Jordskok, Helianthus tuberosus
05. april 2005

Jordskok er langt fra nogen nyere grønsag herhjemme, den har blot været gået lidt i glemmebogen i nogle perioder. I Rostrups "Dansk Havebog" fra 1883 kan man læse om jordskok: "...De kartoffellignende rodknolde anvendtes tidligere meget, men fortrængtes af kartoflen; nu synes de imidlertid atter at være komne i mode og dyrkes derfor en del.."

På latin
Jordskok hedder på latin Helianthus tuberosus. Planten er således i samme slægt som solsikke. Efternavnet tuberosus fortæller noget om, at det er en knoldvækst.

En kortdagsplante
Jordskok er en såkaldt kortdagsplante, hvilket betyder at den sjældent blomstrer under vores himmelstrøg med korte sommernætter. Nogle varieteter må betegnes som dagneutrale da de blomstrer hvert år. Blomsterne ligner blomsterne hos staudesolsikker.

Fornavnet Helianthus fortæller, at planten er samme slægt som solsikken, efternavnet Tuberosus at der er tale om en knoldvækst.

Forskellige sorter
Der har i tidens udviklet sig forskellige sorter, eller kloner som man vil kalde dem, hvis de ikke har fået et anerkendt sortsnavn, der tydeligt adskiller sig fra hinanden fx på knoldenes udseende, planternes evne til at blomstre eller væksthøjde.

Nogle sorter/kloner har rød skræl. Nogle sætter blomster andre ikke. Store kartoffellignende knolde med nogenlunde jævn overflade er at foretrække, fordi de er lettere at ordne til spisebrug. Ikke kun sorten men i høj grad også dyrkningsbetingelserne betyder noget for knoldenes udseende.

Jordskok ligner blomsterne hos staudesolsikker

Dyrkning
Hvis man bare lader jordskokknoldene ligge i jorden vil de skyde på ny i foråret. Planterne vil forsøge at brede sig til siderne, og de trives tydeligvis bedst der, hvor de har erobret nyt jord. Det bedste er hvert efterår, når planterne er visnet ned, at grave alle knoldene op og dyrke på et nyt areal det kommende år. Allerede andet år med dyrkning på samme sted vil knoldene være betydeligt mere kantede og små end ved førsteårsdyrkning.

Jordskokkes knolde er store og kartoffellignende

Knoldene kan straks lægges i jorden på det areal man har reserveret til jordskokdyrkning den kommende sæson eller man kan opbevare dem i fugtig jord eller sand udendørs og lægge dem i det tidlige forår. Til lægning vælges de pæneste knolde, der lægges i ca 10 cm's dybde. Knoldene lægges med en halv til en hel meters rækkeafstand og en kvart til en halv meter mellem planterne i rækken. Der hyppes senere mellem rækkerne som hos kartoffel.
I en god havejord vil der komme udbytte uden tilførsel af gødning, men ellers gødes som man ville gøre til kartofler.

Ukrudt
Ukrudt er sjældent det store problem. Hvis man planter i jord fri for kvik og hypper en gang eller to efter at planterne er kommet op vil planternes kraftige vækst skygge resten væk. Planten kan selv optræde som ukrudt i efterfølgende afgrøder, idet de knolde og stykker af knolde man ikke får med op skyder villigt i den følgende sæson.

Skadegørere
Agersnegle, knoporme, smelderlarver og andet kryb vil gerne æde af knoldene: Som regel sætter planterne så rigeligt med knolde at der er nok til avleren. Bladlus og meldug kan angribe men vil sjældent ødelægge høsten. Svampe kan angribe knoldene: Det kan man forbygge ved kun at anvende læggeknolde som ser sunde ud og ved at overholde et sædskifte på mindst 5 år.

Optagning og opbevaring
Knoldene graves op med en greb hvert år efter at de grønne dele er visnet ned engang i november. Knoldene kan sagtens ligge i jorden til foråret. De tager ikke skade af frost. Under alle omstændigheder skal de ligge fugtigt da de ellers hurtigt begynder at visne.

Spisebrug
Jordskok har en nøddeagtig smag og sprød konsistens som rå og minder lidt om artiskok som kogt. Jordskok kan bruges i mange forskellige retter. Knoldene kan fx bages i ovn, koges til supper, snittes til salater. Grønsagen blev tidligere anbefalet som en slags erstatning for kartofler til folk med sukkersyge, men nu har man fundet ud af at knoldene ikke har den helt store næringsværdi for mennesker.

Sommerhæk
Jordskokker kan bruges til at danne læ i eller omkring en køkkenhave. Jordskok kan også danne midlertidig hæk om sommeren, medens man venter på en mere permanent hæk skal vokse sig stor.

Foder
Jordskok kan give en stor produktion både af grønne overjordiske dele og af knolde. Takket være den frodige vækst kan man høste større mængder foder til husdyr som kaniner, får, grise og høns. Høns kan godt lide både de friske blade og knoldene. Har man delt hønsegården op i afdelinger, kan man plante jordskokker i en af dem og vente med at lukke hønsene derind i til planterne har nået en højde på omkring en halv meter. Hønsene kan godt lide at løbe rundt i bunden af beplantningen og hakke af de nederste blade samtidigt med at de føler sig beskyttet mod rovfugle.

Tekst og foto: Lars Jacobsen
Seernes Have

Nu hjemmeside med haveartikler, havekalender og byttemarked.
Læs mere

Udeliv på DR2

Jørgen Skouboe og Rikke Lauridsen byder udenfor igen i 2006
Læs mere

 
 
 
Til toppen
   
© DR 2005. Tekst, billeder, video, lyd og grafik på denne side tilhører DR. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.