Bedste
plantetid
For at få et godt udbytte af jordbær
det første år efter plantningen,
er det altafgørende at man får
lavet de nye planter i rette tid. Planterne
skal plantes ud på blivestedet senest
1. august og det gælder om at de
på dette tidspunkt har største
mulig rodmasse.
Jorbærplanterne kan plantes på
arealer der er blevet ledige efter fx
tidlige kartofler, ærter eller løg.
Fordele ved etårig kultur
Ved at dyrke jordbær som etårig
kultur er det nemmere at undgå problemer
med flerårigt ukrudt i rækkerne.
Risikoen for skadedyr- og sygdomsangreb
vil være nedsat ved den korte kulturperiode
(sædskifte med 5-6 år mellem
jordbær på samme areal, bør
dog stadigvæk overholdes). For eksempel
vil angreb af hindbærsnudebillen
mere eller mindre kunne undgås,
og planterne vil ikke blive så tætte,
hvad der nedsætter vækstbetingelserne
for gråskimmel. Jordbærrene
på etårige planter bliver
generelt større end på flerårige.
Gødning og vanding
Jordbær foretrækker en god
muldrig, gerne lettere sandet havejord,
men klarer sig i øvrigt på
de fleste jorde. Jo mere sandet jo oftere
kan der opstå behov for vanding.
Vanding kan specielt blive nødvendig
hvis der er tørke i tiden op til
og under bærmodningen. Jordbær
bortfører ikke store mængder
af næringsstoffer fra dyrkningsarealet.
Hvor store gødningsmængder
der skal tilføres forud for plantning
afhænger af hvor god jorden i øvrigt
er. Tilførsel af 4-5 spandfulde
husdyrgødning eller kompost pr.
10 kvm. kommende jordbærareal, vil
kunne give en positiv effekt og skader
i hvert fald ikke. Ved for store mængder
kvælstof kan jordbærplanterne
danne for meget bladmasse, hvad der kan
gå ud over bærhøsten.
Bestøvning
Jordbærplanterne giver et højere
udbytte af flottere bær hvis der
er rigeligt med bier til at hjælpe
med bestøvningen. Der behøver
ikke være flere forskellige jordbærsorter
i nærheden af hinanden for at befrugtningen
skal lykkes.
Halmdækning
Hvis jordbærrene for lov at ligge
direkte på jorden vil de, foruden
at blive tilsmudset med jord, også
lettere blive angrebet af sygdomme og
skadedyr. Derfor er det en almindelig
god praksis at lægge fx halm, groft
spagnum, tørre bambusblade eller
hø, under planterne.
Sorter
Sorten er bestemt ikke uden betydning
for smagen, men bliver til tider måske
tillagt overdreven vægt. Sol, varme
og tilpas med vand til planterne, er vigtigt
for at de kan udvikle bær med god
smag. Bærrenes modenhedsgrad ved
plukningen er også af stor betydning
for smagskvaliteten.
I de senere år er der kommet en
større variation mellem jordbærsorterne
når det gælder modningstidspunkt,
så jordbærdyrkerne har fået
større mulighed for at strække
sæsonen.
Herunder er nævnt et lille udpluk
af sorter man kan bruge i havedyrkningen:
Dybdal: En gammel sort
der skulle være en af de mest velsmagende.
Middeltidlig.
Zefyr: Store klart røde
bær, frisk og god smag, tidlig,
ret modtagelighed for meldug og gråskimmel.
Korona: Stor mørkerøde
velsmagende bær, frugtbar, ikke
specielt modtagelig for sygdomme. Middeltidlig.
Polka: Ligner mest den
tidligere meget dyrkede Senga Sengana.
Middelstore mørkerøde bær
også velegnet til frysning, frugtbar.
Ikke stor modtagelighed for meldug og
gråskimmel.
Dania: store dybrøde
mildt smagende bær. Kraftig vækst.
Sen modning, stor frugtbarhed, meldugresistent.
Ostara: Remonterende
(d.v.s. blomstrer og bærer frugt
løbende til frosten sætter
ind). Bærrene middelstore, lyserøde,
frisk smag. Frugtbarhed lille. Modtagelig
for meldug og gråskimmel stor.
Fugle
Flere forskellige fugle har smag for jordbær.
De fleste steder er det nok solsorten
man hyppigst træffer på besøg
i jordbærbedet. Den mest effektive
metode til at undgå fuglenes jordbærrov
er at overdække jordbærbedet
med en eller anden form for net. Desværre
er meget af det lette nylonnet som er
solgt til formålet, noget som fuglene
risikerer at blive viklet ind i og kun
vanskeligt kan befris fra.
Snegle
Snegle kan være et irriterende problem
i jordbærbedet. Hvis man har pindsvin
i haven kan de hjælpe med at begrænse
antallet af snegle. Sneglefælder
kan man fremstille ved at grave plasticbægre
eller lignende ned i bedet så kanten
af er i niveau med jordoverfladen, og
fylde bægret halvt med fortyndet
øl. Sneglene bliver tiltrukket
af lugten af øl og drukner i væsken.
Groft spagnum omkring jordbærplanterne
er tilsyneladende et materiale som sneglene
ikke har lyst til at kravle rundt i.
Skimmel.
I fugtigt og varmt vejr angribes jordbærrene
let af skimmelsvampe. Forskellige sorter
kan være mere eller mindre modstandsdygtige
mod skimmelangreb. Yngre luftige planter
tørrer hurtigere ud efter dug og
regn og giver derfor ikke så gode
vækstbetingelser for skimmelsvampene.
Når man plukker bærrene gælder
det om at få fjernet flest muligt
af de skimmelangrebne bær, da de
ellers hurtigt får smittet nabobærrene.
|
