Sødkirsebær
12. marts 2005

Sødkirsebær er en af de mest velsmagende frugter vi kan dyrke herhjemme, men desværre ikke en af de lettest dyrkelige. De fleste havefolk der har fundet plads i haven til et kirsebærtræ vil dog have oplevet, at moder natur i nogle år har belønnet deres indsats med disse himmelske frugter – i sjældne år endda til overflod.

Navngivning
Navngivningen inden for kirsebær kan give anledning til lidt forvirring. Fx er navnet moreller almindeligt brugt om sødkirsebær, mens skyggemoreller er et surkirsebær. Det letteste er at kalde de søde kirsebær for sødkirsebær og de sure kirsebær for surkirsebær. Sødkirsebær hedder på latin Prunus avium. Sødkirsebær er forædlede sorter af fuglekirsebær, som hører naturligt hjemme blandt vores skovtræer.

Det er vigtigt at få fat i træer der er podet på svagtvoksende grundstammer, ikke mindst til plantning i små haver.
 

Grundstammen er vigtig
Kirsebærtræer i haven behøver ikke nødvendigvis at blive meget store. Forlang træer, i Planteskolen, der er podet på svage grundstammer - gerne svagere end ”Colt”. I årene fremover vil havefolket utvivlsomt blive tilbudt flere sorter af sødkirsebær der er podet på svagtvoksende grundstammer.

Uhmm...
 

Plukning og opbevaring
Kirsebær skal plukkes med stilk, hvis de ikke skal spises med det samme, så holder de sig længere.
Nogle år er kirsebærår. Folk med mange eller store kirsebærtræer i haven vil nogle år opleve, at der er så mange bær på træerne at familien, ikke engang med venners og fuglenes hjælp, kan spise sig igennem overfloden. Overskuddet kan eventuelt syltes, fryses, tørres eller brygges til kirsebærvin.

I hvepseår kan Gedehamsen være lidt af en plage i kirsebærrene.

 

Sorter og bestøvning
Der findes mange forskellige sorter af sødkirsebær, hvoraf kun nogle få er muligt at få fat i på almindelige planteskoler. Gamle sorter kan smagsmæssigt vare lige så gode som nyere. I forædlingsarbejdet har man lagt vægt på fx at få store bær, bær der bedre tåler stød og bær der ikke er så tilbøjelige til at revne i regnvejr. Flertallet af sorter kan kun befrugtes af andre sorter mens nogle af sorterne er såkaldt selvbestøvende. Uanset om sorterne er selvbestøvende eller fremmedbestøvende skal der være bier der kan overføre pollen fra de hanlige organer til de hunlige, for at man kan får en god kirsebærhøst. Få bær til høst skyldes ofte at vejret har været for dårligt i blomstringstiden til at bier har kunnet arbejde, eller at der i det hele taget er for få bier i nærheden.

Sortsliste
I det følgende er beskrevet enkelte af de sorter planteskolerne måske ligger inde med.
Listen er ordnet efter tidlighed - den førstnævnte sort er tidligst moden og sidstnævnte senest.

Early Rivers. Fordelen ved sorten er først og fremmest at den er tidlig. Kan bestøves af blandt andre Stella, Sunburst; Merton Glory, Merton Late.

Stella. Stort fint rødt bær. Bliver tit anbefalet til haveejere fordi den er selvbestøver. Er også god som bestøver til de fleste andre sorter.

Knuthenborg. Store faste mørkerøde bær med god smag. Har den store fordel at frugterne ikke er slemme til at revne. Kan ikke bestøves af eller bestøve så mange af de andre sorter. Kan bestøves af Stella og Merton Glory og måske enkelte andre.

Ulster. Frugtbar og sund sort. Mørke bær med lille revnetilbøjelighed. Kan bestøves af de fleste af de andre nævnte sorter.

Sunburst. Nyere frugtbar sort med meget store, lyse rød-gule til røde bær. Er ligesom Stella selvbestøvende og god bestøver for de fleste andre havesorter.

Merton Glory. Kan betøve, og bestøves af, de fleste andre sorter. Store lækre rød-gule bær.

Sam. Almindelig erhvervssort med store mørkerøde bær. Ikke slem til at revne. Kan bestøves af
Stella og Merton Glory og sikkert andre.

Regina. Sent modnende. Store mørkerøde bær. Har bærklaserne spredt pænt ud over grenene og ikke så overfyldte klaser. Det kan være en fordel idet bærrene tørrer hurtigere ud, hvad der beskytter mod revnedannelse og svampeangreb. Kan bestøves af i hvert fald Sunburst, men sikkert også af flere andre.

Hedelfinger. Gammel sort. Sent modnende. Store røde frugter. Har stor tilbøjelighed til at revne i fugtigt vejr.

Merton Late. Små rødgule frugter. Frugtbar sen sort, der ikke er slem til at revne. Kan bestøves af de fleste andre af de nævnte sorter

Beskæring
Sædvanligvis beskærer man først kirsebær lige før ved løvspring og lidt ind i sommeren. Beskæringssårene skulle derved være mindre sårbare over for angreb af bakteriekræft. Træet beskæres først og fremmest for at begrænse størrelsen. Toppen skæres således af lige over det man ønsker skal være den øverste gren. Grene der rager ud hvor de ikke er ønskede kortes ind til en sidegren. Eventuelt kan man skære grene helt ind til stammen, for at få mere luft i træet, så bærrene tørrer hurtigere efter regn og dug, og dermed er mindre tilbøjelige til at revne.

Jord og gødning
Som ved dyrkning af alle andre frugttræer, skal jorden i en cirkel omkring stammen på kirsebærtræet holdes fri for vegetation, for ikke at græs eller ukrudt skal konkurrere med træet om vand og næring. Yngre træer kan eventuelt hjælpes på vej med lidt gødning specielt hvis det er en sandet næringsfattig jord. 2-3 spande kompost, fra havens kompostbeholder, fordelt rundt om træet i en radius på en meter, er rigeligt til et par år. Man kan også gøde ved at lægge et lag afklippet græs eller andet grønt, løvblade eller husdyrgødning med strøelse, rundt om træet, det kan samtidigt holde ukrudtet nede.

Revnedannelse
Revner er det helt store problem i erhvervsfrugtavlen. En enkelt nats regn kan få de plukkeklare kirsebær til at revne i massevis og dermed gøre dem ubrugeligt til salg. I privathaverne er det bare lidt ærgerligt, men bærrene kan i øvrigt godt spises hvis de ikke hænger for længe efter at de er revnet. Professionelle kirsebæravlere er begyndt at udvikle dyrkningssystemer der giver mulighed for overdækning af træerne i regnvejrsperioder. Det er muligt at man som privat haveejer kan gøre noget tilsvarende fx ved hjælp af en parasol, men for de fleste af os er det nok ikke overkommeligt. En lille hjælp mod revnedannelse kan det være at ryste træerne, om morgenen efter kraftig dugdannelse eller efter regnbyger. Endelig kan man ved hjælp af beskæring øge afstanden mellem grenene så sol og vind hurtigere kan tørre bærrene.

Sygdomme og skadedyr
De værste af de små skadedyr i kirsebær vil sædvanligvis være bladlus. Bladlusene sidder og suger på de nye skud så de til sidst krøller sammen og visner. Værre er det at bladlusene når de suger på frugtskuddene, drypper deres ekskrementer ud over kirsebærrene, så de bliver fedtede og belagt med sorte sukkerelskende svampe. Bladlusangreb kan blive forstærket ved tilførsel af meget kvælstofholdigt gødning. På et tidligt stadium inden bladene begynder at rulle sammen kan bladlus angrebet begrænses ved sprøjtning med insektsæbe, men det er uoverkommeligt for de fleste havefolk. Den bedste måde at begrænse angreb af bladlus er ved at holde haven attraktiv for bladlusenes mange naturlige fjender, det gælder ikke mindst spurve og mejser.

Kirsebærtræerne kan danne meget store klaser af bær, der kan være længe om at tørre igen efter de er blevet våde. Hvis først et bær i klasen mugner kan skimmelsvampe hurtigt sprede sig til de andre, så derfor skal man være omhyggelig under bærplukningen også at fjerne de bær der er ødelagte af det ene eller andet.

Fugle
Ikke mindst stære er ugleset at kirsebærdyrkere. Det behøver imidlertid ikke at afholde en fra at sætte et par stærekasser op i haven, for det er tilflyvende flokke af ungfugle der er fløjet fra reden, som er de store kirsebærrøvere. I haverne kan også solsorten gøre et godt indhug i kirsebærrene. Kun netoverdækning af hele eller dele af træet kan effektivt holde fuglene væk. Ved netoverdækning er det bedste at lave en slags bur beklædt med net. Mange typer net der bliver hængt over træet kan fuglene vikle sig ind i og dø - og det er jo ikke meningen med det.

 

Tekst og foto: Lars Jacobsen
Seernes Have

Nu hjemmeside med haveartikler, havekalender og byttemarked.
Læs mere

Udeliv på DR2

Jørgen Skouboe og Rikke Lauridsen byder udenfor igen i 2006
Læs mere

 
 
 
Til toppen
   
© DR 2005. Tekst, billeder, video, lyd og grafik på denne side tilhører DR. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.