Bladlus
Nogle steder og nogle år kan
Hyld blive stærkt angrebne
af bladlus, der kan sidde tæt
og omslutte blomsterstænglerne.
Det bedste middel mod bladlusene
er utvivlsomt et naturvenligt miljø
i haven der tiltaler nogle af bladlusenes
mange fjender.
|
 |
| Lidt
afhængig af sort
modner hylden bær
i september og oktober
måned. |
|
|
| |
|
|
|
Brug
Almindelig Hyld har oprindeligt mest været
dyrket med det formål at levere
bær til saft og suppe. Hvor interessen
for hyldebærsaft nok er for nedadgående,
er interessen for hyldedrik brygget på
blomsterklaserne derimod voksende. Nogle
sorter af Hyld med specielle bladkoloreringer
eller bladformer dyrkes som prydbuske.
Siden tidernes morgen har Hyld været
anvendt til utallige nyttige formål.
Blomsterne til te, saft, dessert, mygge-skræmmemiddel
etc. Syltede grønne bær har
været brugt som kaperserstatning.
De hule grene har blandt andet været
brugt til fløjter. Barken har været
brugt som afføringsmiddel. I det
hele taget har planten haft en meget stor
plads i folkemedicinen.
Formering
De fleste haveejere har erfaret at Hyld
er god til selvsåning. De største
blomster- og bærklaser får
man dog fra navngivne sorter. Hyld er
meget let at formere ved hjælp af
træagtige stiklinger.
|
| Tekst
og foto: Lars Jacobsen |
|
|
|
|
|
| Seernes Have |
 |
Nu hjemmeside med haveartikler, havekalender og byttemarked.
Læs mere
|
|
|
| Udeliv på DR2 |
 |
Jørgen Skouboe og Rikke Lauridsen byder udenfor igen i 2006
Læs mere
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|