Almindelig Kristtorn, Ilex aquifolium
06. april 2005

Der findes flere hundrede forskellige arter og hybrider af Kristtorn , i de nordlige tempererede egne af verden. Almindelig Kristtorn , Ilex aquifolium er den art med flest kulturformer.
Der findes sorter af Kristtorn med hvid- eller gulrandede blade, nogle er karakteristiske ved at have helrandede tornfrie blade, krusede blade, gule bær m.v. Med alderen får Alm. Kristtorn i øvrigt mere og mere helrandede blade tilsvarende som hos Efeu. Der er hanplanter og hunplanter, og hunplanterne kræver bestøvning for at give bær.

Formering
Kristtorn formeres fra bær, eller hvis man går efter bestemte former, som stiklinger af stedsegrønne planter.

Brug
Kristtorn er en udmærket hækplante. Den er afskrækkende for hæk-gennembrydere, uden at være så brutal som mange andre tornede hækplanter. Almindelig Kristtorn kan godt blive over ti meter høj, men det ses sjældent.

Specielt grene fra hunplanter, med de røde bær er eftertragtede til afskæring ved juletid.



Træet vokser langsomt og tåler beskæring. Typisk vil man i haver og parker finde nogle af de mange kulturformer. Der er store sortsforskelle på hvor tæt bærrene sidder og hvor mange de bærer. Specielt hunplanter med de røde bær er eftertragtede til afskæring ved juletid. Også solsorte og andre drosler nyder om vinteren godt af kristtornens bær.

Nogle sorter af Kristtorn har brogede blade.

Minerfluen
Kristtornens blade bliver mange steder broderet af en minereflue-larve, det kan godt ødelægge lidt af helhedsindtrykket. Minerfluens angreb må man desværre leve med, der findes ikke nogen nemme løsninger til at slippe for det.

Kristtornen blomstrer i det tidlige forår.
Tekst og foto: Lars Jacobsen
Seernes Have

Nu hjemmeside med haveartikler, havekalender og byttemarked.
Læs mere

Udeliv på DR2

Jørgen Skouboe og Rikke Lauridsen byder udenfor igen i 2006
Læs mere

 
 
 
Til toppen
   
© DR 2005. Tekst, billeder, video, lyd og grafik på denne side tilhører DR. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.