Kvæde, Cydonia oblonga
06. april 2005

Kvæde, Cydonia oblonga findes i flere sorter, hvoraf kun nogle få i danske planteskoler. De almindeligste sorter har pæreformede frugter og vil ofte være beskrevet som pærekvæde - i modsætning til æblekvæde med æbleformede frugter. Kvæde som prydplante er ikke så udbredt og kendt i de danske haver som Japan Kvæde, Chaenomeles lagenaria, der blomstrer med røde blomster i maj måned og får æbleformede gullige frugter med en stærkt parfumeret duft.

Dyrkningsforhold
Kvædeblomster skal bestøves af insekter, men er ikke fremmedbestøver så der behøves ikke mere end et træ/en sort for at træet kan give frugter. Kvædetræet er forholdsvis langsomvoksende og stiller ikke store krav til jorden, dog må den ikke mangle dræn. Træet trives bedst på en god havejord i læ. Hvis man vil lave sortsægte planter selv, kan man pode på kvædegrundstammer.

Kvædetræer kan sagtens dyrkes som prydplante.

Brug
Selv om kvæde for mange haveejere er synonymt med Japan kvæde, kan de sagtens have flere af den ægte kvæde stående i haven, idet næsten alle pæretræer i dag er podede på en kvædegrundstamme. De mest udbredte kvædesorter der danner grundstammer for pæretræerne, for at give disse en mere moderat vækst, benævnes: kvæde A, kvæde Adams, kvæde C.

Blomsterne, der sidder enkeltvis og endestillede på frugtgrenene, har en fascinerende foldning af kronbladene.

Kvæde frugter har en behagelig parfumeret duft. Frugterne plukkes sendt på året i oktober-november måned, hvor de er blevet gule og fedtede og har mistet det uldlag, der beklæder de yngre frugter.

Kvædefrugter har tidligere været anvendt i husholdningen, og bliver det stadig i sydeuropæiske lande, til marmelade, kvædebrød, gele, vin, frugttærte m.m. Når frugterne koges får frugtkødet en lækker orange farve.


Også frugterne lyser op i haven både som grønne uldhårede og som store skinnende gule efterårsfrugter.

Tekst og foto: Lars Jacobsen
Seernes Have

Nu hjemmeside med haveartikler, havekalender og byttemarked.
Læs mere

Udeliv på DR2

Jørgen Skouboe og Rikke Lauridsen byder udenfor igen i 2006
Læs mere

 
 
 
Til toppen
   
© DR 2005. Tekst, billeder, video, lyd og grafik på denne side tilhører DR. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.